Skrevet af KJ85 - 17-10-2017 22:08
Gårsdagen var præget af nyheder om større spil til 3DS og Switch, men det var ikke alt, vi fik rapporteret, og det skal der gøres op for. Milestone, der i august annoncerede MXGP 3 til Switch bringer nemlig endnu et cross-spil til konsollen, og det bliver i form af Monster Energy Supercross: The Official Videogame, som udgives næste år.
I forbindelse med annonceringen i går blev en kort trailer udsendt, og den finder du herunder.