Det er med stor glæde, at jeg kan annoncere, at N-club snart bliver relanceret i form af en helt ny version, som får navnet N-club 4. Vi har valgt at kalde den nye version N-club 4, da det bliver den fjerde version af N-club, siden N-club så dagens lys i 2002.
N-club har altid haft som mål at være Danmarks bedste Nintendo community. Derfor har N-club gennemgået mange ændringer i årenes løb. Lanceringen af N-club 4 bliver dog den hidtil største og vigtigste ændring i N-clubs historie. Vi mener, at det er blevet tid til at modernisere N-club for at kunne skabe et endnu bedre N-club for alle brugere; en modernisering, som baner vejen for en helt ny måde at bruge N-club på. N-club 4 vil derfor være en komplet relancering af det nuværende N-club med ny brugerflade og ny funktionalitet. Vi kan bl.a. allerede nu afsløre, at N-club 4 vil have et stort fokus på brugergenereret indhold og brugervenlighed.
Lanceringen af N-club 4 vil ske i løbet af første kvartal 2011. Den præcise dato for lanceringen vil blive annonceret inden for den nærmeste fremtid.
I mellemtiden kan jeg kun opfordre alle, der er interesseret i N-club 4 til at melde sig som testere. Vi har stadig brug for en stor gruppe af mennesker, som vil være med til at teste de nye funktionaliteter, inden vi slipper dem løs for alle. Du kan deltage i to forskellige typer af tests og kan læse nærmere om begge typer ved at klikke ind på denne side: N-club søger testere. Send os en e-mail som beskrevet og vi vender tilbage til dig snarest muligt.
Med venlig hilsen
Henrik Ossipoff, daglig leder for N-club.dk
Læs videre
Mineru's Construct-amiibo lander i handlen 17. september - ny trailer for Hyrule Warriors: Age of Imprisonment udsendt
2 timer siden
N-cast #286: Starfox er tilbage, men lander det?
3 dage siden
Nintendo præsenterer salgstal for perioden april 2025 til marts 2026
3 dage siden
Switch 2 stiger i pris til september
3 dage siden
LEGO Batman: Legacy of the Dark Knight får ny trailer
4 dage siden
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.