Skrevet af Zone - 25-02-2025 18:08
Som vi annoncerede i sidste uge, så er vi snart klar med N-Tonight #12. Stream eventet hvor crew-medlemmer fra N-club mødes og streamer for jer brugere. Men hvad skal vi egentlig streame? Det kan I få svar på ved at se programmet herunder.
N-Tonight #12 streames lørdag d. 1. marts, kl. 16:00 ovre på vores Twitch-kanal.
Programmet
TMNT: Shredder's Revenge
Vi starter N-Tonight #12 ud med en omgang beat 'em up! Vi spiller så mange der gider være med, fra de deltagende crew-medlemmer og deler øretæver ud til Shredder og hans fodsoldater!
Taiko no Tatsujin
Der skal trommes løs til kendte og mindre kendte sange, med dertilhørende tromme controller! Kan vi holde rytmen eller går det helt galt?
Snipperclips
ChampionOfWhat og DarlickTV skal forsøge at samarbejde i denne Switch-klassiker. Kan de klippe sig igennem udfordringerne, eller får deres venskab et klip i kortet?
Banjo-Tooie
Vær med når undertegnede streamer første udgave af Banjo-Tooie, sit næste stream-spil. Det er mit første møde med spillet, men de omkringsiddende crew-medlemmer har sikkert en anekdote eller to de kan dele om spillet eller de gode gamle N64-dage.
Galt eller Genialt
Segmentet hvor KristianH tager et skævt spil med fra fordumstider og vurderer hvorvidt det er galt... Eller genialt? I denne omgang skal der spilles Let's Tap på Nitnendo Wii.
Mario Kart 8: Den Største Banger
TeddysFunhouse har forberedt et musikalsk indslag, hvor vi skal kåre de største bangers i Mario Kart 8 Deluxes soundtrack! Bliver vi enige eller stikker det helt af?
Konkurrencer under N-Tonight #12 bliver annonceret løbende under arrangementet, så se med og vær klar, hvis du vil vinde! Vi glæder os rigtig meget til på lørdag, og håber at se så mange af jer som muligt ude i chatten.
#2 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
26-02-2025 02:45
^Helt enig! Det ska' blive grov sjov!