Skrevet af Zone - 07-11-2018 17:43
Nedtællingen til N-Tonight #5 på lørdag er i fuld gang. Denne her annoncering skulle egentlig have været der igår, men grundet stream fik undertegnede ikke husket at gøre det. Det er dog samme spil, som der blev streamet i denne uge, der er tale om i programmets andet segment, nemlig Dark Souls Remastered. Undertegnede havde det svært i Blighttown i går, så den time vi spiller det, går nok med at blive færdig i det område!
Der vil selvfølgelig også være en konkurrence man kan vinde. I bedste Dark Souls-stil bliver det at I skal gætte hvor dødsfald der vil være at finde undervejs i segmentet. Den der kommer tættest på vinder, og er der to der har gættet på det samme, så trækkes der lod.
Vi glæder os til at se jer til N-Tonight #5, lørdag d. 10. November kl. 18:00 til 00:00.