Skrevet af JOEP - 16-12-2015 14:11
Det kommer formentlig som en overraskelse for de fleste, at Napster som de første har tænkt sig at udgive en app til Wii U, så du kan streame musik direkte fra maskinen. Mange husker måske Napster for deres lemfældige omgang med loven tilbage i de tidlige 2000'ere eller sene 90'ere, men efterfølgende er de gået over til den lovlige tilgang, hvor man køber et abonnement og kan streame musik, som vi kender det fra Spotify. App'en bliver gjort tilgængelig som gratis download i morgen, torsdag d. 17. december, hvilket blev offentliggjort i nedenstående pressemeddelelse.
16. december 2015 – Nintendo of Europe og Napster annoncerer i dag sit partnerskab, der vil gøre Napster tilgængelig på Nintendos Wii U via en gratis applikation til download fra Nintendo eShop for alle Wii U-indehavere i Europa fra den 17. december.
Med over 34 millioner musiknumre er Napster en af verdens største abonnementsbaserede digitale musiktjenester. Wii U-indehavere med et Napster Unlimited-abonnement vil have adgang til hele Napsters service via Wii U-konsollen, og med den trykfølsomme skærm på Wii U GamePad er det nemt at søge efter musiknummer, album eller kunstner, såvel som kigge efter en genre og diverse toplister. Har du ikke allerede abonnement på Napster, kan du få en gratis prøveperiode på 30 dage, besøg http://dk.napster.com/wiiu for mere information.
Wii U GamePad kan også bruges til at få adgang til hundredvis af udvalgte radiostationer inddelt efter genre, kunstnere, tema eller stemning samt Napster-spillelister sammensat af Napsters musikeksperter. Wii U-brugere har også adgang til deres bibliotek af yndlingsnumre og personlige spillelister, skabt i Napsters app til smartphones og tablets eller via Napsters webservice.
Vil du have mere information om applikationen, så kan det findes her.
I app'en kan du bruge GamePad til at sætte din playliste op og vælge det musik, du har lyst til at høre.
Hvad siger du til det? Vidste du, at Napster har en streaming-service? Skal du prøve den af nu?
#2 - AND
Level: 35 (Lakitu)
16-12-2015 15:24
Høre musik på Wii U? Nøj, det er godt nok random, mand. Er jeg den eneste der hovedsageligt bruger mine konsoller til at spille på?#3 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
16-12-2015 16:04
Næ. Jeg bruger kun min spillekonsoller til at browse på nettet, lytte til musik og tjekke tekst-tv.#4 - O-train
Level: 35 (Lakitu)
16-12-2015 17:05
Øh... What year is this?#6 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
16-12-2015 19:01
O-train skrev:
Øh... What year is this?
Om ikke andet så er det faktisk ret sparevenligt at streame musik fra en Wii U i stedet for anlæg eller computer. Wii U'en bruger jo stort set ingen strøm ift. så meget andet elektronik, så hvis man skal være "grøn" omkring det, så er det et optimalt valg!
Men skal TV'et ikke være tændt, før der kommer musik ud? Medmindre man kører gennem et anlæg. Så ved ikke, om det er så miljøvenligt alligevel.
#7 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
16-12-2015 19:35
Har indsat pressemeddelelsen med link til den danske side..#8 - kartoffelporresuppe
Level: 11 (Octorok)
16-12-2015 22:52
Jeg har hentet Youtube på min Wii u GRATIS.#9 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
16-12-2015 23:27
^Fordi det ikke er det samme. Napster er en musiktjeneste, så du finder altså kun musik på den, hvor youtube jo er alt muligt random og ikke bare musik. Desuden er udvalget af musik på youtube også noget begrænset i forhold til så mange andre musiktjenester, så er man til en eller anden niche-genre, så er det ikke sikkert man kan finde den på youtube. Og mon ikke lydkvaliteten også er i højere fokus på en musiktjeneste som Napster, i modsætning til youtube, hvor eksempelvis billedkvaliteten jo også er en ret vigtig faktor.#10 - Jonas
Level: 15 (Geega)
17-12-2015 01:39
Hvad bliver det næste? Kazaa til Xbox? eMule til Playstation?