? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
14/09/2018

New Super Mario Bros. U Deluxe annonceret til Switch – udgives d. 11. januar

New Super Mario Bros. U Deluxe annonceret til Switch – udgives d. 11. januar
Rygterne har svirret længe, og under nattens Nintendo Direct kom så annonceringen af New Super Mario Bros. U Deluxe til Switch. Dermed fortsætter Nintendo rækken af udgivelsen af perler fra Wii U på den langt mere populære konsol, og vi skal ikke engang vente ret længe på udgivelsen af spillet, som jeg personligt synes er det bedste i New Super Mario Bros.-serien.

New Super Mario Bros. U Deluxe udgives nemlig d. 11. januar næste år, og det kommer komplet med originalspillet og New Super Luigi U-udvidelsen, så der er hele 164 baner i vente. Du kan se annonceringstraileren herunder.


New Super Luigi U introducerede muligheden for at spille som Nabbit, så det er naturligvis også muligt her, og som noget nyt kan du også spille som Toadette, der, når hun samler en krone op, transformeres til Peachette med særlige egenskaber. Fælles for de to figurer er det, at de gør spillet lettere for uerfarne spillere.

Er du glad for annonceringen af New Super Mario Bros. U Deluxe, eller har du spillet det nok på Wii U til ikke at bekymre dig om denne udgivelse?
1
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer 8

JOEP
14/09/2018
Så eneste ændring her er en Easy Mode med to nye figurer? I så fald springer jeg over, men godt nyt til dem, der ikke har spillet det - det er et rigtig fint NSMB-spil!
0
Retrolasse
14/09/2018
Øv, det slukker nok min drøm om et nyt take på 2D Mario. New Super Mario Bros serien er ret middelmådig i min optik :/
0
Nemy
14/09/2018
Kommer til at købe det fordi det er lang tid siden jeg har spillet et 2D Mario. Umiddelbart synes jeg dog også Super Mario Maker Deluxe ville være en oplagt titel.
0
ChiCkenEL
14/09/2018
Syntes lidt det er ærgerligt med alle de genudgivelser, da jeg selv hellere ønsker noget nyt. Men dog er det også super lækkert for den der nettop ikke fik spillet dem.

Tror dig jeg springer dette over, selv om jeg gerne vil igennem dette spil selv. Kom ikke helt igennem på WiiU.
0
Stoneclaw
14/09/2018
havde ikke WiiU så alle de her genudgivelser er guld for mig Smiley, men forstår godt jer der har spillet dem
0
Fawful
14/09/2018
Jeg er ikke helt oppe at ringe, da der ikke er noget nyt, og vi kunne godt have håbet på et nyt 2D Mario i stedet for, da det er mange år siden nu. Jeg tror dog alligevel, jeg køber dette, da jeg gerne vil spille det igennem igen, og aldrig fik spillet Luigi-udvidelsen.
0
Marddos91
15/09/2018
Bliver et sikkert køb fra min side af. Jeg har godt nok spillet til Wii U, men har aldrig fået spillet det og har heller ikke Luigi delen af spillet, så det er oplagt at tage den del med på Switch Smiley
0
Krisp
16/09/2018
Springer let og elegant over denne. Mig og konen har 100% i både main spillet og Luigi DLC'en til Wii U. Smiley. Super Mario 3D World er et langt bedre Mario spil, det burde de genudgive i stedet. Er ikke begejstret for New Super Mario Bros serien. Det er et "billigt" look spillet har og styringen er alt for floaty.
0
Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny trailer for Professor ...
af Jonezy - 12 timer siden
Decapolice udskydes til 2...
af Jonezy - 12 timer siden
Inazuma Eleven Re kommer ...
af Jonezy - 12 timer siden
Neverway lander på Switch...
af Zone - 1 dag siden
Warhammer Survivors annon...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Rygte: Nyt Star Fox og Le...
af JOEP - 1 dag siden
Gameplay fra Castlevania:...
af ChampionOfWhat - 1 dag siden
Rhythm Paradise Groove ud...
af Super Yoshi - 1 dag siden
Nintendo udgiver små Mari...
af JOEP - 2 dage siden
Ny opdatering til Disney ...
af ChiCkenEL - 2 dage siden
Mario Shop