Skrevet af KJ85 - 12-05-2015 17:21
I fredags udkom GungHo Online Entertainments populære puzzle-spil, Puzzle & Dragons, til Nintendo 3DS i form af den Nintendo-publicerede dobbeltudgivelse, Puzzle & Dragons Z + Puzzle & Dragons: Super Mario Bros. Edition, og som I nok ved, så er det ikke helt så tilfældigt som andre match-3-spil. Det understreges af en række videoer udsendt i løbet af den sidste uge, og vil man være god til spillet, så er disse tips bestemt værd at sætte sig ind i.
Fem videoer er det blevet til i alt, og hvor de fire første fokuserer på forskellige teknikker, så kombineres de alle i den sidste og understreger, hvordan man kan kombinere sig til gode combo’er.
L-mønstret:
Det flyvende L:
Springbrættet:
Zigzag-mønstret:
Super-kombinationer:
Har du endnu ikke prøvet Puzzle & Dragons, så kan du jo eventuelt prøve de forskellige teknikker af i demoen, der kan hentes på Nintendo eShop. Hvad synes du om gameplay’et i Puzzle & Dragons-spillene, og kunne du bruge disse tips fra Nintendo?