N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Nintendo Direct Mini d. 11. januar 2018: Det store overblik

Skrevet af KJ85 - 11-01-2018 19:59

I eftermiddags leverede Nintendo atter en god portion nyheder i en af deres Nintendo Direct-præsentationer – denne gang i Mini-format – og det er der kommet meget indhold til siden ud af. Ikke alle har nødvendigvis fulgt nyhedsstrømmen så tæt, og derfor samler vi her det store overblik med links til alle nyhederne produceret i forbindelse dagens event. Vil du se selve præsentationen, så kan du finde den her.



Nye annonceringer til Switch:

- Dark Souls Remastered lander på Switch d. 25. maj
- Donkey Kong: Tropical Freeze kommer til Switch d. 4. maj
- Hyrule Warriors: Definitive Edition annonceret til Switch – udgives til foråret
- Mario Tennis Aces annonceret til udgivelse på Switch til foråret
- The World Ends With You: Final Remix kommer til Switch i år
- Ys VIII: Lacrimosa of DANA lander på Switch til sommer
- NIS America udgiver SNK Heroines: Tag Team Frenzy til Switch til sommer

Opdateringer og ny info om spil til Switch:

- Payday 2 udgives på Switch med eksklusiv spilbar figur
- Mario + Rabbids: Kingdom Battle får DLC med ny figur til foråret
- Gratis opdatering til Super Mario Odyssey tilføjer online ballonræs i februar
- DLC-pakker annonceret til Pokkén Tournament DX – den første udgives d. 31. januar
- Kirby Star Allies udgives d. 16. marts – introducerer nye kopievner

Indie-nyheder:

- Fe udgives på Switch eShop d. 16. februar
- Celeste lander på Switch eShop om to uger

Jeg håber I kan bruge oversigten til at skabe overblik over de mange nyheder, og I skal endelig bare kommentere på alle dem I lyster. Så kan I jo eventuelt her nævne, hvilke nyheder I synes har været bedst.

6
1ups givet

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

11-01-2018 20:58

Folk klager generelt over mange ports, hvilket da også synes rigtigt. Men Dark Souls er en port af et spil, der aldrig har været på en Nintendo-konsol, og The World End With You er et ret gammelt spil, der bliver remastered på en ret omfattende måde er mit indtryk. Så er der reelt set kun Hyrule Warriors og Donkey Kong tilbage - og så Bayonetta, der ikke var med i denne Direct.
0
1ups givet

#2 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

21-10-2020 15:51

Af de nye spil er det nok kun Mario Tennis, jeg er meget interesseret i. Dark Souls har jeg til PlayStation, Hyrule Warriors har jeg til Wii U og Donkey Kong siger mig absolut ingenting. Mange af de "små" spil, såsom The World Ends With You og SNK Heroines, har umiddelbart ingen interesse for mig heller, men hvis nogle af dem kommer til en ordentlig pris - eller i det mindste med en demo først - giver jeg gerne spillene en chance.
0
1ups givet

#3 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-01-2018 21:29

The World Ends With You er bestemt ikke noget lille spil, og det kan varmt anbefales, men kan være bange for om det unikke kampsystem går lidt tabt på Switch. Mindes, at man skulle bevæge sig på topskærmen og kæmpe med sine snurretoppe på touch-skærmen på samme tid, og det var virkelig fedt. Købte det efter at have læst anbefalinger fra andre her på siden i sin tid Smiley

Er også en af dem, der aldrig har prøvet Dark Souls, så det er sådan set også fint nok, men personligt er jeg også lidt træt af alle Nintendos egne genudgivelser.

Af de nye titler er det de to fra NIS America, som jeg er mindst interesseret i.
1
1ups givet

#4 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

11-01-2018 21:30

Der er en del interessant i denne direct Smiley Tennis kunne jeg og kæresten godt få en del sjov med Smiley
0
1ups givet

#5 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

11-01-2018 21:37

KJ85 skrev:
The World Ends With You er bestemt ikke noget lille spil


Jeg mener naturligvis lille som værende ikke-AAA - og ikke som værende et spil, man kan klare på en eftermiddag.

0
1ups givet

#6 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-01-2018 21:40

^Det var jeg måske godt klar over, men det er nu også lidt svært at snakke AAA-titler til håndholdte konsoller synes jeg. De håndholdte har jo også fået store titler vil jeg mene, men de har ganske vist ikke de samme store budgetter som til hjemmekonsollerne Smiley
0
1ups givet

#7 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

21-10-2020 15:51

Meget skuffende Direct. Det eneste lyspunkt var Dark Souls, som jeg helt sikkert skal have.

Jeg havde sådan håbet på noget nyt omkring deres kommende online service. Kom nu med de cloud saves! Det er for galt at man skal være bange for at bruge sin Switch, i frygt af den pludseligt går i kage og man mister alle sine saves. Jeg betaler glædeligt for det, bare giv mig muligheden.

Men alle mini Direct'er i fortiden er altid blevet fulgt op af en stor Direct indenfor 20 dage. Håber også det holder denne gang. Smiley
0
1ups givet

#8 - Retrolasse

Level: 14 (Inkling)

12-01-2018 16:26

Mange genudgivelser, ja. Men det er virkelig spil af høj høj klasse. Specielt Donkey Kong og Dark Souls, men også Hyrule Warriors er fantastiske spil. Desværre er min tid til gaming noget sparsom, så vil ikke bruge den på genudgivelser, men i stedet nye spil på diverse platforme. Dark Souls lokker dog meget ;D
0
1ups givet

#9 - Fawful

Level: 18 (Twhomp)

14-01-2018 11:46

Jeg synes ikke, det lyder så tosset igen. Jeg håber, at Donkey Kong og Hyrule Warriors ikke bliver til fuld pris, for så vil jeg i hvert fald blive fristet af sidstnævnte. Mario Tennis Aces håber jeg bliver interessant, for så skal jeg helt sikkert have det som party spil. Yderligere interessant med The World Ends With You. Jeg har det på DS, men fik aldrig spillet det ret meget. Det var meget anmelderrost, og havde et unikt kampsystem med touchskærmen, så jeg er spændt på, om det fungerer på Switch.

Men folkens, det er jo positivt, at langt det meste udgives inden for den nærmeste fremtid. Det kan betyde, at der kommer et Direct mere med spil, der forventes udgivet lidt længere fremme.
0
1ups givet