Vi har de sidste dage rapporteret meget omkring udviklernes udtalelser omkring at Nintendo Revolution ikke vil kunne levere meget mere kraft end Nintendo GameCube eller den gamle Xbox, og at den ikke vil understøtte HD-grafik.
Nintendo er nu officielt stået frem, og forsvarer deres fravalg af HD, hvilket du kan læse i det nedenstående.
Meddelelsen er frit oversat af N-club.
"Vores konkurrenter vil have dig til at tro, at den næste generation indenfor gaming udelukkende er defineret af High Definition-grafik (HD). High Definition-grafik ser fantastisk ud, men koster også. For at fungere optimalt skal HD-spil spilles på HD-fjernsyn, som ikke er billige. HD-spil er dyre at udvikle, da de skal udvikles både i standard- og HD-formater. Disse udviklingsomkostninger bliver givet videre til dig i form af højere priser på software. Endeligt kræver det at spille spil med HD-grafik, et system med massevis af RAM og dyre ”high-end”-grafik-chips, hvilke gør det utroligt dyrt for nogle forbrugere.
Klarere grafik er bestemt en del af næste generation. Vi ved, at spil til Revolution vil se fantastiske ud, uanset om de bliver spillet på et standard eller HD-fjernsyn. Men, er det alt hvad næste generation indenfor gaming er? Vi føler at klarere grafik skal kombineres med nye måder at interagere med selve spillet. Vores controller afviger helt bestemt meget fra den nuværende standard, men den vil tilføre en grad af interaktivitet, som du ikke kan få på nuværende tidspunkt.
Vi går efter at levere et system der ikke kun kan afspille den tidligere generations spil, men også spil fra et massivt bibliotek bygget over 20 år med at skabe innovative og spændende spil. Vi går også efter at levere en komplet trådløs online-oplevelse ”out of the box”.
Nintendo har skabt et spilsystem der er flot og kompakt, starter hurtigt med minimale load-tider, gør spiludvikling nemt og hurtigt, er nem at bruge og er til en pris hvor alle kan være med. Vi er sikre på at gamers og non-gamers vil bakke op om den sande næste-generations-oplevelse som kun Nintendo kan levere. Så snart du får mulighed for at spille spil på Revolution, tror vi, du vil være enig!
Nintendo of America"
Læs videre
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.