Skrevet af KJ85 - 27-04-2016 03:50
Nintendo of America har en gang tidligere samarbejdet med Humble Bundle og ladet forbrugerne bestemme, hvor meget de ønskede at betale for en række Indie-udgivelser, og nu gør de det igen. Denne gang får vi dog også lov at være med, for Nintendo of Europe er med på vognen denne gang, hvilket betyder, at I kan gøre en særdeles god handel eller vælge at betale lidt ekstra til velgørenhed.
De fleste er nok bekendt med Humble Bundles, og i Humble Friends of Nintendo-bundlen er der følgende spil at komme efter ved de angivne niveauer:
Niveau 1: Betal minimum $1
- Retro City Rampage: DX (Vblank Entertainment, 3DS) | 69 kr.
- Affordable Space Adventures (KnapNok Games, Wii U) | 142 kr.
- Shantae and the Pirate’s Curse (WayForward, 3DS og Wii U) | 2 x 127,50 kr.
Niveau 2: Betal mere end gennemsnittet (i øjeblikket $9,75)
- Freedom Planet (GalaxyTrail, Wii U) | 100 kr.
- Rhythm Thief & the Emperor’s Treasure (SEGA, 3DS) | 359 kr.
- Citizens of Earth (Atlus, 3DS eller Wii U) | 90 kr.
- Retro City Rampage: DX HOME Menu Theme (Vblank Entertainment, 3DS) | ?? kr.
- Flere spil afsløres d. 3. maj kl. 20.00
Niveau 3: Betal mere end $13
- Super Street Fighter IV: 3D Edition (Capcom, 3DS) | 150 kr.
- Darksiders II (Nordic Games, Wii U) | 399 kr.
For at fremhæve, hvor god en handel du kan gøre dig, så har jeg fremhævet spillenes normaalpriser, der til sammen løber op i mere end 1550 kr. Betaler du nok til at opnå niveau 3, så får du naturligvis også alle spil på de første to niveauer med i handlen, og tilbuddet finder du lige her. Husk blot, at det kun gælder til tirsdag d. 10 maj kl. 20.00.
Efter selv at have købt den mellemste pakke kan jeg i øvrigt tilføje, at koderne modtages straks, og det er let at indløse dem til automatisk download på sine konsoller via denne side, hvor man logger ind med sit NNID.
Hvad siger du til dette tiltag? Er du glad for, at vi denne gang også kan benytte os af tilbuddet i Europa, eller er det ikke en pakke, der har din interesse?
#1 - Sillyyy
Level: 17 (Deku Baba)
27-04-2016 06:30
Jeg har ikke interesse i nogle af spillene, men det er skønt Nintendo laver flere humblebundles ^-^#2 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
27-04-2016 07:20
Selvom jeg har en del af spillene i forvejen, så hopper jeg med på vognen og køber hele pakken. Det er trods alt kun 90 kr.#3 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
27-04-2016 12:08
^Du mener ikke, at det fremgår tydeligt af denne nyhed eller hos Humble Bundle? Skulle der være nogen tvivl, så får man selvfølgelig også de spil, når de tilføjes, hvis man køber nu.#4 - Scrapper
Level: 32 (Pebblit)
27-04-2016 14:40
Jeg ejer ingen af spillene, så jeg smed 13 dollars i bundlen#5 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
28-04-2016 21:46
Efter at have foræret en enkelt kode til min lillebror har jeg stadig en Wii U-kode til Shantae and the Pirate’s Curse i overskud. Hvis nogen vil have den, så må vedkommende få den#6 - Park_Triolo
Level: 14 (Inkling)
29-04-2016 13:56
KJ85 skrev:
Efter at have foræret en enkelt kode til min lillebror har jeg stadig en Wii U-kode til Shantae and the Pirate’s Curse i overskud. Hvis nogen vil have den, så må vedkommende få den
Jamen, den kunne jeg da godt tænke mig.