Skrevet af JOEP - 02-07-2025 21:22
Bandai Namco afholdt her til aften en digital præsentation, men allerede inden denne udsendelse kom der nyt fra det helt nye Pac-Man-spil Shadow Labyrinth, der nok skal give dig et helt nyt syn på Pac-Man-figuren. Spillet udkommer 18. juli til Switch og Switch 2, og nu er det muligt at forudbestille spillet på eShop. På Switch koster det 219 kr. og fås som en Deluxe-udgave for 299. På Switch 2 koster det 219 kr., og det er ganske gratis at opgradere til Switch 2 fra Switch-udgaven. Du kan se en ny trailer her: