? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
20/12/2016

Ny trailer udsendt for Poochy & Yoshi’s Woolly World

Ny trailer udsendt for Poochy & Yoshi’s Woolly World
Den håndholdte version af Yoshi’s Woolly World blev som bekendt annonceret til 3DS under den seneste Nintendo Direct, men siden da har vi ikke rigtig hørt mere om spillet. I dag har Nintendo dog valgt at udsende en ny trailer for det, og deri præsenteres vi for noget af det nye indhold, som i særdeleshed centrerer sig omkring Poochy.

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/AzgcAH0tBo0" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Sammen med den nye trailer er der også udsendt en pressemeddelelse med yderligere info, og i den danske af slagsen skriver Bergsala følgende:

20. december 2016 – Tag med på et farverigt eventyr i en verden skabt af garn, når Poochy & Yoshi’s Woolly World udkommer til Nintendo 3DS den 3. februar 2017. Måske har du allerede spillet Yoshi’s Woolly World på Wii U? Alle baner fra denne titel findes også i dette nye eventyr. Ud over alle de baner findes der helt nye baner, hvor du spiller som den søde hund Poochy. Du skal finde og befri andre Yoshi, som er fanget af den stygge Kamek samt finde ting og sager skjult rundt omkring på banerne. Poochy har desuden nogle små, søde hvalpe til at hjælpe sig med at finde skjulte sager.

Brug Yarn Poochy amiibo til at låse op for Poochy Dash-baner og opdag Time Attack-missioner, der kan forsyne dig med nuttede Poochy-mønstre.

En nyhed i Poochy & Yoshi’s Woolly World er muligheden for at bruge amiibo-figurer fra Animal Crossing og Splatoon med flere. Gør du det, kan du låse op for en Yoshi, som ligner figurerne fra de pågældende spil. Scan fx en Tom Nook amiibo eller en Callie amiibo og se, hvad der sker!

Poochy & Yoshi’s Woolly World indeholder desuden 30 korte tegnefilm, der fortæller mere om Yoshis og Poochys dagligdag. Du kan låse op for en film om dagen. Disse film er skabt af det japanske studio Dwarf. I slutningen af hver film får du desuden et spørgsmål, så vær opmærksom!

Hvad siger du til den nye trailer, og har du planer om at investere i dette spil til din 3DS?
5
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 1 dag siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 1 dag siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af JOEP - 2 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 2 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 2 dage siden
Nintendo annoncerer Star ...
af Andreas Tarding - 3 dage siden
Mina the Hollower udgives...
af ChampionOfWhat - 4 dage siden
The Legend of Heroes: Tra...
af ChampionOfWhat - 5 dage siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 5 dage siden
Elementallis ude nu på Sw...
af [8-Bit] MoNkEy - 9 dage siden
Mario Shop