? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
17/08/2015

Nyt indhold i Disney Infinity 3.0 afsløret ved D23 Expo

Nyt indhold i Disney Infinity 3.0 afsløret ved D23 Expo
I den netop overståede weekend blev den årlige D23 Expo, en forsamling for den officielle Disney fanklub, afholdt i Anaheim i USA, og denne lejlighed benyttede Disney til at præsentere en lang række nyheder. Blandt dem finder vi afsløringer af nyt indhold til Disney Infinity 3.0, og i denne nyhed kan du læse om noget af det indhold, der udgives efter spillets udgivelse d. 28. august.

For det første dukkede skuespillerne, John Boyega og Daisy Ridley, op og afslørede, hvordan deres karakterer, Finn og Rey, fra Star Wars: The Force Awakens kommer til at se ud, når de udgives til det Play Set, der baseres på filmen.





Disney Interactive kunne også annoncere, at man op til jul udgiver særudgaver af visse karakterer udstyret med lyssværd, der lyser op, når figurerne placeres på basen til spillet. Disse figurer inkluderer Luke Skywalker og Darth Vader fra Star Wars: Rise Against the Empire Play Set, Yoda og Obi-Wan Kenobi fra Star Wars: Twilight of the Republic Play Set og Kanan Jarrus fra Star Wars: Rebels.

Spillere, der åbner op for alle spilbare figurer i spillets Hall of Heroes vil i dette spil modtage Keyblade fra Kingdom Hearts, som man kan se på nedenstående billede.



Strømmen af nyheder stopper dog ikke der, for Disney kunne selvfølgelig også løfte sløret for noget af det indhold, som rammer markedet senere. Om præcist et år finder Peter Pan vej til spillet som en udvalgt figur fra Toy Box Artists Choice, og denne figur kan selvfølgelig kun benyttes i spillets Toy Box. Det samme kan figurerne, Nick Wilde og Judy Hoops fra Zootopia samt Spot fra The Good Dinosaur, som også blev afsløret ved denne lejlighed.



Et navn blev også delt for det Marvel-orienterede Play Set, der udgives i foråret 2016, og det kommer såmænd til at hedde Marvel Battlegrounds. Dette Play Set vil markere den første gang, hvor det bliver muligt at spille lokal multiplayer for fire spillere i Disney Infinity, og i den nedenstående video kan I tage et kig på figurerne Hulkbuster og Ultron, der begge kan bruges i det nye Play Set sammen med alle tidligere udgivne Marvel-figurer.

<iframe width="560" height=315" src="https://www.youtube.com/embed/2N6_F4q4rlg" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Er der nogle af disse afsløringer, som du er særligt glad for, eller har du ikke lige planer om at investere i det nyeste Disney Infinity?
2
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af JOEP - 1 time siden
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 2 dage siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 4 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 4 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 5 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 6 dage siden
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 8 dage siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 9 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 9 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 10 dage siden
Mario Shop