Det er nu blevet bekræftet at dette er sandt.
Det drejer sig om en helt ny efterfølger, der vil komme til at indeholde over 200 sange, over 60 figurer og en ny multiplayer versus del. Spillet udgives eksklusivt til Nintendo 3DS i Japan til næste forår og bliver afsløret for alvor i næste uges Jump Magazine.
-----------------------------
Square Enix udgav af starten af Nintendo 3DS' levetid spillet Theatrhythm Final Fantasy til generel positiv respons verden over. Nu har de så taget trademark på en titel, der kraftigt antyder at en efterfølger er på vej, den 27. august fik de nemlig rettighederne til titlen Theatrhythm Final Fantasy Curtain Call.
Det interessante er derfor nok platformen som dette spil skal udkomme på. Originalen udkom på 3DS såvel som iOS, men i de papirer der følger med trademarken står spillet til at ramme følgende fire kategorier;
- Computer game software
- Video game software
- Sound recordings in the form of optical discs
- Audio visual recordings in the form of optical discs
Det lyder derfor ikke som om hverken 3DS eller iOS er det sted hvor vi får det næste spil. Måske Wii U er en mulighed? Hvad tror I? Vi håber at Square Enix melder noget officielt ud i den nærmeste tid.