Skrevet af KJ85 - 29-07-2014 19:43
I slutningen af sidste uge så vi Bandai Namco udsende en ny trailer til Pac-Man and the Ghostly Adventures 2 i forbindelse med San Diego Comic-Con, og i dag har firmaet så offentliggjort, hvornår spillet udgives. Tidligere lød det, at det ville blive i november, men det har altså ændret sig til den positive side, for det udgives altså allerede d. 3. oktober til både Wii U og 3DS.
Sammen med annonceringen af udgivelsesdatoen har man i øvrigt offentliggjort spillets boxart, og herunder kan du se begge Nintendo-versioners cover.
Med denne annoncering står det også fast, at vi ikke, som med det første spil i serien, kommer til at vente et halvt år efter den amerikanske udgivelse – de får nemlig først spillet et par uger senere i USA.
Kunne du finde på at samle Pac-Man and the Ghostly Adventures 2 op, når det udkommer d. 3. oktober?
#1 - Shajita
Level: 28 (Skeeter)
29-07-2014 21:03
Jeg venter stadig på, at jeg løber ind i det originale til en billig penge. Pac-man i en labyrint eller ej, så siger jeg ikke nej til flere 3D platformers.