Skrevet af KJ85 - 31-01-2014 09:43
Sidste sommer afslørede Namco Bandai, at de arbejdede på to klassiske Pac-Man-spil, hvoraf det ene skulle udgives digitalt også på Nintendos nuværende platforme. Pac-Man Museum var navnet, og det var planen, at det skulle udkomme sidst i 2013. Skrid i udviklingen har dog nu medført aflysninger af Nintendo-versionerne.
Dette står klart efter, at Namco Bandai i går udsendte en pressemeddelelse om, at spillet vil lande på PSN, XBLA og Steam henholdsvis d. 25. og 26. februar, mens hverken 3DS eller Wii U blev nævnt længere. Nedenstående trailer fra Tokyo Game Show i september viser, hvad vi går glip af.
Hvad synes du om Namco Bandais beslutning om helt at droppe eShop-udgivelser af Pac-Man Museum?
#1 - BjørnG
Level: 2 (Keese)
31-01-2014 15:01
Kæmpeskuffelse! Havde virkelig set frem til denne spilsamling, og Battle Royale havde været genialt at spille som party spil!#2 - AND
Level: 35 (Lakitu)
31-01-2014 17:59
Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad - det er simpelthen for arkade-retro-random til min smag.