Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

PlayStation Move-controller dræber Mii

Skrevet af Lukas Skywalker - 16-09-2010 22:44

Overskriften vækker nok manges nysgerrighed... Men ikke desto mindre er det sandt! En reklame skabt af Wolfbreeder, et reklamebureau i Los Angeles, har nemlig ramt internettet.

Du kan se reklamen nedenfor, hvor en Mii brutalt bliver slået ihjel og forsvinder i pixels. En ting man kan undre sig over er, at Sony slet ikke får deres logo vist på noget tidspunkt. Wolfbreeder giver ikke mange informationer på deres hjemmeside, men angiveligt prøver de med denne reklame at skabe opmærksomhed omkring deres eget firma, fremfor PlayStation Move.



PlayStation Move er selvfølgelig Sonys modsvar på Nintendos Wii Remote og Nunchuk, og det tolkes tilsyneladende af Wolfbreeder som en stakkels slagtning.

0
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

16-09-2010 23:24

Den video ville havde været så meget mere epic hvis det var Kevin Butler der dræbte Miien med Move'n
0
1ups givet

#2 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

16-09-2010 23:38

Er Move egentligt udkommet? Jeg så lige en reklame i tv'et sammen med min kæreste. Jeg var spændt på hendes reaktion, fordi reaktioner fra ens mor eller kæreste altid viser om et produkt har potentiale til at ramme bredt. Jeg kunne dog tørt konstatere, at hun slet ikke reagerede. Jeg tror slet ikke, hun opfattede, hvad det egentligt var.

Min vurdering er også, at det at se en reklame, hvor en masse mennesker står og fægter med en controller i hænderne, er ret meget 2006-agtigt. Der er ingen nyhedsværdi i det. Hvorfor skulle folk dog blive interesseret i Move? Wii'en har været ude i snart fire år, og folk er ligeglad, om det nu er i HD og controlleren er 23,98 % mere præcis. Derudover synes jeg, at Move-reklamen var ret forvirrende, og man fik ikke et ret godt billede af, hvor stort interaktionsniveauet egentligt var fra spillernes side. Kinect kommer uden tvivl til at gøre det bedre. Microsoft har da i det mindste forstået lidt.
0
1ups givet

#3 - Jonas

Level: 15 (Geega)

17-09-2010 00:21

Ja, Move er udkommet.

Med hensyn til Kinect lader det også til, at Microsoft går direkte efter non-gamer-målgruppen, hvor Sony har designet deres controller til at blive brugt til andet end minispil. Jeg tror i midlertid ikke, at Kinect vil blive meget mere succesfuld, da folk, som du selv siger, allerede har en Wii.
Jeg tror heller ikke, at det vil få meget mere succes end Eyetoy, selvom Kinect naturligvis er mere præcis og fintfølende, for hvis man ikke har sat sig grundigt ind i sagerne, vil det nok være svært at se forskel.
0
1ups givet

#4 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

17-09-2010 00:46

I teorien burde Kienct eller Move ikke have en chance mod Nintendo. For når markedet bliver forstyret af en innovation som Wii-konsollen, så bliver markedskampen asynkron, og der kæmpes ikke længere ud fra de samme værdier. Det innoverende firma vil altid have en fordel i og med, at de var first-mover. Endvidere er motion control, der var innoverende i 2006, ikke innoverende i 2010. Så muligvis kopier Microsoft og Sony den strategi, der gav Nintendo succes, problemet er blot, at stategien ikke længere har samme virkning.

Problemet er dog, at Nintendo over flere omgange har kvajet sig gevaldigt ved ikke at udgive den rigtige software. Det gjorde de i 2008 med fiaskoerne Animal Crossing og Wii Music, og det gjort igen i år (indtil videre) med lunkne titler som Galaxy 2 og Other M.

Nintendo kan ikke blive ved med at skuffe forbrugerne. Der skal den rigtige software på bordet, ellers vender forbrugerne for alvor ryggen til Nintendo. Og det er her, jeg måske ser en åbning for Kinect. Hvis Nintendo fortsætter med at lave fejl på fejl, er det muligt at nogle måske vil søge over til Kinect.
0
1ups givet

#5 - Jonas

Level: 15 (Geega)

17-09-2010 00:48

Eller måske bliver de bare uinteresserede og dropper dillen?
0
1ups givet

#6 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

17-09-2010 00:49

Hvem dropper hvilken dille?
0
1ups givet

#7 - Jonas

Level: 15 (Geega)

17-09-2010 01:01

Dem her:
"Nintendo kan ikke blive ved med at skuffe forbrugerne. Der skal den rigtige software på bordet, ellers vender forbrugerne for alvor ryggen til Nintendo. Og det er her, jeg måske ser en åbning for Kinect. Hvis Nintendo fortsætter med at lave fejl på fejl, er det muligt at nogle måske vil søge over til Kinect."

Jeg antager, at du mener Wii Sports-folket. Kan ikke forestille mig at bevægelsesfølsom gaming har været andet end en dille for dem, men jeg kunne tage fejl.
Med en dille mener jeg en aktivitet for underholdningens skyld, der ikke opfylder noget behov eller nogen særlig plads i hverdagen (modsat en hobby, som man gerne går rigtig meget op i).
Hvis Wii holder op med at interessere forbrugerne, kan jeg sagtens forestille mig, at de, der ikke ligefrem er blevet bidt af gaming efter at have opdaget Wii, bare holder op med at finde hele konceptet interessant. Hvor interessant kan den slags blive ved med at være efter 4 år?
0
1ups givet

#8 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

17-09-2010 01:25

Videospil tilhører underholdningsindustrien, og mennesker har alle dage søgt underholdning. Det gør de også den dag i morgen. Underholdning er ingen dille, men et menneskeligt behov. Men det er klart, at hvis Nintendo og resten af videospilsindustrien ikke opfylder disse behov godt nok, så sætter folk deres lid til andre produkter i jagten på at blive underholdt. Det kan være en iPhone, en bog eller et fjernsynsprogram.

I forhold til motion controls, så tror jeg det er forkert at antage, at det er hele grunden til Wii'ens succes, for motion controls er ikke underholdende i sig selv. Den største grund til at mange nye og gamle gamere er blevet tiltrukket er, at Wii tilbyder andre værdier end 360 og PS3. Hvor de to HD-tvillinger fokuserer på de samme værdier som i de forrige generationer, altså spil der minder om film, fokuserer mange Wii-spil på arkadeværdier. Og mange mennesker er tiltrukket af arkadegameplay (se blot hvilke spil, der er blevet ekstremt populære til de mange smartphones). Det var arkadegameplay, som gjorde Atari, arkadehaller og NES'en populær i sin tid. Og da videospilsindustrien gik væk fra arkadeværdierne i slutningen af SNES-tiden, og i stedet begyndte at fokusere på cut scenes, narrativitet og bedre grafik (fordi de fik en CD med masser af lagerplads og teknologi, der gjorde det muligt at lave 3D grafik og derved gav dem muligheden for kamerastyring). Sjovt nok har videospil været i nedgang lige siden det skift - indtil Nintendo DS og Wii ramte markedet.

Hvis du undlader at tænke på motion controls, hvad har Wii Sports, Wii Fit, Wii Play, Mario Kart Wii, Wii Sports Resort og NSMBW - som er nogle af de bedst sælgende spil - til fælles? De bygger alle sammen på arkadeværdier. Wii Sports minder om de gamle sportsspil til NES'en. Wii Play indeholder den gamle arkadeklassiker "tanks". Mario Kart Wii er vendt tilbage til Super Mario Kart-rødderne. NSMBW droppede stjernejagten fra 3D Mario-spillene og indeholder det originale Super Mario Bros-gameplay. Kan du se et mønster?
0
1ups givet

#9 - Eagle

Level: 21 (Paragoomba)

17-09-2010 01:29

Mario Kart Wii er vendt tilbage til Super Mario Kart-rødderne.



På hvilken måde?

0
1ups givet

#10 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

17-09-2010 07:28

^Hmm. Der er retrobaner med i spillet ^x^

(var mariokart ikke også det bedst sælgende spil til GC? Eller var det smash? Uanset så er det spil jo altid højt Smiley)
0
1ups givet

#11 - Jonas

Level: 15 (Geega)

17-09-2010 09:49

Melee er topsællerten til GC Smiley
Med hensyn til Mario Kart er serien lige siden SMK gået længere og længere væk fra den idé, at den bedste skal vinde, og det er helt klart fortsat med MKW. Det er i hvert fald tydeligt, at Nintendo har tilføjet flere og flere ting, der hjælper den dårlige spiller og frustrerer den seriøse.

Brock Petersen,
Ja, det giver mening. Jeg kaldte netop ikke Wii'en eller filosofien bag den eller gaming i det hele taget for en dille. Det var motion control, jeg kaldte en dille, for jeg har svært ved at se den styreform i sig selv holde forbrugeren interesseret for evigt.
Det virker bare lidt som om, MS satser på styringen frem for indholdet, så jeg synes det er tvivlsomt, om Kinect kan overtage fra Wii, hvis den holder op med at være interessant. Det kommer selvfølgelig an på, om Kinect-spillene har samme gennemslagskraft som de mest populære Wii-spil, men har de det?
0
1ups givet

#12 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

17-09-2010 12:31

1.Super Smash Bros. Melee (7.09 million)[62]
2.Mario Kart: Double Dash‼ (7 million)[63]

Ahaha nå, men de var da rimelig tæt Jonas Smiley
0
1ups givet

#13 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

17-09-2010 14:00

Jonas >> Jeg er enig i, at Super Mario Kart Wii på nogle områder er cheap, men det laver ikke om på spillets grundlæggende fundament.

Vedrørende Kinect så tror jeg absolut ikke, at Microsoft overtager noget som helst. Jeg tror bare, det er en åbning for, at lidt flere vil være interesseret i Kinect, hvis Nintendo ikke vågner op.

Og Microsoft satser hverken på styring eller indhold. De satser på marketing. Det virker som om, at de har ladet deres markedsføringsfolk gå fuldstændig amok. De har i processen helt glemt, at det handler om brugeren. I modsætning til Wii så har Microsoft i kun ringe grad ladet folk komme ud og spille Kinect (men måske er de bange for at lade folk prøve det?).

Stelzig >> Både SSBM og Mario Kart: DD blev bundlet med GameCuben på et eller andet tidspunkt. Det har nok indflydelse på salgstallene, om end jeg ikke ved, hvilke af spillene, der blev solgt med konsollen i længst tid.
0
1ups givet

#14 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

17-09-2010 14:41

Selvom du mener at det ikke ændrer på spillets grundlæggende fundament så er de stadigvæk ikke vendt tilbage til nogen rødder. MKSC, MK64 og MKDD minder begge mere om SMK hvis du spørger mig (specielt mksc). MKDS kan diskuteres, men mariokart har bare altid haft det samme "grundlæggende fundament". Men med mkw har de ikke fjernet alle de ting de har tilføjet gennem årene (de har dog udviklet miniturbo-systemet endnu engang), men faktisk tilføjet endnu flere items og spillere. Der er ikke noget specielt ved det her spil som gør det mere lig SMK end andre mariokarts... Men hvis du mener at det er dårligere end de seneste mariokarts (måske endda DET dårligste - dårligere end SMK) ligesom mange af de andre ting du lister er dårligere eller simpelthen direkte dårlige så er jeg helt enig.

Omkring bundles kan det samme vel i den grad siges om begge wii sports og wii play som bare var en form for tag-along og en ekstra wii remote for mange (og så vidt jeg husker også meget normalt som tilføjet spil i butikkers egne bundle tilbud), selvom wiiens top10 bedst solgte spil indeed er ret skræmmende (fra mit synspunkt... Dumme "forbruger" Smiley) med to forskellige wii fit spil og mario party 8 (ikke det dårligste mario party i serien, men up there). Galaxy og NSMBW er vel sådan lidt at forvente. Selvom NSMB egentlig ikke var noget særlig og imo kun var sjovt det ene playthrough i 4-player jeg spillede sammen med nogle andre og ikke værd at købe for mig selv bagefter... Altså kun 4/10 af de spil på top10 er af egentlig interesse og kvalitet for en "rigtig" gamer. Wiiens salgstal er godt nok forpestet. Det er ligesom at se nintendogs som det mest solgte spil til DS.

Nå ja og tilbage til bundles så tror jeg nu mariokart og smash stadigvæk ville være ret højt på GCens liste over mest solgte. Sikkert det samme med wii sports hvis prisen var lav nok - tror ikke den gængse forbruger heller er specielt interesseret i det spil og vil punge ud med lige så meget som for wii fit og da slet ikke hvis det ikke var fordi de får det bundled med noget andet som de kan bruge til noget.

Og fortsat med min egen interesse fremfor kedelige markedsanalyser så ser kinect kedelig ud og det rent faktisk at holde i noget virker bare bedre i mine øjne. Trist at det nu rygtes at playstation move lagger da jeg ellers muligvis kunne være interesseret i at bruge det i det mindste til FPS spil.
0
1ups givet

#15 - Jonas

Level: 15 (Geega)

17-09-2010 16:04

Med "rigtig" gamer mener du vel dig selv Smiley
0
1ups givet

#16 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

17-09-2010 16:35

"Trist at det nu rygtes at playstation move lagger da jeg ellers muligvis kunne være interesseret i at bruge det i det mindste til FPS spil."

Det kan let afkræftes; for det gør det ikke. Jeg har oplevet ét enkelt spil, hvor man oplever en form for lag på kontrollen. Det er et eller andet bøvet tennis-spil fra Ubisoft (skulle jeg mene), der til gengæld er fuldstændig off mht. kontrollen. Der er bogstaveligt talt tre-fem sekunders delay på at du gør noget, til det portræres i spillet.

Sjovt nok er det dét spil butikker som Bilka vælger at fremvise, og det må siges at være en skam.

Kinect kan jeg derimod let afskrive, da jeg efter at have prøvet både beta og den fulde udgave ikke er videre interesseret i selv at eje det. Idéerne er sjove, men Microsoft har ganske enkelt lovet alt, alt for meget, og stort set intet af det opfyldes. Præcisionen er der ikke, interaktiviteten mangler, muligheden for fire spillere (det var ét af deres største salgspoint, og så er det ikke med fra launch?), og så den gennemgående følelse af at man har oplevet noget tilsvarende med Eye Toy - bare sjovere.
0
1ups givet

#17 - kasper88

Level: 28 (Skeeter)

17-09-2010 21:47

Michael >>
Kinect virker også bare utrolig lame, når man ser det, så dine oplevelser overrasker mig ikke. Måske blev jeg for optimistisk på Microsofts vejene - alene af den grund, at jeg synes Nintendo har skuffet og fejlet for mange gange.

Move er bare uinteressant. Det appellerer jo bare til dem, der i forvejen spiller PS3. Så du synes vel det er cool. Smiley

EDIT:
Fail
0
1ups givet

#18 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

18-09-2010 00:10

Selvfølgelig, Move er jo bare endnu et stykke tilbehør, og så gør det ikke noget at det er et sjovt et af slagsen. Jeg forstår til gengæld ikke dem, der køber en PS3 blot for at tage del i Move'erierne.

Jeg glæder mig til at prøve det af i spil som LittleBigPlanet 2 og inFamous 2, men indtil vi rent faktisk får andre spil end "Start the Party", "TV Shitcake" og "Act stupid, bro", så kommer jeg ikke til at bruge det særligt meget.
0
1ups givet

#19 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

18-09-2010 11:36

@Michael
Shit, kommer Move også til inFamous?! Jeg tror jeg må indse, at de skal købes før eller siden. Har du prøvet om RE5 + Move er lige så vellykket som RE4 + Wii?
0
1ups givet

#20 - Monzii

Level: 3 (Koopa-Troopa)

20-09-2010 23:49

De har lavet en slem fejl ... Mii'en er alt for godt animeret!
0
1ups givet