I september måneds Nintendo Direct blev sløret som bekendt løftet for planerne om at tilføje Nintendo 64- og SEGA Mega Drive-spil til Nintendo Switch Online i en udvidet abonnementstjeneste, der lander sidst i denne måned. Nu er prisen for Nintendo Switch Online + Expansion Pack så afsløret, og der følger en smule ekstra med til betalende medlemmer af denne service.
Det kom således på bordet under den netop overståede Animal Crossing Direct, at man som betalende abonnent på den udvidede tjeneste også får fri adgang til Animal Crossing: Happy Home Paradise – en DLC-udvidelse til Animal Crossing: New Horizons, som man ellers kan tilkøbe for 187,50 kr.
På nuværende tidspunkt koster et individuelt abonnement på Nintendo Switch Online 150 kr. årligt, mens et familieabonnement, hvor otte konti kan tilknyttes, koster 262,50 kr. for samme periode. Vil du have det udvidede abonnement, så skal du til gengæld betale det dobbelte for servicen, så prisen bliver henholdsvis 300 kr. og 525 kr. for et 12 måneders abonnement til dig selv eller familien.
Hvad siger du til prisen på Nintendo Switch Online + Expansion Pack? Kommer du til at punge ud for den, eller bliver det et pænt nej tak for nu, selvom den også giver adgang til lidt mere end først antaget?
Læs videre
Mario Kart World opdateret til version 1.6.0
31/03/2026
Vi streamer Luigi's Mansion kl. 17:00 i anledning af Halloween
31/10/2025
Nintendo fejrer udgivelsen af GameCube på Switch Online med ny trailer
05/06/2025
Fire Emblem: The Sacred Stones udkommet på Nintendo Switch Online + Expansion Pass
22/04/2025
Tre nye Sega Mega Drive-spil ude nu til Switch Online
11/04/2025
Join os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer 12
KJ85
#2
Jeg ville som sagt nok ikke betale mere i forvejen, så jeg var sprunget over under alle omstændigheder, men jeg synes samtidig også, at prisen er helt ude i skoven. Prøv lige engang at tænk over, hvad man får for sine penge et øjeblik.
Det almindelige abonnement giver adgang til følgende:
- Muligheden for at spille online (meget vigtig og essentiel funktion)
- Cloud saves (dejlig sikkerhed)
- NES- og SNES-spil (fin bonus, som man kan bruge efter behag)
Det udvidede abonnement tilføjer:
- N64- og SEGA Mega Drive-spil (sikkert essentielt for mange)
- Fri adgang til Animal Crossing: Happy Home Paradise (ret ligegyldigt for dem uden spillet)
Med andre ord, så ser jeg ikke lige, hvad udvidelsen har som retfærdiggør en fordobling i prisen.

3
BroSmash
#3
^vi taler en pris på 25 kr om måneden. Det er en halv kaffe, vil mene det er en utrolig fair pris også selvom det er en fordobling. Synes ikke man skal hæfte sig for meget ved at det er en fordobling når der er tale om en utrolig lav pris i forvejen.
Cloud saves og spille online var det jeg brugte mest fra det originale abonnement og om en pris på 12,5 pr måned er fair for det har jeg svært ved at vurdere, men omvendt er det så lidt at det ikke gør mig noget at betale for.
Afhængig af tempoet på nye tilføjelser til N64 er jeg mere end tilfreds med den nye pris.

2
JOEP
#4
Man kan nok også forvente, at det danner præcedens at de giver en hel DLC-udvidelse oven i prisen. Det kommer med garanti til at ske igen.
0
Michael
#5
Når man snakker anti-consumer, så er det efterhånden hverken Activision, EA eller Ubisoft der skal stå øverst på den liste.... Den pris er en kæmpe joke.
2
Sillyyy
#6
^Jep. Det er dog overraskende at man ikke skal ud at købe en Amiibo for at aktivere online på sin Switch endnu.
1
Madskimo
#7
Nintendo kan da næsten ikke gøre deres online produkt mindre attraktivt. Sammenlign lige produktet med Microsofts gamepass - det er jo dybt godnat at betale så meget for at leje spil.
Nintendo tvinger i bund og grund folk over på emulators.
Nintendo tvinger i bund og grund folk over på emulators.
1
Fawful
#8
Det kan godt være, at prisen pr. måned ikke er meget, men det er også princippet. Ellers kan man jo sige småpenge om alt næsten. Jeg synes dobbelt op er meget for at få N64 spil, når man burde forvente, at de tilføjede disse med tiden, ligesom man gjorde med SNES.
Jeg kunne sagtens finde på at opgradere, fordi der er nogle interessante N64 spil, men hvis man i stedet kunne købe spillene enkeltvis som på Wii, så ville det i længden nok være billigere for mig.
Jeg kunne sagtens finde på at opgradere, fordi der er nogle interessante N64 spil, men hvis man i stedet kunne købe spillene enkeltvis som på Wii, så ville det i længden nok være billigere for mig.
0
17/10/2021
Frygten for prisniveauet viste sig at være begrundet. Jeg kommer til at betale det, men til den pris, er jeg ikke en tilfreds køber med det indhold, der er fra start.
0
JOEP
#10
Emily Rogers - en relativt kendt "leaker" - har kommenteret på prisen og skyder skylden på vanvtittige rettighedspriser, Nintendo har måttet betale for at få indholdet:
Licensing costs are likely main culprit behind NSO expansion's bold price. I heard Sega were paid very, very well.
— Emily Rogers (@EmilyRogersBlog) October 15, 2021
This is notable because Sega weren't big fans of Wii's VC service due to low sales, revenue split, and lack of marketing. Hence why Sega didn't support Wii U VC.
3rd parties titles (Konami, Capcom) are also being licensed for Genesis NSO. So the licensing costs begin to add up after awhile.
— Emily Rogers (@EmilyRogersBlog) October 15, 2021
And who knows what licensing agreement/arrangement Nintendo had with Rare/Microsoft...
0
Michael
#11
Sega... Sega?????! Megadrive er skyld i at det skal være så dyrt? Jeg har det som om 99% af potentielle subscribers ville være mere interesseret i GBA anyway.
0
JOEP
#12
Nu glemmer du vist alle de potentielle SEGA-spil til Nintendo 64, der skal til at udgi... øh.
Hehe. Nej, det giver ingen mening at fremhæve SEGA der i denne forbindelse, medmindre det er fordi Nintendo ingen penge tjener på det regulære abonnement og forsøger at hive pengene hjem på det dyrere i stedet.

Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.
BroSmash
#1