Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Project Zero 2: Wii Edition og Project Zero spin-off udgives d. 29. juni

Skrevet af KJ85 - 13-04-2012 18:45

I det seneste Nintendo Direct fra februar blev det afsløret at det klassiske survival horror-spil Project Zero 2, kendt som Fatal Frame 2 i USA og oprindeligt udgivet til PS2 i 2003/2004, er på vej til Nintendo Wii i en fornyet udgave under navnet Project Zero 2: Wii Edition. Det er ikke første gang at spillet genudgives, da det også blev udgivet til Xbox i en Director’s Cut-version i 2004/2005, der blandt andet havde fået nye features og en grafisk opdatering i forhold til originalen.

I spillet følger man tvillingesøstrene Mio og Mayu Amakura, der besøger et sted hvor de legede da de var børn, og spillet tager sin start, da Mayu følger en mystisk sommerfugl dybt ind i en skov og Mio bekymret følger efter. Turen gennem skoven fører de to søstre til en fortabt landsby omgivet i tåge, hvor de finder det okkulte Camera Obscura, der besidder evnen til at tage billeder af spøgelser og uddrive ånder. Mayu bliver hurtigt et offer for landsbyens forbandelse, og udstyret med Camera Obscura som eneste våben skal spilleren som Mio løse mysteriet bag et ældgammelt ritual og finde ud af hvorfor landsbyen er forbandet.



Med genudgivelsen af spillet er der selvsagt også nogle nye features:

  • I Project Zero 2: Wii Edition er der tilføjet nye slutninger til spillet, og ingen af dem er lykkelige.

  • Kameraet styres nu i tredjeperson og spillets kort er ændret for at få dem til at fremstå mere uhyggelige i det ny perspektiv.

  • Man har tilføjet ekstra detaljer til de to hovedpersoners kostumer – bl.a. skulderstropper, der bevæger sig når karaktererne løber.

  • Spillet har fået tilføjet en Haunted House-mode.


Den mest interessante ændring er sandsynligvis tilføjelsen af Haunted House-mode, hvor spilleren avancerer gennem et hjemsøgt palæ og til sidst belønnes med en rang alt efter mængden af uhyggelige ting man er stødt på. Udviklerne udtaler, at denne mode vil indeholde adskillige ruter at følge og, at det vil være tilfældigt hvilke begivenheder man støder på. Ligeledes anbefales det, at spille denne mode med en ven, der som 2-player vil kunne frembringe spøgelser med sin Wiimote og forskrække den anden.

Spillet udkommer som skrevet i overskriften d. 29. juni i Europa. Samme dag udgives spillet Spirit Camera: The Cursed Memoir til Nintendo 3DS, hvilket i øvrigt er et spin-off af netop Project Zero.

Du kan læse mere om Spirit Camera: The Cursed Memoir i nyheden her på N-club, hvor det fejlagtigt blev skrevet at spillet ville udkomme i dag, d. 13. april. Den dato var kun gældende for USA. Ligeledes kan du finde nye billeder fra spillets Augmented Reality-bog ved at følge linket her.

5
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

13-04-2012 22:28

Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med spillet her, men det ser ret fedt ud. Kunne godt ligne et spil jeg ville synes virkelig godt om Smiley
1
1ups givet

#2 - Morztan

Level: 1 (Goomba)

14-04-2012 18:23

Køb det Z.

Det er super-uhyggeligt!!
0
1ups givet

#3 - Togbis

Level: 16 (Space Pirate)

14-04-2012 19:35

Spillet ser rigtig cool ud, i hvert fald det første minut og 36 sekunder. Smiley

Gad vide hvor uhyggeligt et spil/film man egentlig kunne lave?
Mange spil/film reklamere med at de er super uhyggelige, men alligevel så kan man se at producenterne aktivt har holdt tilbage for at kunderne ikke skal blive 'skræmt væk', så at sige. Firmaerne prøver altså ikke at lave de mest uhyggelige spil muligt, men snarere at give den bedste oplevelse.

Bare lige noget jeg har tænkt over.

Et andet rigtig fedt Wii-spil er 'Fragile Dreams' - se traileren.
Det er lidt en blanding af Zelda, Luigi's Mansion og Fallout 3. Det er virkelig spooky meget af tiden, men så er der perioder, hvor man helt glemmer det er et gyser-spil, hvorefter det bare kommer tilbage. Spillet har også et rimeligt filosofisk præmis. Det er fyldt med små easter eggs og noter om livet fra figurer, der skulle forestille at være døde. Desværre ødelægges spillet af at det ikke virker helt færdigt. Der er alt for få forskellige fjender og en masse backtracking, der som fyld ikke giver andet end at man bliver tvunget til at spille i længere tid.
Jeg planlægger at skrive en lang anmeldelse af spillet engang, men det kræver lige at jeg får tiden.
2
1ups givet

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

15-04-2012 20:37

What, hvor kom alle de 1-ups fra? Tror kun denne nyhed havde fået en enkelt svamp sidst jeg tjekkede ind Smiley

Back on topic, så har jeg læst, at spillet her skulle være et af de mest uhyggelige overhovedet. Kunne måske godt finde på at købe det selv.

Der er forresten også lavet et fjerde spil i serien til Wii, men det er kun udgivet i Japan. Tror I, at succes til denne remake vil øge chancerne for en lokalisering af 4'eren?
3
1ups givet