Skrevet af AND - 07-06-2012 10:29
Efter dette års E3-messe, gav Nintendo of Americas præsident Reggie Fils-Aime et interview med IGN, hvor han forholdt sig til fremtiden for Nintendo og i særdeleshed Wii U. I interviewet fortæller Reggie, hvordan Nintendo ønsker at appellere til så mange forbrugere som muligt, med deres kommende konsol Wii U.
Således ønsker Nintendo at tilbyde de tredjepartstitler, som kan indfange de hærdede gamere, men også samtidig at give 'casual' gamere muligheden for at være med, ved de såkaldte 'pick up n' play' titler, som kræver langt mindre tid at mestre. Målet er, ifølge Reggie, at udviske forskellene imellem de forskellige spiller-typer, og i stedet tilbyde en konsol som ikke fokusere på et bestemt segment, men derimod har noget for enhver smag.
Reggie fortæller at målet med at lave en stærkere konsol end Wii, var at kunne tilbyde de bedste tredjepartstitler, som de øvrige HD konsoller udgiver, men samtidig at kunne supplere med Nintendos egne mere velkendte spiltitler. På denne måde regner Reggie med, at Nintendo på sigt vil kunne tilbyde det samme som Sony og Microsoft plus Nintendos eget velkendte bidrag.
Mht. Wii Us mange kontroller-muligheder, et emne som også er blevet diskuteret meget her på siden, så siger Reggie at Nintendos mål for lokal multiplayer er, at give spillerne mulighed for at variere deres spiloplevelser, ved netop at kunne vælge imellem forskellige kontrollere med forskellige muligheder.
Reggie pointerer også, at Wii U vil have et større spiludvalg ved launch, end Wii havde, men at man samtidig har en forventning om, at især de vestlige tredjepartsudviklere vil samle større interesse for at udvikle til Wii U, efter launch. Dette skyldes tilsyneladende, at vestlige spiludviklere har en tendens til at se nye hjemmekonsoller an, inden de vælger at investere i dem, for at få et bedre overblik over, om spiludvalget vil blive bredt nok til at sælge konsollen.
Slutteligt understreger Reggie endnu en gang, at man ønsker at holde prisen på Wii U lav fra starten, dog uden at komme nærmere ind på, hvad det konkret betyder. Se hele interviewet her:
#7 - Moysen
Level: 16 (Space Pirate)
08-06-2012 23:15
@#7 - Det ville være sygt nice! Glæder mig vildt meget til Absolution. Professionel Edition, gogo. :3#8 - Togbis
Level: 16 (Space Pirate)
09-06-2012 00:05
Tjek lige Reggie's kropsprog i videoen. Totalt afslappet og gangsta.