N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Rhythm Thief & the Emperor's Treasure får europæisk udgivelsesdato

Skrevet af Lukas Skywalker - 16-03-2012 08:18

Følgende er fra en pressemeddelelse udsendt af Nintendo i Danmark:

Forbered dig på at finpudse dine evner som detektiv og give den gas til saftige rytmer, når Nintendo og SEGA lancerer det seneste rytmebaserede action-eventyr, Rhythm Thief & the Emperor's Treasure, i Europa den 5. april 2012, eksklusivt til Nintendo 3DS.

Dette funky spil indeholder over 50 rytmebaserede udfordringer, der har Paris i flot 3D-anime som baggrund, der blot venter på at blive udforsket af dig. Kan du ikke vente til den 5. april, kan du fra i dag downloade gratis demoversion af spillet i Nintendo eShop.

I Rhythm Thief & the Emperor's Treasure møder vi Raphael, en parisisk dreng, der lever et hemmeligt dobbeltliv. Umiddelbart ligner han med sin trofaste hund Fondue enhver anden dreng, der bor i den franske hovedstad, men han påtager ofte en ny persona som tyv, der bryder ind på nogle af Paris’ mest berømte museer for at stjæle uvurderlige kunstværker, blot for at returnere dem et par dage senere. På sin færd, hvor han også håber at finde sin forsvundne far, møder Raphael blandt andre violinisten Marie med den mystiske fortid.

Du skal hjælpe Raphael med at undgå museets vagter og politiet ved at fuldføre rytmebaserede udfordringer og udforske Paris. En række funktioner på Nintendo 3DS er til din rådighed, så du kan klare alle disse udfordringer. Tryk på touch-screenen og knapperne, brug stylusen og kontrollér gyro-funktionen i takt til musikken. Ryger du ud af takt, tømmes din Groove Gauge og det er Game Over! Gennemfører du derimod opgaverne, bliver du belønnet med medaljer, der kan byttes til genstande, som gør fremtidige rytmespil lettere at gennemføre, eller bonusser, såsom musik eller flere spil.

Udforskning er alfa og omega for at løse det mysterium, der knytter Raphaels og Maries liv sammen, via det samme symbol både på en mønt fra Raphaels far og på Maries violin. Undervejs i eventyret vil nye områder på kortet blive tilgængelige, og du kan frit udforske den smukke by. Du kan fuldføre sideopgaver, indsamle lydstykker og besøge Auban's Shop for at få hjælp på din færd. Ved at indsamle så mange såkaldte Phantom Notes og Sound Bites, som du kan, kan du låse op for nye kapitler og komme længere ind i spillets story.

Du kan desuden udfordre dine venner i multiplayer, enten med lokal trådløs forbindelse eller Download Play. Møder du en anden Rhytm Thief-spiller via StreetPass, dukker en ny figur op i gaderne på hver spillers bykort. Figuren vil kun blive i gaderne på dit kort som en fan, hvis du kan slå deres high-score i en rytmekamp! Du kan have op til 90 fans på dit kort, og efterhånden som du samler flere fans, bliver specielle figurer tilgængelige.

Prøv den gratis demoversion af Rhythm Thief & the Emperor's Treasure på Nintendo 3DS som en smagsprøve, der er tilgængelig fra i dag, inden spillet lanceres i Europa den 5. april 2012.

0
1ups givet

Kommentarer:

#1 - odensen

Level: 11 (Octorok)

16-03-2012 16:54

Selv om det ikke lige er min type spil, lyder det ret gennemført..
Og hvor er det nice at nintendo har fået øjerne ordentligt op for spilbare demo'er.. Smiley
0
1ups givet

#2 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

16-03-2012 22:09

Det er rigtig sjovt og god musik Smiley
0
1ups givet

#3 - Grauling

Level: 23 (Skree)

19-03-2012 14:07

Synes faktisk det var en rigtig fed demo! Smiley Nu spiller jeg en del musik og elsker rytme spil så det kan da godt være dette bliver en køb i fremtiden Smiley!
0
1ups givet

#4 - Hassus

Level: 22 (Ice Keese)

19-03-2012 14:14

Jeg kan godt lide at hvert af de tre spil er forskellige og at de hver især har én eller anden relevans for historien. Det er bare stadig svært at hamle op med Elite Beat Agents synes jeg Smiley
0
1ups givet

#5 - Grauling

Level: 23 (Skree)

19-03-2012 14:51

Jeg er vild med 2'ern synes danse tingen var lidt svær xD men efter et par forsøg på alle 3 fik jeg A i dem alle Smiley Kan godt lide man skulle gemme sig bag de der statuer for ikke at blive set...Værste vagter ever! xD
0
1ups givet

#6 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

18-05-2012 13:34

Rhythm Thief just became real Smiley


0
1ups givet