Skrevet af KJ85 - 07-09-2017 23:49
Rockstar Games og Nintendo-hardware kan ikke ligefrem siges at være noget, som man forbinder med hinanden. Sidst de anerkendte spilmagere udgav noget til en konsol fra ”det store N” var nemlig i 2009 med Grand Theft Auto: Chinatown Wars til DS, og der forinden var det blevet til tre udgivelser på Wii med Table Tennis, Manhunt 2 og Bully over en etårig periode fra 2007 til 2008. Det er med andre ord næsten 10 år siden, at de sidst har udgivet et spil på en af Nintendos hjemmekonsoller, men det ser ud til snart at ændre sig.
Rockstar Games kunne nemlig i dag annoncere, at en ny version af detektivspillet, L.A. Noire fra 2011 udgives på blandt andet Nintendo Switch inden længe.
Som det fremgår at billedet, så kommer spillet i handlen allerede d. 14. november, og som de øvrige nye konsolversioner, så indeholder det alt det oprindelige indhold samt alle DLC-udvidelser. Dertil kommer konsolspecifikke funktioner som en Joy-Con Mode, hvor bevægelsesstyring kan tages i brug, samt brug af HD Rumble, nye kameravinkler og mulighed for brug af touchskærmen til noget af detektivarbejdet.
Hvad siger du til denne annoncering? Er det et spil, som du kunne finde på at købe til Switch, hvis prisen er rigtig?
#1 - Michael
Level: 18 (Twhomp)
08-09-2017 00:49
Det er ved at være mange år siden jeg sidst har spillet L.A. Noire. Hvis prisen ikke er vanvittig, så skal det helt sikkert spilles igennem på Switch.#2 - Nemy
Level: 27 (Beetle)
08-09-2017 09:30
Bliver helt sikkert også et køb her, har aldrig spillet det#4 - O-train
Level: 35 (Lakitu)
08-09-2017 11:32
JOEP skrev:
Support fra Rockstar er nok den største nyhed her.
Rockstars spil har været på de fleste Nintendo konsoller. Bare sjældent GTA, udover de håndholdte spil.
Jeg gad bare godt vide, om Rockstar overhovedet har tænkt sig at udgive noget denne generation som ikke er em remaster.
#5 - zcream
Level: 13 (Baby Dodongo)
08-09-2017 13:40
O-train skrev:
JOEP skrev:
Support fra Rockstar er nok den største nyhed her.
Rockstars spil har været på de fleste Nintendo konsoller. Bare sjældent GTA, udover de håndholdte spil.
Jeg gad bare godt vide, om Rockstar overhovedet har tænkt sig at udgive noget denne generation som ikke er em remaster.
Jeg har hørt noget om et western spil af en slags til næste år
#6 - Rechain
Level: 8 (Pirahna Plant)
08-09-2017 19:55
Godt spil, har ikke gennemført endnu på PC. Hvis prisen er til at acceptere, så kan det da godt være et køb igen ellers først når det kan fåes billigt.#7 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
08-09-2017 21:27
Jeg kunne nok også godt finde på at prøve det her spil på Switch. Har aldrig spillet det tidligere..#8 - powerfull499
Level: 18 (Twhomp)
21-10-2020 15:51
O-train skrev:
JOEP skrev:
Support fra Rockstar er nok den største nyhed her.
Rockstars spil har været på de fleste Nintendo konsoller. Bare sjældent GTA, udover de håndholdte spil.
Jeg gad bare godt vide, om Rockstar overhovedet har tænkt sig at udgive noget denne generation som ikke er em remaster.
JOEPs kommentar er stadig meget sand, O-Train. Det er en kæmpe nyhed, at de porter et spil til Switch'en. Det seneste spil, som jeg husker, der er kommet fra Rockstar er GTA Chinatown til Nintendo DS, og det er snart 10 år siden! Så vidt jeg ved, så har Rockstar ikke rørt Nintendo 3DS og Wii U?
Det er derfor en meget dejlig nyhed, og jeg håber, at det bliver en stor succes, sådan vi får GTA på Switch .
#9 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
09-09-2017 17:03
^Jeg skriver det ligefrem i nyheden, hvis nogen da læser dem#10 - powerfull499
Level: 18 (Twhomp)
09-09-2017 17:28
Har skam læst nyheden KJ85, - men det var to dage siden, så glemte lige, at det allerede stod der, haha .#11 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
09-09-2017 17:32
^Fair nok så, og ganske rigtigt har Rockstar intet udgivet på 3DS og Wii U, så det er bestemt længe siden..#12 - O-train
Level: 35 (Lakitu)
10-09-2017 18:22
@zcream det havde jeg helt glemt haha.#13 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
12-09-2017 09:46
Det rygtes, at Switch-versionen af dette spil bliver dyrere end de øvrige versioner.#14 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
12-09-2017 17:04
^Er ikke et rygte - det er fakta. Det blev meldt ud først med den europæiske pris på +10€ og senerere den samme forskel i $.