? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
KJ85
KJ85
11/05/2016

SEGA 3D Classics Collection kommer til Europa

SEGA 3D Classics Collection kommer til Europa
I det seneste stykke tid har der været en del sure miner fra europæiske Nintendo-fans i forhold til SEGA, da de intet har meldt ud omkring europæiske versioner af flere spil, som de allerede har udgivet eller udgiver senere på året i USA. Til 3DS drejer det sig om 7th Dragon III Code: VFD og SEGA 3D Classics Collection, men nu er det bekræftet, sidstnævnte er på vej.

Annonceringen kom overraskende ikke gennem de normale PR-veje, men i stedet gennem et community-tiltag kaldet SEGA Central, hvor firmaet gennem videoer henvender sig direkte til fans og lader dem stille spørgsmål til fremtidige episoder. For at finde beskeden skal du spole hen til omkring 1:18 i videoen herunder.

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/elvoX2kb2X0" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Skulle du ikke være klar over det, så er SEGA 3D Classics Collection en opsamling af remasters af gamle klassiske SEGA-spil, hvoraf nogle af dem allerede findes på 3DS eShop som individuelle udgivelser. Dette er sandt for Sonic The Hedgehog, Thunder Blade, Galaxy Force II, Altered Beast og Fantazy Zone II W, mens Power Drift, Puyo Puyo 2, Maze Walker og Fantasy Zone II: The Tears of Opa-Opa er nye i europæisk sammenhæng, og der er også et hemmeligt 10. spil i pakken. Dette skulle også gerne fremgå af traileren fra den amerikanske lancering i sidste måned.

<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/vTHVGs3VXs4" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Om spillet kommer til Europa med fysisk udgivelse, eller om det blot bliver digitalt ved vi ikke endnu, men forhåbentlig kommer der en udmeldelse om det snart. Er det en pakke, som du kunne finde på at købe til din 3DS?
2
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

Vær den første til at kommentere!

Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Ny Tales of Arise: Beyond...
af JOEP - 3 timer siden
Næste LEGO Pokémon-sæt læ...
af JOEP - 7 timer siden
N-cast #286: Starfox er t...
af KJ85 - 4 dage siden
Udgivelsestrailer for Ind...
af JOEP - 5 dage siden
Harvest Moon: Echoes of T...
af JOEP - 5 dage siden
Alle Switch-spil ved Futu...
af [8-Bit] MoNkEy - 7 dage siden
Switch 2 stiger i pris ti...
af JOEP - 9 dage siden
Lanceringstrailer for Mix...
af Jonezy - 9 dage siden
Nintendo præsenterer salg...
af JOEP - 10 dage siden
LEGO Batman: Legacy of th...
af Raxia - 10 dage siden
Mario Shop