Skrevet af KJ85 - 12-10-2017 21:32
Sidst i juli kunne PM Studios og Rising Star Games annoncere, at rytmespillet ved navn Superbeat Xonic EX ville finde vej til Switch til efteråret, og det kommer da også til at ske – i hvert faldt digitalt. Det er således i dag blevet offentliggjort, at spillet udgives på eShop på efterårets sidste dag, d. 30. november, men den fysiske udgave kommer altså først i handlen d. 8. december.
Superbeat Xonic EX indeholder fra start mere end 65 numre i genrer fra R&B til rock, techno og K-pop, men i forbindelse med lanceringen tilbydes også syv ekstra numre som gratis DLC. Vil du se, hvad du kan forvente dig af spillets gameplay, så kan du i øvrigt se et eksempel på det herunder.