N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Switch Lite officielt afsløret - i handlen 20. september

Skrevet af JOEP - 10-07-2019 14:09

Rygtemøllerne har været i gang længe omkring en lite-udgave af Switch, og nu har Nintendo endelig annonceret Switch Lite, en letvægtsudgave af Switch, som ikke tillader dig at tage JoyCons af maskinen, og som derfor er optimeret til et liv på farten. Du kan se mere til maskinen i den trailer, der er blevet lagt ud i forbindelse med annonceringen:



Switch Lite kommer i handlen den 20. september og understøtter alle spil, som Switch gør, hvis spillet understøtter håndholdt spil. Den fås i tre farver: grå, gul og blå. Til gengæld for det mere strømlinede design, kan maskinen ikke kobles til et TV, som den regulære Switch kan, og der er ikke HD Rumble og IR-kamera i maskinen. Til gengæld får du en D-pad i stedet for fire knapper i venstre side af enheden samt forbedret batterilevetid og en lettere konsol. Priser i Europa må som bekendt ikke låses fast, men i USA står den til $199,99, hvilket svarer til to tredjedele af prisen på den originale Switch. Du kan se en sammenligning med mellem de to modeller her:



Du kan læse den officielle pressemeddelse lige her:

10. juli 2019 – I dagens videoudsendelse introducerede Nintendo den håndholdte Nintendo Switch Lite, der lander hos forhandlerne den 20. september og vil være tilgængelig i tre forskellige farver: gul, grå og turkis. Opbevaringstaske og skærmbeskytter vil også blive lanceret.

Flagskibet Nintendo Switch blev lanceret i marts 2017 og tilbyder tre forskellige spillemåder: Stationært på tv-skærm via Nintendo Switch Dock, på konsollens skærm som tabletop-måde og som håndholdt konsol til at spille hvor som helst, når som helst. Denne udgave af systemet fås med enten grå Joy-Con-kontroller eller neon-rød og -blå Joy-Con-kontroller.

Nintendo Switch Lite har integrerede kontroller og er mindre end flagskibsversionen af Nintendo Switch. Den har ikke det ”støtteben”, som anvendes til at spille i tabletop-måde* og kan som en dedikeret håndholdt konsol ikke tilsluttes en tv-skærm. Derfor medfølger hverken docking-station eller HDMI-kabel Nintendo Switch Lite-versionen af systemet.

Nintendo Switch Lite kan afspille alle spil i det kæmpestore udvalg af spil til Nintendo Switch, som understøtter håndholdt spil, dog kan nogle spil have restriktioner. Bag på spilkassetterne og i produktinformationen på spilsiderne på nintendo.dk kan du se, om et spil fungerer som ”Handheld Mode”.

I tillæg til de tre farver Nintendo Switch Lite kommer i til lanceringen, lancerer Nintendo også en Nintendo Switch Lite Zacian & Zamazenta Edition** i begrænset oplag den 8. november. Denne version har flotte illustrationer med de to nye legendariske Pokémon fra de kommende spil, Pokémon Sword og Pokémon Shield, der lanceres den 15. november til alle Nintendo Switch-systemer.

*Spil, der understøtter tabletop-måde, kan fortsat spilles, hvis spillerne forbinder ekstra Joy-Con-kontroller (sælges separat) til Nintendo Switch Lite. I disse tilfælde skal der også bruges en enhed til opladning af Joy-Con såsom Joy-Con Charging Grip.

**Spillene Pokémon Sword / Pokémon Shield medfølger ikke.


Er det noget, du kunne finde på at købe?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Andreas Tarding

Level: 18 (Twhomp)

10-07-2019 14:16

Yes, jeg er solgt - har altid ment, at portable var den største værdi i Switch. D-pad'et er også et plus. (Høh.)

Og - hmm! Leak'et, jeg postede og erklærede "vist var fake", viser sig vist at være rigtigt. Tja! xD

Det bliver spændende, mht. de mere tekniske detaljer - det rygtes, at den reelt faktisk har en smule bedre performance (marginalt - New 3DS-niveau.)
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

10-07-2019 14:22

Har opdateret nyheden lidt.

Med denne nyhed er det vist også oplagt, at der kommer en Pro-version.
0
1ups givet

#3 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

10-07-2019 14:21

Endelig annoncerede de den Smiley Kunne godt have været fristet til at købe den, men tror jeg springer over af den primære årsag, at man ikke (så vidt jeg ved i hvert fald) kan have samme konto på flere systemer. Så jeg ville ikke kunne have alle spil og save data på begge konsoller.
0
1ups givet

#4 - Andreas Tarding

Level: 18 (Twhomp)

10-07-2019 14:27

Interessant nok signal, at de er villige til at droppe force feedback, eller rumble, helt. Der kan have været flere grunde - jeg mistænker, at en hel del faktisk har klaget over, hvordan HD Rumble "brummer" højlydt - som man nogle gange ser folk nævne online.
0
1ups givet

#5 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

10-07-2019 14:35

En special Pokémon-udgave er også blevet annonceret:



Udkommer 8. november. I dén pressemeddelelse står der, at prisen i USD er 199,99. Så måske 1500-1800 herhjemme.
0
1ups givet

#6 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-07-2019 14:52

Jeg tror ikke, at Pokémon-versionen er annonceret for Europa på nuværende tidspunkt, men jeg er ikke helt sikker.

Giver ganske fin mening med en dedikeret håndholdt, som jo så jan spille de samme spil som den store model. Det betyder jo, at Nintendo ikke længere skal bruge kræfter på at udvikle spil til to forskellige platforme, og det kommer vel kun os til gode Smiley

Personligt er jeg faktisk også ret glad for håndholdte konsoller, men den gamle model virker jo også fint som håndholdt, så der er vel ingen grund til at købe denne her til samlingen..
0
1ups givet

#7 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-07-2019 15:20

JOEP har opdateret nyheden med britisk sammenligning (med enheder, som vi bedre kan forstå) samt den danske pressemeddelelse, der bekræfter ankomst af Pokémon-versionen i Europa også.
0
1ups givet

#8 - The ultimate beast

Level: 20 (Moblin)

10-07-2019 16:52

Jeg er i syv sind over den her nyhed. Jeg havde faktisk set virkelig meget frem til det, men det er en deal-breaker for mig, at den ikke har TV-mode. Det udelukker local multiplayer, selvom jeg uden tvivl spiller mest håndholdt...
1
1ups givet

#9 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

10-07-2019 18:22

Jeg forstår ikke, at man vil købe denne konsol fremfor den originale ved mindre, at den er signifikant billigere. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har spillet med mine venner på sofaen på TV-skærmen.
Værdien af fx Mario Kart/Super Smash Bros på Lite-udgaven er i mine øjne markant forringet, da dette spil helt klart er sjovest, når man spiller med andre på en stor skærm! Eller hvad med Mario Party? Overcooked? Snipperclips? Man går glip af alle disse titler.

1
1ups givet

#10 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-07-2019 18:31

^Den anbefalede udsalgspris er 2/3 af prisen på standard-modellen. Personligt synes jeg heller ikke, at det er billigt nok til at gøre den attraktiv. Den skulle nok koste halvdelen af originalen i stedet, for man har jo fjernet halvdelen af konsollens funktionsområde, og jeg tror 1.600 kr. er for meget at sluge for en "børnemodel", selvom nogle forældre da har smidt lidt mere efter den originale til deres små poder.
2
1ups givet

#11 - Jonezy

Level: 18 (Twhomp)

11-07-2019 13:42

Troede helt sikkert at jeg skulle have fingrene i den nye light model, da den ville passe perfekt til min commute til og fra arbejde. Men batteritiden er næsten det samme og så har den stadig ikke bluetooth. Og hvis Nemy har ret, og man ikke kan have samme konto på 2 konsoler, så er det helt RIP for mig. Ret meget skuffet. Øv. Smiley

Edit: Der åbenbart bluetooth, så hvis det virker med head phones er jeg lidt mere glad igen... Smiley

Edit 2: Bluetoothen virker ikke med head phones. Meh. Ingen Light salg til Jonezy så Nintendo. Ville bare have bluetooth og lang batteritid.... Smiley
0
1ups givet

#12 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

10-07-2019 19:03

Jeg ser den som en udmærket sekundær konsol, evt. til børnefamilier, der i forvejen har en rigtig Switch. Du kan nemlig tilknytte en konsol som sekundær og på den måde dele spil (og vist også save games) mellem flere Switch-konsoller. Desværre tillader det ikke, at den samme bruger spiller på to Switches på samme tid, hvilket måske kan blive et problem for folk med flere børn.

Den er desuden mere 'sturdy', da den ikke har løsdele længere, så det gør den også mere velegnet til børn og transport.

Men for sådan nogen som os er den nok ikke så attraktiv.
3
1ups givet

#13 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-07-2019 22:18

Nå ja, det blev jo muligt at dele spil mellem to konsoller, da Nintendo Switch Online kom. Der er endda også en måde at komme til at spille de samme spil på to maskiner samtidig, som fremhævet af en bruger på reddit..
0
1ups givet

#14 - AND

Level: 35 (Lakitu)

11-07-2019 07:11

Spændende annoncering!

AND’en glæder sig til at høre de herrer fra N-cast samle op på den i august.

Der er vel ikke så meget “Switch” over en konsol, som man ikke længere kan skifte spilmodes med?

Spændende at se, om Pro-versionen også kommer!
1
1ups givet

#15 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

11-07-2019 07:25

Jeg er mere interesseret i at se, om der kommer en Switch "Pro". Smiley
0
1ups givet

#16 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-07-2019 11:45

Den er prissat til £199,99 i UK, hvor den originale har en anbefalet pris på £279,99, så den lader til at blive forholdsmæssigt dyrere i Europa. Formentligt vil det betyde, at den i Danmark lander på 1.699 kr.
0
1ups givet

#17 - Andreas Tarding

Level: 18 (Twhomp)

11-07-2019 12:09

Det er rent teknisk, en smule spøjst, at de har fjernet TV Mode - der bør ikke være anledning til dette, da der er høj sandsynlighed for, at det simpelthen er lign. eller samme CPU/GPU, der sidder i maskinen, (altså Tegra X1, der faktisk er "født til", at køre med TV Mode grafikken), og den lader til at have samme kølesystem.

Med andre ord - den burde være i stand til at outputte TV Mode, og det efterlader alle problemerne til ekstraudstyr: En ny dock, der passer i bredden, og en ekstern controller. Begge er salgsmuligheder = Flere penge.

Mulighed 1: Den mere underlige, at det er "af pædagogiske årsager", de har fjernet TV Mode og ikke sælger en ny Dock - for simpelthen at undgå, at forvirre brugere,

Mulighed 2: De vil, skam, blot annoncere en ny "Lite Dock!" på et senere tidspunkt - muligvis netop senere, for at undgå at forvirre præmisset med, at "Lite" er tænkt til mobilt brug. -> Endnu mere salg -> Jeg tror, jeg gætter på denne.
0
1ups givet

#18 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

11-07-2019 12:22

Jeg, sagde aben, skal skam intet ha' af denne lite-version. Det sekund Switchen stoppede med også at være en hjemmekonsol sku' jeg ikke ha' mere a' det.
Venter derimod spændt på en pro-version med flere ram, meget mere intern plads, bluetooth og eventuelt 4K opløsning! Smiley

1
1ups givet

#19 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

11-07-2019 12:59

Jeg har kommenteret lidt på Switch Lite her: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/gaming/nintendo-overrasker-afsloerer-et-billigere-alternativ-til-storsaelgende
1
1ups givet

#20 - Jonezy

Level: 18 (Twhomp)

11-07-2019 13:45

Er det helt vildt dyrt at lave bluetooth til head sets eller hvad? Hvordan kan man sætte håndholdte konsoller på gaden i 2019 uden at supporte wireless headsets? Jag hader de åndsvage wires over det hele.


1
1ups givet

#21 - Andreas Tarding

Level: 18 (Twhomp)

11-07-2019 13:55

Man har angiveligt for store problemer med forsinkelse på lyden vs. lydkvalitet, hvis jeg forstår det rigtigt. Der er nogle forskellige codec-standarder til Bluetooth (eks. AptX low-latency), der forsøger at løse det, men de har vist ikke vundet nok indpas, af den ene eller anden grund.

Det er da, i øvrigt, simpelthen fedest, at du har fået den "rolle" hos DR. Der må da næsten ligge noget karrieremæssigt potentiale i det, når en så stor medieplatform giver én den anerkendelse. xD

Også i øvrigt - på box-billedet, de viser i artiklen, ser knapperne relativt "dybe" ud. Det aner mig, at de måske er den dejlige "mushy" knaptype, som Pro Controlleren, modsat "clicky", som jo bliver brugt på den alm. Switch. Spændende!

1
1ups givet

#22 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

11-07-2019 14:27

Så er Euro-prisen også kommet frem, og der ligger den på €229,99, hvilket heller ikke svarer til 2/3 af de €319,99.

Kun få af de danske webshops har lagt den op endnu, men i øjeblikket er Komplett billigst med en pris på 1999 kr. Må gå ud fra, at den bliver en smule lavere, for ellers sælger de da slet ingen af dem her i landet.
0
1ups givet

#23 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

11-07-2019 15:55

@Andreas: Ja det er en fed anerkendelse at få, at vi på N-club har stor nok autoritet og troværdighed til at agere eksperter for så stort et medie. Om der er karrieremæssigt potentiale i det, ved jeg ikke, men der er ingen tvivl om, at det er en gevinst for N-club Smiley
1
1ups givet

#24 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

12-07-2019 13:34

Oof. Jeg har ventet på en ny Switch, håbede på bedre batteri levetid og den ville være mindre, men uden at fjerne konsollens features. /:
0
1ups givet

#25 - Marddos91

Level: 15 (Geega)

12-07-2019 16:55

Jeg er som så mange andre også ret splittet. Kan godt lide, at den er mere dedikeret til at være til at tage med på farten, men at der slet ingen mulighed er for tv-opkobling, synes jeg er skidt.
1
1ups givet

#26 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

13-07-2019 15:45

Så er Digital Foundry på banen med en analyse:


1
1ups givet

#27 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

13-07-2019 16:13

Det er nu muligt at forudbestille maskinen. Prisen er på 2000 kroner her i DK. Dvs. en besparelse på 300-400 kroner ift. den originale. Det er pinlig lidt efter min mening!
2
1ups givet

#28 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

13-07-2019 18:13

Det er sandsynligvis stadig nogle pladsholderpriser. Er ikke sikker på, Bergsala endnu har nogle priser, som forhandlerne kan forholde sig til.
1
1ups givet

#29 - Marddos91

Level: 15 (Geega)

13-07-2019 22:01

Var i Gamestop i torsdags, hvor de havde den noteret til 999,- i deres system. Ikke helt sikker på, det holder Smiley
1
1ups givet

#30 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

15-07-2019 13:57

@ThePatrickBay: Jeg er nu helt overbevist om, at Bergsala har styr på prisen. Nintendo UK havde pris på deres webshop dagen efter annonceringen, ligesom €-prisen også hurtigt blev lagt fast hos forhandlerne. De danske forhandlere er tilmed nogle af de eneste, der har lagt tasken til konsollen op til salg også.

Vi skal også huske, at Switch ved lanceringen i 2017 rent faktisk blev udbudt til 2.999 kr. mange steder, og sammenlignet med den pris, så er det måske ikke helt usandsynligt, at den udbydes til 1.999 kr. til at starte med. Jeg er fuldstændig enig i, at den pris er helt ude i hampen, men det overrasker mig ikke, hvis den er rigtig.
0
1ups givet

#31 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

15-07-2019 15:37

Jeg har arbejdet i branchen igennem sammenlagt fem konsollanceringer på tværs af udgivere (uden at medtage konsolrevisioner), og der er meget sjældent meldt noget ud fra de danske distributører så kort tid efter annonceringen. Om praksis har ændret sig i løbet af de sidste tre år, hvor jeg ikke har været i branchen, skal jeg ikke kunne sige, men før da var det ikke normen, at man fik indkøbspriserne fra de danske distributører tre dage efter annonceringen.
2
1ups givet