I sidste uge fik vi en kort smagsprøve på noget af det, der venter i Splatoon 2, da Nntendo inviterede os alle til Splatfest i Inkopolis i fire timer lørdag aften. Kampen stod mellem hold is og hold kage, og isholdet endte med at tage sejren på baggrund af den største popularitet. Nu er næste Splatfests tema så blevet offentliggjort, og det lader til at handle om dit foretrukne tilbehør til maden.
Således skal du vælge mellem mayonnaise og ketchup, når det atter går løs i den første weekend i august.
Det specifikke tidspunkt for Splatfest’en er endnu ikke lagt fast, men vi opdaterer naturligvis denne nyhed, når vi kender det.
Har du tænkt dig at købe spillet, så du kan tage del i denne begivenhed, og hvilket hold stiller du i så fald op for?