Skrevet af KJ85 - 21-07-2017 14:15
I sidste uge fik vi en kort smagsprøve på noget af det, der venter i Splatoon 2, da Nntendo inviterede os alle til Splatfest i Inkopolis i fire timer lørdag aften. Kampen stod mellem hold is og hold kage, og isholdet endte med at tage sejren på baggrund af den største popularitet. Nu er næste Splatfests tema så blevet offentliggjort, og det lader til at handle om dit foretrukne tilbehør til maden.
Således skal du vælge mellem mayonnaise og ketchup, når det atter går løs i den første weekend i august.
Det specifikke tidspunkt for Splatfest’en er endnu ikke lagt fast, men vi opdaterer naturligvis denne nyhed, når vi kender det.
Har du tænkt dig at købe spillet, så du kan tage del i denne begivenhed, og hvilket hold stiller du i så fald op for?
#1 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
21-07-2017 18:03
Er der overhovedet nogen tvivl om, at det skal være Team Ketchup her?#2 - Rockarina
Level: 31 (ChuChu)
21-07-2017 21:03
jeg spiser faktisk overdrevet meget mayo xD men spiser da også okay med ketchup, så længe det er den rigtige - for der er kun én bestemt slags jeg kan li#3 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
21-07-2017 21:52
Kommer da helt an på formålet. Pommes frites med mayo er lækkert, men pasta med mayo vil jeg helst være fri for. Ved heller ikke, hvor godt mayo klarer sig i hotdogs. Så ketchup vinder nok på versalitet.#4 - Snaps87
Level: 17 (Deku Baba)
23-07-2017 09:05
En god mayo er alle dage bedre end en god ketchup.#8 - Rockarina
Level: 31 (ChuChu)
05-08-2017 20:53
Har efterhånden spillet nogle kampe Mayo vs Mayo synes det er lidt kedelig med sådan nogle matches. Men det er måske det mest populære hold i denne omgang?#10 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
05-08-2017 21:51
Jeg tror også jeg havde flere Ketchup vs. Ketchup-kampe end Ketchup vs. Mayo, så undrer mig lidt, at det også sker den anden vej..#12 - Jonas_Leifi
Level: 14 (Inkling)
05-08-2017 22:24
Jeg havde også klar overvægt i ketchup vs. ketchup her til aften. Det er lidt træls, at der er lidt bøvl i matchmakingen.