At bruge to timer på en spillekonsol er det samme som at sniffe en bane kokain, set på den mængde højhed det producerer.
Det var i anledningen af en artikel i Lancashire Evening Post, en britisk avis, at udtalelsen ovenover fandt sted. Artiklen omhandlede en 15-årig dreng ved navn Jack, og om hvordan videospil kunne smadre ens liv.
Steve Pope er ikke den eneste der sammenligner videospil på denne måde, en mor i området hvor Jack bor, udtalte at det at købe et Call of Duty-spil til hendes søn, var ligesom at give ham et glas whiskey.
Jack udtaler selv, i følge avisen:
At spille på mine spillekonsoller var det eneste jeg havde lyst til, og det var den første ting jeg tænkte på så snart jeg vågnede op. Jeg ville spille time efter time uden at opdage det.
Det var ligesom en dæmon der havde sat sig i min hjerne, og jeg kunne bare ikke stoppe. Hvis mine forældre prøvede at få mig til at holde op med at spille, ville jeg bare flippe ud.
Det var ligesom en dæmon der havde sat sig i min hjerne, og jeg kunne bare ikke stoppe. Hvis mine forældre prøvede at få mig til at holde op med at spille, ville jeg bare flippe ud.
Steve Pope er også sportspsykolog for et fodboldhold, og her forbyder han videospil indtil 24 timer op mod en kamp. Sådan en banlysning er nødvendig i følge Steve Pope, eftersom "mange fodboldspillere spiller på håndholdte konsoller eller computerspil op mod en kamp, og dette resulterer i højhedsfornemmelser, hvilket skaber en kemisk ubalance, og det leder til at de ikke gør deres bedste på banen."
Pope beskriver videospil som "et bæger fyldt med gift, der bliver sendt fra generation til generation."
Var vi alle nogen værre kokainvrag efter de tre dages N-club Live 6, eller burde nogen donere en mundkurv til Steve Pope?