Vi går alle samen spændt og venter på Nintendos afsløring af, hvad NX egentlig er for en størrelse, og rygterne går jo, at der er tale om en hybrid, som skal erstatte både 3DS-serien og Wii U på en og samme tid. Om rygtet er sandt vil tiden vise, men med nye farvevarianter af New 3DS XL annonceret i dag, så viser Nintendo ikke tegn på fuldstændig at ville erstatte den håndholdte endnu.
Som billedet herunder afslører det, så er der tale om en fuldstændig hvid version, samt nogle lidt mere farverige varianter i orange/sort og pink/hvid, og de udgives altså d. 11. november.
Hvad siger du til disse nye farvevarianter af New 3DS XL? Er det noget der frister, hvis du endnu ikke har opgraderet din gamle 3DS (XL)?