N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Udgivelsen af RiME til Switch udskudt

Skrevet af JOEP - 08-03-2017 19:27

Grey Box, Six Foot og Tequila Works har i dag annonceret, at deres kommende spil RiME udkommer 26. maj på alle platforme - altså pånær Switch, hvor udgivelsen følger kort tid efter ifølge dem selv. Hvad udskydelsen her skyldes kommer udviklerne dog ikke ind på, men der har formentlig været nogle udfordringer med at udvikle til en helt ny platform. Det er samtidig blevet bekræftet, at også Switch-versionen vil udgives i en fysisk udgave. Denne er prissat til €44,99, hvilket dog er €10 dyrere end de øvrige versioner. Normalt svarer dette til 359 kr. i danske butikker. Begurndelsen for prisforskellen er højere produktionsomkostninger på grund af ny hardware, og så hintes der mod muligheder, der ikke kan lade sig gøre på de øvrige platforme, men det vil der komme mere om senere.

RiME er et tidligere eksklusivt spil til PlayStation 4, men efter ikke at have hørt fra spillet i en længere periode, dukkede det pludselig op igen, og denne gang som et multiplatformsspil. Der er tale om et single-player puzzle-adventure spil, med fokus på opdagelse gennem en ung dreng, der vågner op på en mystisk ø efter et skibsforlis ud for kysten. Spilleren må navigere gennem øens hemmeligheder ved at benytte lys, lyd, perspektiv og sågar tid. Inspireret af det ujævne, soIbagte terræn ved Middelhavet, maler RiME dets verden gennem en fusion af levende farver og bevægende musikalske undertoner for at sætte stemningen til den dybt personlige rejse, der venter.

Skulle du have glemt, hvad RiME egentlig er, så er her en trailer for spillet til at genopfriske din hukommelse:



Er RiME et spil, du er interesseret i? Hvad mener du om prisforskellen og udskydelsen?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

08-03-2017 19:29

Jeg kan desuden lige linke til denne video, der gav mig yderligere lyst til at spille dette spil (udover værterne her):


0
1ups givet

#2 - Retrolasse

Level: 14 (Inkling)

08-03-2017 19:48

Det ser vanvittigt godt og flot ud. Elsker den grafiske stil og den minder om både Wind Waker og Breath of the Wild Smiley
0
1ups givet

#3 - LinkTheWindWaker

Level: 22 (Ice Keese)

08-03-2017 20:00

Har set frem til denne titel lige siden, at det blev annonceret som en PS4-eksklusiv for mange år tilbage. De havde vist nogle tekniske problemer, hvilket gjorde, at de måtte starte forfra med udviklingen, men jeg har tiltro til, at det nok skal blive godt.

Kan rigtig godt lide stemningen af ICO og The Wind Waker.

Det er irriterende med dyrere pris på Switch, især fordi den sandsynligvis bliver teknisk svagere end de andre versioner, men regner alligevel med at investere i spillet. Håber dog ikke at det bliver en trend med disse ekstra "Nintendo taxes".
1
1ups givet

#4 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

09-03-2017 00:32

Ser meget stemningsfuldt ud, så ryger da på min købsliste når den tid kommer Smiley
0
1ups givet