Skrevet af JOEP - 16-03-2018 23:20
I løbet af i dag har SEGA afholdt en pressekonference ved messen SXSW, hvor de har diskuteret fremtiden for Sonic the Hedgehog-serien, og her kom flere forskellige detaljer frem. Den nok mest relevante for os er, at Sonic Mania, der udkom sidste år, er på vej i en fysisk udgave, som kaldes Sonic Mania Plus, og som vil indeholde to nye figurer og en ny spiltype.
De to nye figurer er Ray the Flying Squirrel og Mighty the Armadillo, og Encore Mode er den nye spiltype, hvor detaljerne dog endnu ikke er meldt ud. Dertil kommer, at man nu kan spille fire spillere mod hinanden i Competitive Mode. Spillet udkommer til sommer og får en pris på €29,99, hvilket normalt giver en dansk pris på 225 kr. Har du allerede den digitale udgave af spillet kan du hente de nye ting som DLC.
Udover denne nyhed kom det frem, at SEGA også arbejder på et nyt racing-spil i Sonic-verdenen, men de kunne samtidig sige, at det ikke drejer sig om en efterfølger til et kendt spil.
De præsenterede samtidig denne korte teaser-trailer:
Det sidste der berettes om er, at der er en animeret serie på vej baseret på Sonic Mania.
Er dette noget, der interesserer dig? Hvad synes du om, at Sonic Mania udkommer fysisk?
#1 - Retrolasse
Level: 14 (Inkling)
17-03-2018 14:51
Det bliver 100% til et køb herfra. Fedt at den europæiske version kommer med et Mega Drive cover. Det er god lir#2 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
21-10-2020 15:51
Også klart et køb herfra!