Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Ugens downloads: Uge 30 2012

Skrevet af KJ85 - 24-07-2012 12:07

Sommeren har så sandelig ladet vente på sig, men endelig ser det ud til at vi får en uge med dejligt solskinsvejr flere dage i streg. Det betyder dog ikke, at Nintendo holder igen med de digitale udgivelser på de forskellige platforme, og denne uger byder således på hele fem spil, to videoer og lidt downloadable content – se det hele i nyheden her.

Nintendo eShop:


Sidste uge bød ikke på noget nyt eksklusivt spil til 3DS, men til gengæld fik vi et godt gammelt spil med et af Nintendos spilikoner. Denne uge får vi begge dele, for udover ugens 3DSWare udgives endnu et spil med Kirby, og der er selvfølgelig også et par udgivelser, hvor DSi-ejerne også kan være med. Foruden da vil der også blive tilføjet to nye hentbare film til eShoppen hvoraf den ene er helt gratis.

Planet Crashers:


Ugens 3DSWare er udviklet af Renegade Kid, skaberne bag Mutant Mudds, og er et RPG med historie, dungeons, figurer hvis udseende kan ændres, og hvad der nu ellers hører sig til. Spilleren tager rollen som en ung rumkadet sendt ud på sin første opgave – en ukendt ondskab er dukket op og planlægger at slukke solen, hvilket du skal forhindre. På sin opgave besøger man adskillige planeter, kæmper med forskellige fjender og bliver stærkere undervejs. Oprindeligt var Planet Crashers tiltænkt en retail-udgivelse, men udkommer nu altså digitalt til en pris på 75 kr.


Kirby’s Pinball Land:


Kirby er tilbage i endnu en virtuel konsoludgivelse fra Game Boy-æraen – denne gang i Kirby’s Pinball Land fra 1993. Spillet er til trods for dets navn en del anderledes end andre pinball-spil, da målet her ikke nødvendigvis er en god highscore. I Kirby’s Pinball Land skal man nemlig flippe sig igennem en række borde bestående af flere niveauer med en boss i toppen. For at nå til bossen skal man udføre bestemte manøvrer med bolden, hvilke muligvis kan sidestilles med puzzles og falder man ned på niveauet under bliver man nødt til at gentage dem for at komme op igen. Dette spil kan erhverves for 22,50 kr.


Candle Route:


Ugens første DSiWare-titel er udviklet af FUN UNIT Inc., udgives af Teyon Games og er vist at betegne som en puzzler med stort P. I Candle Route har man til opgave at navigere flammen Sparky rundt i et farvekridtsslot, hvor han skal tænde alle stearinlysene. For at gøre det er det nødvendigt at indsamle tændstikker undervejs og undgå farerne der lurer i spillets mere end 100 baner. I hver bane har man et begrænset antal træk, og Sparky vil altid finde den korteste vej til den valgte destination. Dette er selvfølgelig det, der skaber udfordring, og man skal således tænke sig godt om inden man vælger sine træk. Candle Route koster beskedne 15 kr. eller 200 Nintendo Points.


Decathlon 2012:


I rette tid udgiver CINEMAX Games forud for de Olympiske Lege i London, som starter til weekenden, et spil med en af de mest krævende olympiske discipliner – nemlig tikamp. I Decathlon 2012 skal man således spille sig igennem alle de atletiske discipliner, som mændene udkæmper i deres tikamp; 100 meter løb, længdespring, kuglestød, højdespring, 400 meter løb, 110 meter hækkeløb, diskoskast, stangspring, spydkast og 1500 meter løb. Spillet kan spilles med op til fire spillere lokalt på samme maskine, og vil man ikke gå direkte i gang med konkurrencen kan man vælge at øve sig på de enkelte discipliner først. Spillet får prisen 37,50 kr. eller 500 Nintendo Points.


The Incredible Barbazan: The Human Canonball 2:


The Incredible Barbazan er historien om verdens værste tryllekunstner fortalt gennem en række kortfilm på hver fem minutter. Seks af disse afsnit er blevet genskabt med stereoskopisk 3D-effekt, og ugens afsnit er det tredje i rækken. Hvert afsnit koster 11,25 kr.


Kingdom of Plants 3D:


For nogle uger siden annoncerede Nintendo, at de havde indgået et samarbejde med Atlantic Productions, der står bag flere prisvindende serier. I den anledning udgiver man i denne uge et eksklusivt klip fra Sky-serien, ”Kingdom of Plants 3D with David Attenborough”, som de også står bag. I klippet vil man kunne se udviklingen af planter i den royale botaniske have i London filmet over et helt år. Dette filmklip er til forskel fra The Incredible Barbazan helt gratis.


Wii Shop Channel:


I sidste uge var der to udgivelser på Wii Shop Channel, men i denne uge er vi atter nede på en enkelt. Til gengæld er der tale om et spil, der muligvis kan puste nyt liv i dit Balance Board, hvis ellers du ejer et sådan et.

Horizon Riders:


Denne uges WiiWare er udviklet Sabarasa og er noget så sjældent som et on-rail skydespil, der gør brug af både Wii Balance Board og Wii Zapper – i sandhed en Wii-eksklusiv titel. Spillet tager sit udgangspunkt i en gruppe elite lejesoldater, der har fået til opgave at befri planeten Zethos fra fjendtlig militær kontrol. Som spiller får man valget mellem fire forskellige karakterer, hver med deres sæt af våben og unik spillestil, og skal med Balance Board’et styre karakterens svævebræt til højre og venstre. Samtidig kam man med Wii Remote’en eller Wii Zapper hoppe med et ryk op i kontrollen og skyde sine fjender med tryk på knapperne.

Det skal nævnes, at Balance Board’et ikke er et krav for at spille Horizon Riders, men den alternative styring skulle være ret besværlig. Spillet udkom i USA i oktober 2011 og modtog dengang gode anmeldelser, så måske det er et kig nærmere værd. Prisen er 800 Nintendo Points.


DLC:


Nogle har muligvis gættet det. Mere musik er på vej til rytmespillet Theatrhythm Final Fantasy. Henter man det hele har man vel snart fordoblet sine udgifter til dette spil.

Theatrhythm Final Fantasy:


Ligesom i sidste uge er der fire nye melodier at komme efter, der hver vil koste 7,50 kr. Herunder finder du dem listet med links til musikken på youtube:



De fleste udgivelser er klar torsdag, mens Plants of Life 3D er tiltænkt en udgivelse samme dag som 3DS XL, nemlig lørdag. Desuden er det også denne uge, at både Quiz Party til Wii og Pokémon Conquest til DS udgives. Er der noget blandt denne uges udvalg, der frister?

1
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Power_Eskild91

Level: 6 (Cucco)

24-07-2012 14:35

skuffende udvalg, mellem det her og det middelmåde steam summer sale i år, er vi inde i en tørkeperiode hvad angår gode spil til download.
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

25-07-2012 16:39

Candle Route kunne sagtens gå hen og blive det første DSiWare jeg køber. Nintendolifes anmeldelse kalder det bedre end mange retailspil, og så er 15 kr. da vist godt givet ud.
0
1ups givet

#3 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

25-07-2012 18:03

Jeg synes virkelig at de fleste WiiWare-spil der kommer ser dødsyge ud... der er nogle okay allerede på tjenesten, men det er ligefør der er mere "crap" end der er på Android Market (og så er det ekstremt).
0
1ups givet

#4 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

26-07-2012 09:45

Lækkert med endnu flere FF sange Smiley
0
1ups givet

#5 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

26-07-2012 11:55

@Lukas: Horizon Riders skulle nu ellers også være ok ifølge denne anmeldelse - måske ikke lige super godt, men rimeligt..

Ejer ikke selv et eneste stykke WiiWare, så er da heller ikke selv blevet fristet af noget.
0
1ups givet

#6 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

26-07-2012 13:58

Der er altså pænt gode spil på wii ware
0
1ups givet

#7 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

26-07-2012 14:09

3D-motioncontrol-blalancebord-bullet hell! Ser for vildt ud!
Ser man på gameplay mulighederne med det her spil er det awesome!
Jeg ved så ikke rigtigt... traileren så kedelig ud, og det ser ikke ud til at være et spil der lever sig helt ud på wii, selv om at man med balancebord og wii zapper kunne blive meget morsomt at spille.
til 800 points kunne jeg godt overveje det Smiley
0
1ups givet