? N-CLUB .DK N N-CLUB B A
Nemy
Nemy
07/03/2026

Velkommen til det nye N-club

Velkommen til det nye N-club
Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til det nye N-club.dk. Vi har arbejdet længere på at migrere den gamle version af N-club over i et nyt og mere brugervenligt design, men stadig med N-club ånden intakt.

Der findes massere af kedelige hjemmesider på nettet, og vi håber at kunne bringe lidt af magien fra 00erne tilbage. Dengang hvor en hjemmeside ikke lignede den næste i rækken. Websites med communities har trange kår i disse år, men vi håber, at vi med det nye N-club, og de planer vi har støbeskeen, kan være med til at genoplive noget af det, som N-club var dengang siden opstod. Vi skal i hvert fald gøre vores.

Vi skal lige i gang med den nye side, og hvis du finder fejl på siden må du meget gerne poste dem som kommentar her eller i forummet.

Vi glæder os til at gøre N-club legende og sjov igen. Vi kan ikke love jer en pakkeleg hver måned, men vi kan forsøge at gøre resten af året ligeså hyggelig som december plejer at være her på siden.

Og nå ja, glædelig Pokopia weekend 🥳
14
1ups givet
Del:
Join os på Discord

Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!

Kommentarer 10

Raxia
07/03/2026
Virkelig fedt du/I holder hjemmesiden kørende
5
ChiCkenEL
07/03/2026
Raxia skrev:
Virkelig fedt du/I holder hjemmesiden kørende


Det er jo lidt det oprindelige samlingspunkt, så selvfølgelig skal den køre videre Smiley
3
HinKyto
09/03/2026
Skal ikke kunne sige, om det nye design er mere eller mindre brugervenligt, men synes personligt, at det er mindre intuitivt (det kan også være jeg bare er et vanedyr, som bliver forvirret, når min kaffekop står til venste i stedet for til højre.)

Det sagt, så synes jeg den nye side ser meget spændende ud. Dejligt med lidt friske farver og nye former. Er helt enig i, at internettet er blevet meget kedeligt og "sterilt" at se på.
3
ChiCkenEL
09/03/2026
HinKyto skrev:
Skal ikke kunne sige, om det nye design er mere eller mindre brugervenligt, men synes personligt, at det er mindre intuitivt (det kan også være jeg bare er et vanedyr, som bliver forvirret, når min kaffekop står til venste i stedet for til højre.)

Det sagt, så synes jeg den nye side ser meget spændende ud. Dejligt med lidt friske farver og nye former. Er helt enig i, at internettet er blevet meget kedeligt og "sterilt" at se på.


Jeg er selv meget rutine og vane menneske på mange punkter. Ofte hader jeg når noget virker ændre sig. Tænker mange har det sådanne.

Al ændring tager altid tid at vende sig til. Men jeg er sikker på dette nok skal blive godt Smiley
2
HinKyto
10/03/2026
ChiCkenEL skrev:
Jeg er selv meget rutine og vane menneske på mange punkter. Ofte hader jeg når noget virker ændre sig. Tænker mange har det sådanne.

Al ændring tager altid tid at vende sig til. Men jeg er sikker på dette nok skal blive godt Smiley


100% Og i forhold til andre redesigns jeg har set i nyere tid, så har der ikke rigtigt været noget, jeg er decideret utilfreds med, på nær "det er ikke, som det plejede at være," hvilket nok skal gå over Smiley
3
ThePatrickBay
10/03/2026
Det er altid positivt, når feedbacken er "jeg hader det ikke" Smiley
5
HinKyto
10/03/2026
ThePatrickBay skrev:
Det er altid positivt, når feedbacken er "jeg hader det ikke" Smiley

"Det' ikk' så ringe endda."
3
Sillyyy
28 dage siden
Synes ikke forsiden er særligt indbydende længere, det virker meget rodet. Kommende spil, kommende streams i venstre side og ugens achievements, profil-sektionen i højre side tager meget plads i forhold til hvor overflødigt det er. Kan ikke se meningen med det store profil sektion, når man kan finde de samme profil funktioner helt oppe øverst i hjørnet alligevel ved siden af facebook og youtube logoerne, ved at klikke på mit brugernavn. Jeg bruger stadig N-club for at læse nyheder og se, hvad folk har at sige om ting, så det er synd at de seneste kommentarer og forum er skubbet så langt ned med de andre nyheder (som kun viser 5 posts hver). Savner også at man kan se på forsiden, hvor mange kommentarer en nyhed har fået, så jeg ikke behøver at klikke på dem alle for at se, om jeg har misset noget. Tror ikke jeg kan vænne mig til det desværre.
7
HGC
24 dage siden
Jeg er meget enig i Sillyyys betragtninger angående prioriteringen af indhold på forsiden, faktisk så enig, at jeg synes nogle af hendes pointer fortjener at blive gentaget:

  • Antal kommentarer under hver nyhed mangler.
  • 'Seneste kommentarer': Fem seneste kommentarer er i underkanten. Ti seneste seneste kommentarer (som det var før) ville være mere passende.
  • 'Forum' (seneste forumindlæg): Fem seneste indlæg er alt for lidt, især eftersom 'Køb og salg' ikke længere har sin egen boks. Igen, ti seneste indlæg samt en separat kategori til 'Køb og salg' ville være en klar forbedring.



Derudover er der lidt småfejl, som generer mine øjne lidt:

  • På nyheder, kommentarer og forumindlæg står der "1 timer siden" og "1 dage siden": Det ville være rart, hvis det stod i singularis.
  • Når der står "X min siden" ville det være rart hvis der var et forkortelsespunktum efter 'min', altså "X min. siden". Eller bare skrive 'minutter' fuldt ud.
  • Datoer i forummet står med amerikansk format YYYY-DD-MM: Det ville være rart, hvis det stod i dansk format (DD-MM-YYYY) ligesom resten af siden.
  • Sidebaren 'Læs videre' inde på nyheder ser noget rodet ud med datoer og rubrikker, der mere eller mindre flyver rundt (se screenshot).
  • Hele siden mangler et fav-icon (altså det ikon, der associeres med hjemmesiden under faneblade, bogmærker osv.).



Når det er sagt, så vil jeg også lige sige tak til Ricki og resten af crewet for stadig at holde N-club kørende. Selvom jeg sjældent selv bidrager herinde nu om stunder, holder jeg nu stadig af at lurke herinde regelmæssigt.

6
ThePatrickBay
24 dage siden
På vegne af crewet en stor tak for feedbacken. Især den konstruktive kritik er jo noget, der i den grad kan bruges til noget.

Selvom der ikke lige som det første kommer nogle kæmpestore ændringer til det her nye design, så er der jo rigelig med plads til QOL-forbedringer og justeringer inden for de rammer, det nye design "tillader". Jeg kan garantere, at forslagene vil blive taget seriøst Smiley
5
Log ind for at kommentere

Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.

Log ind på N-club
Seneste kommentarer
Rygte: Nyt Star Fox og Le...
af JOEP - 12 timer siden
Gameplay fra Castlevania:...
af ChampionOfWhat - 13 timer siden
Rhythm Paradise Groove ud...
af Super Yoshi - 13 timer siden
Nintendo udgiver små Mari...
af JOEP - 17 timer siden
Ny opdatering til Disney ...
af ChiCkenEL - 1 dag siden
Mouse: P.I. For Hire får ...
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Paw Patrol ruller ind på ...
af Raxia - 1 dag siden
Super Mario Bros. Wonder ...
af Raxia - 1 dag siden
Nyt eShop udsalg i gang
af [8-Bit] MoNkEy - 1 dag siden
Vind fribilletter Super M...
af Marddos91 - 1 dag siden
Mario Shop