Skrevet af Zone - 02-04-2019 11:16
En ny uge er oprundet og med den følger der streams her på N-club! Denne uge kommer i det store hele til at ligne sidste uge og derfor starter vi også ud med at spille Hollow Knight. City of Tears imponerede med stemning og svære fjender og efter at have klaret bossen, glæder jeg mig til at se hvad spillet nu smider i min retning. Og bare rolig: Jeg skal nok vende tilbage til Final Fantasy 7 og Clouds kjolejagt senere på ugen!
Vi streamer Hollow Knight, tirsdag d. 2. april klokken 19:00 til 21:00. Se med ovre på vores Twitch-kanal eller i afspilleren herunder.