Skrevet af KJ85 - 10-09-2014 19:45
Ubisofts mexicanske afdeling skulle efter sigende i går have røbet udgivelsestidspunktet for Watch_Dogs, men fjernet oplysningerne igen. Nu er det dog officielt. Der er blevet udsendt pressemeddelelser, og deri får vi altså endelig den europæiske udgivelsesdato for spillet, der udkom til andre konsoller tilbage i maj.
Datoen lyder d. 21. november, hvilket blot er en en uge inden Nintendo sender Pokémon Omega Ruby og Alpha Sapphire på gaden. Derfor kommer det øjensynligt til at kæmpe hårdt om Nintendo-ejernes penge. Ubisoft har ikke sendt nogen ny trailer på gaden sammen med datoen, så I får i stedet udgivelsestraileren fra foråret.
Har Watch_Dogs til Wii U din interesse, eller er det andre titler du kommer til at spille i november?
#2 - Retrolasse
Level: 14 (Inkling)
10-09-2014 20:10
Jeg skal have det. Pisse fedt spil, har spillet det lidt på PS3. Kan meget bedre lide dette end GTA V, som skuffende mig gevaldigt.#3 - Lorvald
Level: 23 (Skree)
10-09-2014 21:46
Jeg synes ideen bag at være hacker er mega fed. Jeg er bare lidt bange for at det kommer til at have samme framerate problemer som Assassin's Creed 3 og 4 på Wii U.#5 - CandyFace
Level: 13 (Baby Dodongo)
10-09-2014 23:37
^Agreed#6 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
11-09-2014 01:02
Idéen virker god, men har lidt svært ved at se hvor godt den er udført. Kommer ikke til at købe det og ville nok i sidste ende hellere bare have det som et våben man kunne finde i GTA V.#7 - Fox4Fun
Level: 18 (Twhomp)
12-09-2014 13:46
Det burde være kommet sammen med de andre versioner. Hvorfor kommer det først nu ? Har den her udgave virkelig noget specielt i forhold til de andre versioner ? Hvorfor skulle man købe denne her version frem for en af de andre ? Ubisoft I er vist ikke særlig glade for Wii U ?#8 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
12-09-2014 13:58
De udskød Wii U-versionen for ikke at forsinke de andre versioner. Helt specifikt stoppede de det hold, der arbejdede på Wii U-versionen, og bad dem hjælpe med at færdiggøre udviklingen til de andre maskiner i stedet. Det er længe siden de meldte det ud..