Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Disney's Epic Mickey Rebr...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Weekend-diskussion: Wii U uden GamePad

Skrevet af Bo130 - 25-01-2014 14:29

Når du den dag i dag køber en Wii U får du automatisk et Wii U GamePad med. Dette skulle være Nintendos helt nye revolutionerende produkt der skulle sælge Wii U for dem.
Det er desværre ikke gået helt efter hensigtet, men alligevel fortsætter Nintendo med at presse Wii U GamePad med obligatorisk ved køb af maskinen.

Da man tilbage ved E3 2011 oprindeligt fremviste Wii U GamePad, så det sådan her ud.



I ovenstående video fremhæves en række forskellige måder hvorpå den nye kontroller kan bruges. Nogle enkelte skiller sig ud, mens andre er set før på tværs af Wii, Nintendo DS og tablets. En ting der ikke nævnes her i videoen er asymmetrisk multiplayer, som Nintendo var meget varm fortaler for umiddelbart efter afsløringen, men det har nærmest ligget i bero siden.

Vi ved at en stor del af prisen når man køber maskinen er netop GamePad’et, og mange spil har ingen essentiel brug af GamePad’et, omend mange udnytter det til mindre elementer, som regel gimmicks. Det var lidt det samme der kunne ses med motion controller på Wii, to skærme og touch-screen på Nintendo DS og opkoblingen mellem GameCube og Game Boy Advance, dog aldrig i helt samme grad som vi ser det med Wii U.

Nintendo har tidligere udsendt udgaver af deres hardware der ikke havde mulighed for at udnytte alle potentialer til fordel for en lavere pris, jeg tænker her for eksempel på Wii Mini uden online, samt Nintendo 2DS uden 3D.

Tror I Nintendo har styr på det og kommer med en række geniale brug af GamePad’et lige om hjørnet, eller burde de begynde at sælge GamePad’et som en add-on?

1
1ups givet

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

25-01-2014 15:00

De skal da aldrig nogensinde til at bevæge sig væk fra den primære controller til systemet - at gøre det ville være at skyde sig selv i foden, og på nuværende tidspunkt kan det formentlig overhovedet ikke lade sig gøre. Systemet går nemlig så vidt jeg husker det på pause, hvis Wii U GamePad løber tør for strøm.

Der findes allerede spil på markedet, der kun kan spilles med GamePad, deriblandt nogle eShop-spil, og så skal man altså ikke til at forvirre kunder unødigt ved, at den skal købes separat.

Ikke al ting ved Wii U GamePad er smart - det indrømmer jeg blankt. Det burde da for eksempelvis kunne lade sig gøre at slukke for skærmen på den, så den ikke skal bruge strøm mens man spiller noget, hvor skærmen/touch-funktionerne overhovedet ikke bruges eller mens man bruger en hel anden controller. Mon ikke det er noget de kan ændre med en system-opdatering på et tidspunkt? Det må man håbe.

Spillene behøver ikke alle at udnytte specielle egenskaber ved controlleren. Når det ikke passer ind, så for min skyld ingen alarm, hvis udviklerne ikke gør noget vildt nummer ud af den. Off-Tv play er ganske enkelt nok i mange tilfælde.
1
1ups givet

#2 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

25-01-2014 15:32

Så er det ikke en Wii U Smiley
Det kan ikke lade sig gøre at udgive en uden PT
1
1ups givet

#3 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

25-01-2014 15:45

Systemopdatering kan vel også klare at den går på pause, så? Det kræver vel essentielt set blot at man kan navigere menuerne med Wii Remote.

Der findes så vidt jeg husker også spil på Virtual Console (Wii) der ikke kan spilles med andet end GameCube eller Classic Controller, og angående spil der krævede GamePad'et mener jeg sagtens man kunne lave et bundle, hvor den så fulgte med der i stedet for med maskinen, fx i tilfældet af Nintendoland.

Det jeg er mest bange for ved at lave sådan en ændring her er at folk vil droppe støtten til GamePad fremover, hvis de ikke ved om folk ejer en, men eftersom der nærmest ingen 3rd party støtte er alligevel, så tror jeg efterhånden det er så godt som ligegyldigt.

Hvis man fik ordnet detaljerne med en softwareopdatering tror jeg det kunne give succes at begynde at udgive Nintendo Land bundle med kontrolleren, og så droppe den fra selve Wii U-pakken i anledningen af Mario Kart 8 og Super Smash Bros. 4.
0
1ups givet

#4 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

25-01-2014 15:50

Det sker desværre nok ikke, men hvis de gjorde ville de nærmest være nødt til at udgive en ny super-håndholdt, der både havde kræfterne til at agere 3DS og Game pad. Der er jo nogle spil der kræver Game Pad, men for mig virker det så åndssvagt, for det er som regel kun pga. mikrofon, touch screen eller gyro - alle ting som en 3ds har. Forstår ikke hvorfor de ikke lavede den parring fra start af.
0
1ups givet

#5 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

25-01-2014 16:58

Alt det smarte ved Wii U forsvinder, hvis I piller Wii U GamePad væk. Wii U er med garanti den bedste konsol at navigere på Internettet med og jeg piller den sq tit frem til det formål mens jeg ser tv. Skærmen er jo meget bedre til det formål end min lille mobil.

Og hvad med Miiverse? Prøv lige at forestille jer det uden GamePad og sig så, at I stadig vil undvære den - det ville jo være hul i hovedet.

Der findes desuden allrede mange spil der gør fantastisk brug af GamePad. Pikmin 3 er nærmest eksemplarisk, og så selvfølgelig Nintendo Land. Jeg ville også nødigt spille The Wonderful 101 uden, for at tegne de der mønstre er altså meget lettere når man kan starte det på touch-skærmen og så efterfølgende gøre arbejdet færdigt med den højre analog.
1
1ups givet

#6 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

25-01-2014 17:10

Jeg snakker jo heller ikke om at afskaffe den fuldstændig.
Jeg synes bare det er ærgerligt at prisen på maskinen primært er høj på grund af GamePad, så en forretningsløsning nu kunne være at gøre det valgfrit om den fulgte med.

Folk ville jo købe den alligevel, hvis der kom spil der gjorde god brug af den, tror jeg. Men Mario Kart 8 og Smash er spil der ikke kommer til at gøre særlig stor brug af den, så en billig udgave af maskinen uden GamePad ville være oplagt at udgive til dem der blot ønsker at spille disse titler.
0
1ups givet

#7 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

25-01-2014 17:20

Prisen er jo så overhovedet ikke høj. Wii kostede 2.200 de første mange år, og du kan allerede få Wii U billigere end det, så det er ikke det der gør udslaget.

Det ville i mine øjne være dumt at forsøge sig uden, fordi det vil være et ufuldstændigt produkt. Det nuværende interface er for resten også bygget op om, at det er to skærme - menu på GamePad og Wara Wara Plaza på Tv-skærmen (de kan byttes om).
0
1ups givet

#8 - chessr

Level: 31 (ChuChu)

25-01-2014 17:27

hvad nu hvis Sony og MS havde lavet samme slags controller og Nintendo en standart controller ?

Så ville et Gamepad være det nye sort i manges øjne
0
1ups givet

#9 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

25-01-2014 20:02

Må være enig med KJ85 i denne omgang. Wii Uen er bygget fra start til at bruge Gamd Pad'et, og hvis du tager det væk har du ikke en Wii U. Du har en Xbox 360 der mangler 7 års content.

Det er lidt ligesom Xbox One's Kinect. Problemet er ikke at udgive en bundle uden ekstra udstyrret, problemet er at overtale folk til at det ekstra udstyr er en vigtig del af oplevelsen. Og mens at vi herinde nok elsker at Wind Waker har instant item switching og gyro control aiming, så er der nok mange folk der kigger udefra og ikke helt kan se pointen. Vi har sagt det her siden vi alle sammen opdagede at Nintendoland ikke helt levede op til forventningerne, men Nintendo har brug for den næste Wii Sports.

Noget latterligt innovativ, som kun kan virke på Wii U, med Game Pad'et. Har set folk på nettet ønske sig et Dungeons & Dragons-agtigt spil hvor man har en lille flok eventyrere, og en dungeon master som sidder med Game Pad'et og former oplevelsen. Hvorfor har vi ikke det endnu? Har selv en lille drøm om et shooter hvor 4 soldater arbejder i coop mens en kommandør med Game Pad'et guider dem.

Siger ikke at de her idéer er det der redder Wii Uen og gør Game Pad'et til den næste Wiimote, men det er nogle skridt man kan, og burde tage. I stedet for vi spil som Sonic Lost World, hvor alle Wisp kræfterne brugte Game Pad'et, til det punkt hvor mange af dem gjorde oplevelsen værre. Vi har Pikmin 3, som er bedst spillet med en Wiimote, og Game Pad'et som minimap. Vi har Wonderful 101, som brugte Game Pad'et som en utilregnelig gimmick for at få noget at angribe med. Og til sidst har vi Mario 3D World, maskotten som vi altid regner med, når nyt hardware skal bevise sit værd.......................
Vi kunne holde fast på modstandere og finde skjulte kasser. Kan du se problemet?

Bedste brug af Game Pad'et ud fra mine oplevelse, var Rayman Legends. Hvis vi kunne få mere af den kaliber, så kunne det tænkes at flere folk ville få lidt interesse for Nintendo igen.
1
1ups givet

#10 - Kanin

Level: 23 (Skree)

26-01-2014 13:06

Som Shajita skriver, så undre det mig at vi ikke har set nogle udviklere snakke om et D&D agtigt spil hvor dungeon master + spillere sammen skaber en RPG oplevelse.

Moderne adventure og RPG spil er designet af spiludviklerne. Men med dette setup er der nu mulighed for at give skabelsen tilbage til spillerne.

Zombie U synes jeg var et fremragende koncept. Hvorfor de ikke gav mulighed for mere end 1 spiller på TV skærmen er mig en gåde.
0
1ups givet

#11 - AND

Level: 35 (Lakitu)

26-01-2014 14:02

Jeg synes - lidt i forlængelse af Thomas - heller ikke at det er rigtigt, at Nintendo har ladet ideen om det asymetriske gameplay ligge i bero; både Zombie U og NintendoLand udforsker da nogle rigtig fine muligheder på den front. Lad os håbe at den udvikling fortsætter.
0
1ups givet

#12 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

26-01-2014 16:48

#7 Nej, måske ikke i forhold til den, men hvis de vil sælge den som en Mario Kart-maskine eller en Smash-maskine, hvilket jeg tror de ville kunne, så er 2.200 en pæn sjat penge.

Wii Mini og Nintendo 2DS er da også på samme måde ufuldstændige produkter, er de ikke?

#11 Ja, præcis, to spil der var udgivelsesspil. Vi har ikke hørt meget om det siden, virker som om de har givet slip på idéen igen. Måske er jeg også farvet af at jeg synes spil hvor den ene er i centrum og den anden hjælper når det er nødvendigt er kedelige, herunder Super Mario Galaxy, New Super Mario Bros. U og så videre.
0
1ups givet

#13 - AND

Level: 35 (Lakitu)

26-01-2014 17:09

Bo130 skrev:
Måske er jeg også farvet af at jeg synes spil hvor den ene er i centrum og den anden hjælper når det er nødvendigt er kedelige, herunder Super Mario Galaxy, New Super Mario Bros. U og så videre.



Det er vel også lidt noget andet?

0
1ups givet

#14 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

26-01-2014 17:16

Hvordan? Jeg synes primært det er det jeg har set fra Nintendo når de snakker om asymmetrisk multiplayer foruden i Nintendo Land. Vil med glæde se nogle gode eksempler på det andetsteds? Smiley
0
1ups givet

#15 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

26-01-2014 17:30

Game & Wario gør det nu også fint på den assymetriske front Smiley

Men igen, hvis det ikke giver mening med den form for multiplayer skal der ikke bruges kræfter på det. Det skal komme som en naturlig følge af en god ide. Mulighederne er der, og når det rette spilkoncpt kommer skal vi nok se noget godt.
0
1ups givet

#16 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

26-01-2014 17:34

Jeg er skam helt enig i at det ikke skal være tvunget for dem at bruge det, og det er super fedt at de kan bruge den lige så meget eller lidt som det passer dem - vi skal give udviklerne muligheder.

Men det at vi formentlig ikke kan nævne mere end en håndfuld spil, hvor det bliver udnyttet på en spændende måde, og ikke ser nogen i horisonten heller, synes jeg bestemt er grund til bekymring.
0
1ups givet

#17 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

26-01-2014 17:37

Snakker vi GamePad generelt nu eller blot assymetrisk multiplayer?
0
1ups givet

#18 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

26-01-2014 17:52

Jeg synes noget af det som GamePad'et tilføjede der var nyt og spændende var det asymmetriske multiplayer, resten den kunne gøre for gameplayet havde vi set før synes jeg.
Derfor er det et kritikpunkt når den så ikke kan leve op til det, og kan ikke længere se grunden til at man ikke kan købe Wii U uden GamePad.
0
1ups givet

#19 - AND

Level: 35 (Lakitu)

26-01-2014 19:14

@ Bo - i Zombie U fungerer det asymmetriske gameplay kompetativt (hvis det ord overhoved findes...?) - man spiller imod hinanden. I NintendoLand er der snak om langt mere dybdegående co-op, end hvad man finder i Galaxy, etc.
0
1ups givet

#20 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

26-01-2014 19:21

Har desværre ikke selv prøvet NintendoLand og Zombi U endnu, men min kritik ligger heller ikke der. Min kritik ligger i at jeg synes Galaxy med videre har kedeligt asymmetrisk gameplay, og at jeg ikke har set særlig mange spil endnu, som faktisk viser potentialet der helt sikkert findes i det.

Jeg søger gode eksempler på asymmetrisk gameplay, der gør noget nyt eller beriger spiloplevelsen.
0
1ups givet

#21 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

26-01-2014 19:54

Bo130 skrev:

Jeg søger gode eksempler på asymmetrisk gameplay, der gør noget nyt eller beriger spiloplevelsen.


^Så tjek NintendoLand ud. Fyyyldt med genialt assymetri ^-^

1
1ups givet

#22 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

27-01-2014 16:33

Jeg er sikker på at Nintendo overhovedet ikke fortryder det Gamepad, især ikke med kommercielle succeser som ZombiU og Game and Wario... pfft..
0
1ups givet

#23 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

29-01-2014 21:36

I går lagde NintendoLife en artikel op om samme emne, hvis nogen har interesse i at læse den.

Link.
0
1ups givet

#24 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

29-01-2014 21:42

Tænkte faktisk på at dele den herinde i går, men de glemmer også at have det med i overvejelserne, at der er dele af oplevelsen der ikke fungerer uden GamePad. Hvordan skal alle de skønne talentfulde mennesker ellers tegne kunstværker og dele dem med os andre Smiley
0
1ups givet

#25 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

29-01-2014 21:43

^ Det hedder Photoshop og Deviantart.
0
1ups givet

#26 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

29-01-2014 21:45

Men det er på ingen måde det samme som Miiverse og langt de færreste ville bruge tiden på det, hvis de skulle gå den vej.
0
1ups givet

#27 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

29-01-2014 21:49

#24 Men det er stadig "kun" noget der skaber et community. Tror stadig langt de fleste casual gamers, herunder dem de kunne fange med et godt tilbud i anledningen af Mario Kart 8, aldrig rigtig ville bruge Miiverse-funktioner som den. Desuden står Nintendo's spil også fint stand uden de ekstra community-funktioner.
0
1ups givet

#28 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

29-01-2014 21:52

^Det er kun noget dem der ikke har prøvet det vil sige - det er langt mere fængende end de fleste kan forestille sig.

Jeg siger ikke at du nødvendigvis selv skal bruge tid på at tegne og dele en masse men man kan sagtens bruge flere timer på at kigge det andre brugere smider op..
0
1ups givet

#29 - AND

Level: 35 (Lakitu)

29-01-2014 23:52

^Det ville jeg godt nok aldrig gide.
2
1ups givet

#30 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

30-01-2014 13:17

Heller ikke mig. Jeg har sendt 4 beskeder på Miiverse, hvoraf de 3 var inden for den første uge efter release. Jeg har én gang (igen lige efter release) kigget lidt rundt på Miiverse og fandt det umådeligt uinteressant.
1
1ups givet