I sidste uge blev det annonceret, at der kommer en fysisk version af eShop-spillet Wonder Boy: The Dragon's Trap, som er en fuldkommen restaurering af det klassiske SEGA Master System-spil af samme navn, som udkom i 1989. Det var dog uklart, om den fysiske version ville udkomme herhjemme, men nu har HeadUp Games, der står for udgivelsen, annonceret, at det er tilfældet. I USA er det Nicalis, der står for udgivelsen, men samarbejdet mellem Nicalis og HeadUp Games er ikke nyt, f.eks. har de to senest stået for udgivelsen af The Binding of Isaac: Afterbirth+ til Switch på samme måde. Wonder Boy: The Dragon's Trap er sat til udgivelse i første kvartal 2018.
Alt dette har LizardCube, udvikleren bag spillet, annonceret i en Tweet, hvor de også fremviser det amerikanske box-art for spillet:
Skulle du have misset spillet, kan du for god ordens skyld få en trailer for det lige her:
<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/eYXzXBbFKOY" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Har du allerede købt spillet på eShop, eller har du ventet på denne nyhed?