Skrevet af KJ85 - 14-09-2018 01:35
Det er kun en uge siden, at Yo-kai Watch Blasters blev udgivet på 3DS i to version, men i nat kom det frem, at spillene meget snart opdateres gratis med nyt indhold. Allerede d. 27. september lander en opdatering med Moon Rabbit Crew således i spillene, og har man save data fra både Red Cat Corps- og White Dog Squad-versionerne, så vil der være endnu mere indhold at hente.
Du kan se lidt om opdateringen i den amerikanske lanceringstrailer for spillene herunder.