Skrevet af Zone - 20-05-2022 20:15
Så er ugens episode af N-cast klar til jer! I denne uge skal vi snakke om hvad vi har spillet og så er der nogle spændende nyhedsoverskrifter. Vi starter ud med at snakke om Eiyuden Chronicle: Rising, som undertegnede har spillet og snakker Mark om hans erfaringer med abespillet Gibbon. Derefter rykker vi ud i at snakke om hvorvidt Nintendo er bekymrede for næste generation, hvilket vi kun snakker om fordi der har været lidt tvivl om en tidlig oversættelse af deres Q&A session i forbindelse med deres årsregnskab.
Derefter snakker vi om at EA og FIFA stopper deres partnerskab efter 30 år, hvilket betyder at en epoke er ovre og at FIFA-spillene kommer til at skifte navn i fremtiden. Vi snakker også om Tantalus, der ikke har hør noget fra Nintendo ift. at bruge Twilight Princess til Switch og så slutter vi af med ærgelig nyhed for Collector's Edition-fanatikere der ser frem til Xenoblade 3 - CE goodies bliver nemlig forsinket!
Hør podcasten via afspilleren herunder eller tryk på download-knappen og hent episoden ned på din maskine og lyt til det der.
Du kan også høre os på disse platforme: iTunes
Spotify
Google Podcasts
Husk at abonnere på N-club Podcasts på din favorit platform eller hold øje med vores Podcast-arkiv, så du kan høre de nyeste episoder med det samme de bliver lagt op!
Vi håber I vil give den nye episode en lytter. Vi modtager meget gerne feedback i kommentarerne!