Skrevet af Zone - 29-08-2019 17:35
Så er N-cast tilbage med en ny episode. Vi er stadig ved at samle lidt op på de spil og annonceringer der er kommet ud henover sommeren, så i denne episode står det blandt andet på Fire Emblem: Three Houses og A Hat in Time. Yderligere snakker vi også om Reggies kommentarer omkring sammenhængen mellem masseskyderier og computerspil i USA. Sidst men ikke mindst skal vi snakke Retro-spil, hvor det i denne omgang står på et Nintendo 64-spil, der satte nye standarder indenfor skydespil på konsoller. Vi håber I vil nyde episoden, men først tid til en lille servicemeddelse:
Som noget helt nyt er N-cast nu også at finde på Spotify. Så til jer der bruger den streaming-tjeneste er det nu muligt at høre vores programmer dér og tilmed følge os, så I kan holde jer ajour med nye episoder
Hør podcastet via afspilleren herunder eller tryk på download-knappen og hent episoden ned på din maskine og lyt til det der.
Du kan også høre det på iTunes eller Spotify, hvis du er rigtig fancy. Husk at abonnere på N-club Podcasts på din favorit platform, så du kan høre de nyeste episoder med det samme de bliver lagt op!
Har du lyst til at høre tidligere afsnit? Så kan du gå ind i vores Podcast-arkiv eller finde dem på iTunes eller Spotify.
Vi håber I vil give den nye episode en lytter. Giv os gerne feedback i kommentarerne!