Jett Rocket II: The Wrath of Taikai (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 29-11-2013 17:03

I 2010 udgav tyske Shin’en 3D-platformeren Jett Rocket som WiiWare, og det opnåede hurtigt status som værende noget af det grafisk bedste på konsollen og en af de bedste WiiWare-udgivelser overhovedet. Nu skriver vi 2013 og Jett Rocket er tilbage i den uundgåelige efterfølger – denne gang på 3DS’en – men lever spillet mon op til de høje forventninger? Det prøver jeg at besvare i denne anmeldelse.

Ligesom det oprindelige Jett Rocket er Jett Rocket II: The Wrath of Taikai et platform-spil, men denne gang veksles der mellem 2D side-scrolling og de åbne 3D-miljøer vi kender fra forgængeren. Jett Rockets ærkefjende Kaiser Taikai er tilbage og spillet indledes, da dette kraftværk af en fjende kidnapper vores helts små robot-venner, Chefo’erne. For at redde dem alle må du i skikkelse af Jett Rocket rejse til Kaiser Taikais planet, hvor 15 baner plus en smule mere er alt, der står mellem dig og din ærkefjende. De 15 baner er fordelt på tre verdener med fem baner og en afsluttende boss fight i hver. I hver verden fungerer et etage-opdelt tårn som hub for banevalg – når et niveau er klaret får du ganske enkelt adgang til det næste. Mellem verdenerne finder vi desuden spilbare mellemsektioner, hvor du gør brug af Jett Rockets vandscooter eller paraglider.

Men nok om ombygningen, hvordan kontrollerer man spillet? Jeg har tidligere nævnt at spillet har både 2D- og 3D-baner, men det har som sådan ikke den store indflydelse på styringen. Du anvender som i de fleste andre platformere D-pad’et eller Circle Pad til at navigere Jett Rocket fra side til side eller i dybden, på A hopper du, på B angriber du med et spin attack og på Y aktiverer du de hjælpeværktøjer (Jet Pack og svævende platform), der kan samles op i de forskellige baner. I de åbne 3D-miljøer har du desuden mulighed for at rotere kameraet på konsollens skulderknapper. Med disse kontrolmuligheder skulle du således være i stand til at takle spillets fjender og de farer der måtte lure i banerne, men der er selvfølgelig også nogle få tricks, der kan hjælpe dig yderligere. Et hop kan eksempelvis forlænges ved midtvejs at anvende dit angreb og der kan også wall jumpes ved gentagne tryk på A eller B.

I hver af spillets 15 baner, som jeg omtalte tidligere, finder du en af de kidnappede Chefo-robotter for enden, men det er ikke det eneste der skal indsamles. Banerne indeholder nemlig også solceller, som du kan bruge på at skaffe dig selv en fordel, inden du kaster dig over en ny bane. På udvalgte niveauer i de tre verdener finder du en automat, der giver adgang til et af tre mini-spil, hvor man for 50 solceller får chancen for at vinde ekstra liv, ekstra hjerter (som udgangspunkt har man tre, men dette kan midlertidigt boostes til ni) eller ekstra solceller. I nogle baner finder du også en UFO, hvilken giver adgang til en specifik bonus-bane, der giver dig mulighed for at indsamle ekstra solceller og et ekstra liv. Sidst men ikke mindst indeholder hver bane også et eller flere skjulte billeder, der alle skal indsamles, hvis du vil have adgang til Bonus Attack mode – en game mode, hvor du inden for en given tidsgrænse og med kun et liv skal indsamle så mange solceller som muligt i tilfældigt udvalgte bonusbaner.


Med hensyn til spillængde er Jett Rocket II: The Wrath of Taikai en forholdvis kort oplevelse. De fleste af spillets baner kan klares på mindre end 10 minutter og samlet set kan du gennemspille og indsamle alle 24 fotos på 3-4 timer. Heldigvis ender morskaben dog ikke der. Når du har gennemspillet spillet første gang åbner du nemlig op for Mirror Mode, der trods sit navn ikke blot er spejling af spillets baner. For at klare hver bane kræves det nemlig nu, at du indsamler fem gyldne solceller inden du kan få adgang til Chefo-robotten sidst i banen. Disse er selvfølgelig spredt godt ud over banen, så det handler ikke mindst om at udforske grundigt og gøre godt brug af sine hjælpemidler.

Med det vil jeg hermed runde af for min beskrivelse af spillet og i stedet kaste mig over det det hele handler om – bedømmelsen.

Det gode:
Der burde på nuværende tidspunkt ikke være tvivl om, at troldmændene hos Shin’en kan noget med Nintendo-systemer. Det viser de nok engang med Jett Rockett II, der rent grafisk er mere end solid, og selv med den stereoskopiske 3D-effekt slået til kører spillet konstant med 60 fps – bedre bliver det ikke, og der skulle således være noget flot at kigge på i både sumpverdenen såvel som den undersøiske base og den indledende strandagtige verden. Både 3D-modellerne og 2D-banernes baggrunde er ganske enkelt godt opbygget.

Nu kan et spil derimod ikke blot overleve på sin grafik alene og heldigvis indeholder Jett Rocket II også enkelte gode gameplay-elementer. For mit vedkommende var 2D-banerne især et lyspunkt, da der for det meste fandtes mange skjulte områder at udforske rundt omkring i disse baner, hvilket gav mig en god grund til at benytte jet pack’en og de svævende platforme på alle mulige steder. Flere af 2D-banerne indeholder også nogle særligt udfordrende passager, og med kun tre hjerter er det derfor dejligt, at der findes checkpoints undervejs, så man ikke er tvunget til at starte forfra i en bane med mindre man mister alle sine liv.


Det bedste ved spillet er helt klart de tre boss-fights, der alle er ganske udfordrende. Fælles for dem alle er som sagt at de findes til sidst i spillets tre verdener, og her er der altså udelukkende tale om kampe, hvor du bevæger dig i 2D. De tre fjender ligner godt nok alle hinanden, men de benytter forskellige våben og har selvfølgelig hver især et specifikt angrebsmønster, som du skal undgå ind til du får muligheden for at slå til. De to første bosser skal hver rammes tre gange, og da man som udgangspunkt kun selv må blive ramt tre gange kan det være svært. Derfor er muligheden for at få ekstra hjerter forud for en boss-kamp også kærkommen, da det dermed også giver mindre erfarne spillere en chance.

Den sidste boss-fight er lidt anderledes, da man først skal gennem en bane inspireret af traditionelle horisontale space shootere. Fjenderne kommer ind fra højre og i dit rumfartøj skal du selvfølgelig prøve at skyde dem alle ned uden selv at blive ramt. Nogle fjender vil indeholde power-ups til dit rumskib, så du kan skyde både hurtigere og i flere retninger samtidigt. Bliver du ramt vil du dog miste den seneste power-up, så det gælder om at være forsigtig, hvis man vil have den bedste fordel i kampen mod Kaiser Taikai til sidst. En ganske fornuftig afslutning på spillet, som altså i denne kamp bevæger sig lidt væk fra det øvrige indhold.

Det dårlige:
Desværre for Shin’en findes der allerede mange gode 2D-platformere på Nintendo eShop, og selv om 2D-banerne i min optik er blandt det bedre indhold i Jett Rocket II, så når det aldrig et niveau, hvor det rigtig bliver mindeværdigt. Når man satser på at udvikle et spil med varierende gameplay, som i dette tilfælde udtrykt gennem 2D- og 3D-baner, så skal som minimum en af delene altså også sidde lige i skabet, men det gør det ikke her - blandt andet pga. et sløvt tempo. 3D-banerne er i de fleste tilfælde direkte kedelige, og det er lidt en skam og samtidig lidt mærkeligt, da det første spil udelukkende bestod af 3D-platforming.

Jeg nævnte lige kort, at spillet ikke foregår i noget hæsblæsende tempo. I 2D-banerne er det ikke helt slemt, men i de åbne 3D-miljøer mærker man det straks. Det skyldes først og fremmest, at 3D-banerne har alt for lidt indhold – der er for få fjender, ikke ret mange hemmeligheder at gå på jagt efter, og sammen med en langsom Jett Rocket er det altså ikke en god kombination. Med andre ord har man tilsyneladende bevæget sig væk fra flere af de elementer, der gjorde det oprindelige spil populært. Jeg har ikke selv spillet det første spil men kan forstå, at et skridt på vejen mod 100% gennemførelse dengang var indsamling af 100 solceller i hver bane. Det skal man ikke længere, og det er muligvis en af grundende til at 3D-banerne virker kedelige.


En anden ting, der virker lidt ærgerligt er, at spillets sværhedsgrad ikke rigtig er gradvist stigende som vi kender det fra så mange andre spil. I tredje bane støder man således ind i enkelte passager, som på mig virker til at være blandt spillets sværeste, mens senere baner i spillet kan være forholdsvis lette. Det er ikke velovervejet, og da man hver gang man modtager skade samtidig kastes ”langt” tilbage kan det være et frustrationsmoment, som får enkelte spillere til at kaste spillet fra sig.

Sidst men ikke mindst oplevede jeg på min gennemspilning både designmæssige og programmeringsmæssige fejl, der trækker ned på spiloplevelsen. En enkelt gang gik begge skærme simpelthen i sort efter at jeg mistede alle mine liv, og derefter var det ikke muligt at gøre andet end at afslutte spillet og starte det på ny. I spillets Mirror Mode lykkedes det mig at få adgang til et område, som jeg åbenbart ikke skulle have været i, og uden nogen jet pack eller svævende platforme var det ikke muligt at komme væk uden at genstarte banen. Det lyder måske ikke af det store, men det er ikke desto mindre irritationsmomenter.

Den ideelle spiller:
Da Jett Rocket II til en vis grad sælger sig på sit gode ry fra 1’eren er det et eller andet sted rettet mod fans af WiiWare-udgivelsen. Dermed ikke sagt, at andre ikke kan finde underholdning i spillet – det er trods alt en ganske traditionel platformer-oplevelse, og da banerne er tilpas korte, er det et spil, der er som skabt til korte spilsessioner under transport eller et afbræk i hverdagen.

Konklusion:
Jett Rocket II er en middelmådig platformer, eller nok nærmere en særdeles flot middelmådig platformer. Desværre er spiloplevelsen ikke på niveau med grafikken og da Shin’en bevæger sig i både 2D- og 3D-platforming uden at mestre nogen af kategorierne, ender det hele som en flad oplevelse, hvor spillets boss-kampe sandsynligvis er det bedste indhold, der er at komme efter. Et højere tempo og mere indhold i de tomme 3D-baner kunne have gjort meget, men sådan skulle det altså ikke være. Samlet set bør du kunne finde nok glæde til at retfærdiggøre prisen på 67,50 kr., men det er ikke spil alle bør eje, og du kan nemt finde bedre platform-spil på 3DS’ens eShop.

Kommentarer: