Knytt Underground (Wii U eShop)

Skrevet af KJ85 - 26-12-2013 01:27

3DS-ejerne har tidligere fået lejlighed til at stifte bekendtskab med arbejde fra den svenske Indie-udvikler Nicklas Nygren aka Nifflas, da hans spil NightSky sidste år landede på Nintendo eShop. Nu har hans seneste værk i Knytt-serien så også fundet vej til en Nintendo-platform et år efter det blev introduceret på Sonys Playstation Network. Wii U-versionen har danske MP2 Games stået for og Ripstone er tilknyttet projektet som udgiver, men hvordan er spillet og er det værd at investere i? Las os se på det

Knytt Underground er et platformspil med karaktertræk, der minder om de klassiske Metroid-spil, men kan alligevel defineres som helt sit eget. Spillet foregår, som titlen understreger det, under jorden, hvor små væsener lever og har søgt tilflugt efter at menneskeheden 500 år tidligere ødelagde Jordens overflade og flygtede ud i rummet. Blandt populationen finder vi alfer, feer og andre små væsener, der alle går under fællesbetegnelsen knytt – små og søde væsener – om end de er noget forskellige i størrelse. Væsenerne tilhører næsten alle en af to ”trosretninger”; Myriadisterne, der tror på guder og højere magter, og Internet’erne, der baserer livet på videnskab og fakta. Som spiller tager du kontrollen over Mi Sprocket, en stum alf, der begår sig som skattejæger og i sidste ende udvælges af Myriadisterne til, at udføre et ældgammelt ritual, der skal forhindre tilintetgørelsen af Jorden.

Når du starter spillet op lader du til at være i gang med det samme, og over de første par skærme introduceres du for de mest basale kontrolmuligheder; gå med den venstre analog, hop på B og kravl op ad væggene som du lyster. Det viser sig dog, at denne indledning blot er en del af spillets menu-system, der praktisk talt er indrettet som resten af spillet med adskillige rum du kan bevæge dig imellem. Når du kommer forbi spillets logo kommer du til en skærm med pile i retning af kapitel 1, 2 og 3, og på en anden skærm i dets forlængelse kan du finde vej til en demo, spillets credits samt en liste over dine badges.

Kaptitel 1 og 2 er begge forholdsvis korte og virker begge som en slags introduktion af forskellige elementer. Derfor kan de også hver især klares på omkring en time. I det første kapitel skal du føre din karakter hen til en gruppe feer, der ernærer sig ved at ”opfylde ønsker”, men da du ikke kan tale besluttes de, at to feer skal være dit selskab og se om de faktisk kan hjælpe med noget for en gangs skyld. Foruden de tidligere nævnte kontrolelementer introduceres du her for en række power-ups, der kan aktiveres inden for et tidsinterval på 15 sekunder fra du har samlet dem op. Der er den hvide, der tillader dig at affyre et skud, den røde, der giver et ekstra kraftfuldt spring, den gule, der sender dig direkte opad indtil du rammer en forhindring, den blå, der gør det samme horisontalt og den grønne, der lader dig svæve frit rundt i kort tid – fælles for dem alle er, at de aktiveres med et tryk på L og evt. stoppes med samme knap.

I kapitel 2 er det pludselig ikke længere Mi Sprocket du har kontrollen over, men derimod en bold med nogle helt andre særpræg. Bolden bevæges stadig med den venstre analog, men holder du B inde kan den hoppe højere og trykker du i stedet på Y vil den forceres mod grunden. Desuden kan den med et tryk på R udsende elektriske impulser, der visse steder kan anvendes som tiltrækningskraft – du lærer hurtigt, hvornår du skal gøre hvad, da fjendtlige robotter tvinger dig til at træffe de rette valg. Hvorfor du styrer en bold i dette kapitel skal du ikke rigtig bekymre dig om, men når kapitlet slutter står det klart, at de to forløb i kapitel 1 og 2 begge leder op til den samme begivenhed og herfra begynder spillet rigtig at tage form.


I tredje kapitel skal du som nævnt indledningsvist udføre et religiøst ritual, hvilket består i at ringe med seks klokker placeret rundt omkring i den massive undergrund. Verdenen er den samme som i de to forrige kapitler, men da du nu med et tryk på R kan transformere mellem alf og bold, kan du komme mange flere steder hen – og der er virkelig mange steder at besøge. Verdenen under jorden består nemlig af 1440 koordinatlagte rum og masser af andre hemmelige rum, der ikke er kortlagt. På dette tidspunkt i spillet kan du til enhver tid hive et kort frem på Wii U GamePad, og uden det ville du praktisk talt være fortabt i den store verden.

Hvordan du vil gribe det hele an, er op til dig selv at bestemme – du kender placeringen af de seks klokker fra start, men for at få adgang til dem skal du betale diverse portvagter med et givent antal objekter. Disse er enten placeret på steder i undergrunden eller foræres til dig af forskellige indbyggere – ofte som belønning for, at du har hentet op mod flere andre objekter til dem. Portvagterne kan dog alternativt også betales med mønter, hvis du ikke formår at finde alle de objekter den pågældende vagt vil have, men mønterne er altså også godt gemt af vejen, så du kommer under alle omstændigheder til at besøge rigtig mange steder.

Rent historiemæssigt kunne du nok forestille dig, at meget handler om karakteren du styrer, men der tager du fejl. Størstedelen af dialogen foregår nemlig mellem de to feer, Cilia og Dora, der snakker med NPC’erne på dine eller deres egne vegne. De har hver især nogle meget stærke personligheder, og du kan godt forvente dig lidt af hvert. Dora er søde og rare fe, der tror på religionen og de højere magter, mens Cilia, som lesbisk ateist står i stærk kontrast dertil og bander løs i langt de fleste dialoger – og ja, du får ofte valget mellem, hvilken karakter du vil lade tale.


Rundt omkring i alle kapitlerne findes der en lang række steder, hvor du kan gemme dit spil, og er du i nærheden af et af disse rum vil en pil altid indikere, hvilken vej du skal gå for at komme derhen. Desuden findes der også en måde, hvorpå du hurtigt kan bevæge dig lange afstande rundt i underverdenen. På udvalgte steder er der nemlig placeret portaler til et sted kaldet ”the disorder”, som du får adgang til ved at knuse krystaller. I ”the disorder” er afstandene knap så store som i den rigtige verden, men til gengæld kan du kun opholde dig der i kort tid, og når du ikke frem til en anden portal inden lyset forsvinder bliver du kastet tilbage til dit udgangspunkt i den rigtige verden. Ydermere forholder det sig sådan at spillet kun indeholder et begrænset antal af krystaller, så du skal udvælge dine besøg til ”the disorder” med omhu.

Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om andet der bør nævnes i den generelle beskrivelse, så lad os i stedet springe videre til det gode henholdsvis det dårlige og den afsluttende konklusion.

Det gode:
Ud fra beskrivelsen lyder Knytt Underground måske ret simpelt og det er det på mange måder også. Det er eksempelvis ikke den store pallet der er hevet frem til modellering af de mange karakterer, men det er heller ikke så vigtigt når der er andre ting at fokusere på. Tag bare de mange forskellige miljøer du begiver dig igennem og nyd den kunstneriske stil, der beklæder baggrundene – det bliver aldrig kedeligt at se på. Dertil kommer en imponerende lydside med dejlig stemningsfyldt elektronisk musik og lydeffekter som vindens sus, rindende vand og regnvejrslyde med mere. Alt sammen går det op i en højere enhed og spillet fortjener stor ros der for.


Det er sjældent, at du i et spil har så meget frihed som tilfældet er i dette spil. De første par kapitler er ganske vist ret lineære, men I det tredje kapitel er der nærmest ingen grænser for, hvad du kan foretage dig inden for spillets rammer. 1440 rum kan i sådan en situation måske nok virke overvældende, men heldigvis bevæger din karakter sig ret hurtigt gennem et skærmbillede og kun områder med skatte er fyldt med udfordringer, der rigtig sætter dine evner på prøve. Sidstnævnte er positivt fordi det aldrig er sjovt at klare svære udfordringer flere gange for blot at komme fra A til B, så Nifflas har gjort klogt i sine valg af fokusområder på den måde.

Ovenstående afsnit får det måske til at lyde som om, at spilet mangler udfordringer, men det er bestemt ikke tilfældet – der er rigeligt af dem og mange af dem kræver i den grad, at du har styr på alle spillets facetter. Således vil du helt sikkert opleve, at en udfordring volder problemer, men senere vende tilbage og klare den når du har opdaget nogle af de muligheder kontrolskemaet giver spilleren. Det er eksempelvis ikke et fremmed fænomen, at du må kravle til et højt punkt, hvorfra du transformer til en bold med det formål at springe højt op i luften til en modsatliggende afsats, og enkelte steder skal det måske kombineres med nogle af de magiske power-ups jeg nævnte tidligere. Nogle udfordringer er simple, andre er svære, men du skal nok få det lært.

Spillet skal også have en portion ros med for sine til tider vanvittige dialoger. Det virker nærmest helt forkert at se den type samtaler i et platformspil, men på mig virker det dejligt overraskende og befriende at karaktererne er skabt med så skarpe holdninger som tilfældet er. Nogle vil ganske enkelt ikke bryde sig om den hårde tone Cilia ligger for dagen, men det kan nu engang virke ganske underholdende for et modent publikum og man kan sagtens se kritikken af de intolerante mennesker/samfund, der findes rundt omkring.


Sidst men ikke mindst har du stadig ting at give dig i kast med når spillets historie er afsluttet efter omkring 15 timers spil. Der er nemlig hemmeligheder rundt omkring i kapitel tre såvel som spillets menu-system, men det ligger sikkert ganske klart for dig når du efter endt historie har klaret spillet uden at opstøve et eneste badge.

Det dårlige:
Da spillet er skabt til PS3 og PS Vita er der desværre gået et ret vigtigt element tabt i forhold til de badges jeg nævnte afslutningsvis i det forrige afsnit. Hos Sony figurerede disse nemlig som achievements, og så vidt jeg ved betyder det, at man på sin konsol kan se en liste med beskrivelser af de handlinger, der udløser emblemerne. Det kan man ikke på Wii U, og derfor har du ingen jordisk chance for at vide noget om de forskellige bagdes, med mindre du slår dem op på sider som denne.

Desværre ikke det eneste sted, der er gået noget galt i porteringen til Wii U. Hvor grafikken muligvis er den pæneste blandt konsolversionerne af spillet står det nemlig lidt anderledes til med leveringen på nogle enkelte andre områder. Således oplevede jeg i min gennemspilning, at karakteren til tider frøs fast i et kort øjeblik inden denne bevægede sig smertefrit videre. Det er ikke noget kæmpe problem, men det er irriterende at se på og burde slet ikke være et problem i så simpelt et spil. Mest irriterende var det dog, at jeg hele to gange mistede data for min seneste spilsession, da konsollen frøs, og det til trods for at have gemt spillet adskillige gange.


Om det er fair eller ej ved jeg ikke helt, men som et sidste punkt på listen føler jeg mig nødsaget til at nævne spillets kontrol. Din karakter bevæger sig nemlig så hurtigt, at du ofte vil lave fejl i dine hop, der kræver den ypperste præcision. Nogen helt god kombination bliver det bare aldrig, men heldigvis er det kun et frustrationsmoment at skulle forsøge sig med en udfordring mange gange – det betyder ikke noget rent progressionsmæssigt om du falder i lava eller bliver ramt af laserstråler fra en robot.

Den ideelle spiller:
Jeg vil ikke vove at påstå, at Knytt Underground er et spil for alle – dertil er det simpelthen for anderledes, men af den simple grund går det måske også meget godt ind på en Nintendo-platform. Kan du lide en kunstnerisk og anderledes oplevelse er det bestemt et køb værd, og det skader bestemt ikke, hvis du kan lide at gå på udforskning i store åbne spilverdener, for der er virkelig meget at komme efter, hvis du giver dig selv tid til at lede. Der er ikke den store mening i spillets overordnede historie, men dialogen er interessant og til tider samfundsrelevant.

Konklusion:
Knytt Underground er en god og anderledes platformer, der ikke blot har et interessant gameplay, men også nogle sjove og særprægede dialoger karaktererne imellem. Der er måske ikke den store mening med den overordnede historie, men giver du dig tid til at gå på opdagelse og læse alt, hvad der bliver sagt, bliver du ikke kun udfordret på spillemæssige evner men også på din intellektualitet. Det har en simpel, men dog særdeles spændende kunstnerisk stil med miljøer der aldrig bliver kedelige og et mere end sublimt lydtema, der understøtter miljøet under jorden særdeles godt. Et til tider groft sprog gør, at spillet ikke er for alle, men du får virkelig en oplevelse for pengene, hvis du vælger at investere i dette spil.

Kommentarer: