Skrevet 09-01-2013 04:08
Der er efterhånden en god bunke film, der er baseret direkte på bestemt spil eller spilserier, så som Mortal Kombat, Prince of Persia eller Super Mario Bros - og dem har vi også allerede en tråd til herinde.
Snart kommer Wreck-it Ralph i biograferne i Danmark og jeg tænkte vi som opvarmning kunne snakke om film der har spilreferencer, men som ikke er direkte baseret på spil. Jeg vil gerne starte ud med tre, sig endelig til hvis I har set dem eller har set andre der passer ind i emnet!
Video Game High School - Oprindeligt en serie, men nu en film om en fyr der skal på Video Game High School. Den er ret sjov og spæk fyldt med referencer, der bliver leveret virkelig godt! Jeg er meget positivt overrasket!
Scott Pilgrim vs. the World - Nok den mest kendte af de tre, der mest af alt bygger på konceptet omkring kampspil fra arcade-dagene, men der er også små referencer hist og her.
Ben X - En film om en person der kun kan leve gennem hans spil.