KuvertCastlevania Dominus Colle...

KuvertGameplay-trailer for The ...

KuvertNintendo eShop highlights...

KuvertN-club streamer for en ve...

KuvertAtelier Yumia: The Alchem...

KuvertN-cast #229: Kæmpe doubl...

KuvertTales of Graces f Remaste...

KuvertThe Legend of Heroes: Tra...

KuvertFitness Boxing 3: Your Pe...

KuvertPizza Tower ude nu til Sw...

KuvertSplatoon 3

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertPokémon Unite

KuvertSwitch 2 - rygter og disk...

KuvertAlternative nyheder

KuvertFilm med videospilsrefere...

KuvertLegend of Zelda: Echoes o...

KuvertMario & Luigi: Brothershi...

KuvertPokémon GO

KuvertSkulle Backef Mit SMM2 Se...

KuvertTilbudstråden

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

KuvertK> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Tappingo (3DS eShop)

Tappingo (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 06-03-2014 13:15

Hugo Smits, manden bag firmaet Goodbye Galaxy Games, har udviklet et nyt puzzle-spil til 3DS, hvilket på mange måder minder om de populære Picross-spil. Der er en masse tal på skærmen, du skal bruge hovedet og tænke over dine træk, og målet er at danne forskellige pixel-figurer. Der er med andre ord en del paralleller i de grundlæggende ideer, men trods det formår det at skille sig ud. Spørgsmålet er så bare; er det nok til at gøre spillet godt? Det ser vi på her.

Tappingo er altså et som sagt et puzzle-spil med Picross-lignende elementer. Første bane fungerer som en tutorial, og når du har spillet den er du som sådan udrustet til at spille hvilken som helst af de 104 baner i spillet. Der er ikke så meget at holde styr på – alt du skal gøre er at forlænge hvert tal-felt på et touch-skærmen med et antal felter svarende til tallet, og det kan du gøre op, ned, til højre eller til venstre. Når alle tal-felter er forlænget det rigtige antal felter har du løst puslespillet. Der er dog et twist, for forlængelsen i en bestemt retning stopper ikke før du rammer et allerede udfyldt felt.


Der er også lidt Nintendo-referencer.

Forklaringen ovenfor kan meget muligt lyde lidt abstrakt, så lad os i stedet tage udgangspunkt i billedet, af det vi nok kan se bliver til en Game Boy. Kig nu på 1-tallet øverst til højre. Vi kan se, at dette felt kun kan forlænges i nedadgående retning, men gør vi det nu stopper den først to takker nede. For at forhindre dette skal man således først forlænge det felt med 2-tallet nær markøren til højre, og bagefter kan man foretage den anden handling. Forlænges et felt med det rigtige antal firkanter markeres det med teksten ”OK”, men det betyder ikke at det nødvendigvis er rigtigt. Du kan sagtens komme til at bure et felt inde, og så må du pænt gøre det anderledes. Forlænges et felt derimod med et forkert antal firkanter vil du se et rødt tal på feltet fortælle, hvor mange felter forlængelsen var for kort/lang.

Der er to mulige måder at styre på. Du kan enten bruge din stylus og trække felterne i den række du ønsker at forlænge, eller du kan alternativt bruge knapperne, markere det felt du vil forlænge og mens du holder en knap inde vælge retningen. Altid foregår det sådan, at det du laver på den nederste skærm bliver afbilledet på den øverste i stereoskopisk 3D, hvor man udelukkende ser figuren og ikke de grå stopklodser, der er indlagt for at gøre dannelsen mulig.


Dyr er der mange af.

Det er sådan set alt, hvad der er at fortælle om Tappingo og måden det spilles på, så lad os komme videre til bedømmelsen.

Det gode:
Tappingo er et friskt pust i puzzle-genren. Det er utroligt let at sætte sig ind i og efter mindre et minut ved man alt, hvad man skal bruge for at løse de forskellige puzzles. Løser man de 104 baner i rækkefølge er der også en fin udvikling i kompleksiteten. Der startes ganske enkelt ud med meget små figurer, der efterhånden som spillet skrider frem bliver større og større, for til sidst at skulle dannes på et 24x24 skelet.

Der er ikke så mange forskellige stykker musik i spillet, men dem der er, er egentlig ganske gode, og da det formentlig er et spil man spiller i små doser, er det helt fint. Tiden det tager af løse de forskellige puzzles gør det faktisk også særdeles velegnet til netop korte sessioner, da de kan løses på 1 til 8 minutter afhængigt af størrelsen. Alt i alt formåede jeg at presse 7 timers spil ud af de 104 baner.


Selv de store puzzles er hurtige at løse.

Det dårlige:
Skulle man sige noget dårligt om Tappingo er det nok, at der ikke rigtig er noget at foretage sig når man har løst alle spillets puzzles. Spillet måler godt nok, hvor hurtig du er til at løse banerne, så du kan selvfølgelig slå dine tider, men det er ikke noget man opfordres til med leaderboards eller noget i den dur. En ekstra game mode kunne også være at ønske, men det er måske også at forlange for meget af et spil til 22,50 kr.

Det er også værd at nævne, at Tappingo ikke er verdens mest udfordrende spil, og så er det i øvrigt meget tilgivende. Har du et godt overblik kan det meste løses ret hurtigt, og skulle du komme frem til en figur en smule anderledes end den tiltænkte løsning, så accepteres det også, så længe du har et ”OK” på alle felter. Jeg formåede i hvert fald at have forskelle her og der og dannede sågar en computermus med hul i, som blev godtaget på trods af den åbenlyse fejl.

Konklusion:
Tappingo er et godt spil at slappe af med. Det er let at lære, der er ingen stress, og det er ganske hyggeligt at se figurerne blive til efterhånden som man får flere og flere felter fyldt ud. Med 104 baner er der adskillige timers underholdning at hente til trods for, at det ikke er det sværeste spil. Til at forlænge oplevelsen kan man af den årsag godt komme til at savne en alternativ game mode, som vi har set det i Picross-spillene. Spillet har også nogle små fejl her er der, der gør det muligt at løse puzzles anderledes, men det er småting, og generelt får man meget for sine penge.

1
1ups givet

4/5

Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Tom Mario Stjerne
Anmeldelsesemblem
Hjernegymnastik
Anmeldelsesemblem
Nemt at gå til

Kommentarer:

KJ85

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

06-03-2014 13:19

Fjerde dag i streg med ny anmeldelse - det kører for N-club Smiley

Dette spil udkommer til 3DS'en i eftermiddag..
0
1ups givet
KJ85

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-04-2014 16:34

Et lille heads up fra udvikleren - spillet ryger på tilbud i næste uge for blot 15 kr.:


0
1ups givet