KuvertCastlevania Dominus Colle...

KuvertGameplay-trailer for The ...

KuvertNintendo eShop highlights...

KuvertN-club streamer for en ve...

KuvertAtelier Yumia: The Alchem...

KuvertN-cast #229: Kæmpe doubl...

KuvertTales of Graces f Remaste...

KuvertThe Legend of Heroes: Tra...

KuvertFitness Boxing 3: Your Pe...

KuvertPizza Tower ude nu til Sw...

KuvertSplatoon 3

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertPokémon Unite

KuvertSwitch 2 - rygter og disk...

KuvertAlternative nyheder

KuvertFilm med videospilsrefere...

KuvertLegend of Zelda: Echoes o...

KuvertMario & Luigi: Brothershi...

KuvertPokémon GO

KuvertSkulle Backef Mit SMM2 Se...

KuvertTilbudstråden

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

KuvertK> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Nintendo World Championships: NES Edition (Switch)

Nintendo World Championships: NES Edition (Switch)

Skrevet af Zone - 27-07-2024 14:40

Som et efterhånden gammelt spilfirma, har Nintendo en skattekiste fyldt med gamle spiludgivelser. I disse år ser vi oftest skattekisten åbne i form af genudgivelser på Nintendo Switch Online eller ved at udgive gamle spil, som remasters og remakes. Men nogle gange finder Nintendo også på at udgive de gamle kendinge med et twist - ikke mindst deres originale NES-spil. Dette skete blandt andet på Wii U gennem ‘NES Remix’-spillene, men nu er der kommet en ny NES-samling til Switch. Den hedder Nintendo World Championships: NES Edition og er, som navnet antyder, baseret på de turneringer Nintendo afholdte i 90’erne, hvor Nintendo-fans kunne dyste om hvem der var bedst til Nintendo! Er dette twist friskt nok i 2024, eller kan man ligeså godt tænde for NES app’en på NSO?

Det er ingen hemmelighed, at speedrunning og konkurrence fylder meget i spillenes verden, og Nintendos spil er ingen undtagelse. I dette spil læner de selv ind i disse aspekter. Som nævnt i introen er ‘Nintendo World Championships: NES Edition’ baseret på turneringerne fra 90’erne, hvor kun de bedste og hurtigste fik lov at gå videre til finalen. Switch-spillet går ud på at spilleren skal klare en række udfordringer udvalgt fra en lang række klassiske NES-spil. Alt fra de originale Super Mario Bros.-spil, The Legend of Zelda, og Metroid, til klassikere som Donkey Kong, Balloon Fight og Excite Bike - alle disse spil får lov at være med. I den helt basale spillestilstand, Speedrun Mode, skal spilleren udføre de førnævnte udfordringer så hurtigt de kan. Det kan være alt fra at snuppe den første svamp i Super Mario Bros. til at gennemføre den første dungeon i Zelda II. Udfordringerne varierer i sværhedsgrad fra ‘Normal’, som er forholdsvist simple og korte, og hele vejen op til ‘Legend’, som er de sværeste og længste udfordringer. Nogle spil har flere udfordringer end andre. Hver gang du klarer en udfordring, får du en ‘tid’, i bedste speedrunning-mannér, og en rangering mellem C (laveste) og S (højeste), der indikerer hvor godt du klarer dig. S er ofte stort set så hurtigt, som det kan lade sig gøre at klare en opgave.



Desværre bliver spillet hurtigt ret ensformigt. Det er sjovt nok at gentage en udfordring 2-3 gange for at forbedre sin tid, og derefter gå videre til noget andet. I speedrun mode skal man låse op for nye udfordringer via mønter, som man tjener hver gang man laver en udfordring, baseret på ens rang. Jo sværere en udfordring er, jo mere koster den at låse op. Det fungerer egentlig fint, at der er et progressionssystem, der giver spilleren en grund til at genspille og forsøge at forbedre sine tider, men det ændrer ikke på at spillet hurtigt bliver ensformigt. Modsat NES Remix-spillene på Wii U, så er der ikke de store ‘twists’ at finde i Nintendo World Championships: NES Edition. Og det giver jo egentlig rigtig god mening, når gameplay loop’et handler om at sætte sine bedste speedrun-tider. Der skal derfor ikke være alle mulige twists og remixes af de originale spil. Det gør tilgengæld at der ikke er meget variation at finde i spillet. Der er dog en række andre spilletilstande man kan bruge tid med.



I et spil, hvor man gerne vil vise hvor god en tid man kan sætte i de forskellige udfordringer, så mangler der helt sikkert et leaderboard, hvor man kan sammenligne sine tider med sine Switch-venner. Den funktion mangler helt klart i speedrun mode. Nintendo gør en lille smule op for det via sine online modes, men ikke meget. Du kan både spille ‘World Championships’ og ‘Survival Mode’. Førstnævnte handler om at sætte den bedste tid i en række udfordringer. Udfordringerne er forskellige fra uge til uge, og efter hver afsluttet periode (som afsluttes hver mandag), bliver man sat på et leaderboard, for hver udfordringer man har klaret i perioden. Dette er det tætteste du kommer på et reelt leaderboard i spillet, hvilket er ærgerligt, da du ikke engang kan se hvor dine venner ligger ift. dig selv. Det er derfor op til spillerne selv, at lave lokale tidsoversigter, hvis de vil dele deres tider med hinanden. Survival Mode er en mere ‘direkte’ konkurrence. Her bliver du sat sammen med 5 andre spillere i realtid, og det gælder så om at være den hurtigste. Efter hver runde bliver de dårligste spillere sorteret fra, og i den sidste udfordring i rækken er det kun de to bedste der skal konkurrere. Det er interessant med lidt direkte konkurrence, men gameplay loop’et er sådan set det samme som i speedrun mode.



Spillet indeholder også lokal multiplayer i form af party mode. Her kan man vælge at konkurrere med op til 8 spillere lokalt i samme lokale. Man kan både vælge en såkaldte ‘challenge packs’, hvor man samler point i en længere række af udfordringer, eller man kan vælge at dyste i enkelte udfordringer fra speedrun mode. Interessant nok er alle udfordringer låst op på forhånd her. Jeg havde kun mulighed for at teste denne mode med en enkelt kammerat, og selvom det klart var mere underholdende at sidde i samme lokale som en man spiller med, så løfter gameplayet sig ikke ligefrem til nye højder.



Spillets præsentation er lækker. De forskellige menuer og menuens musik giver den helt rigtige ‘80’er’/‘90’er’ stemning. Når man går ind i Speedrun mode kan man også få en hurtig og lækker oversigt over hvor mange udfordringer man har låst op for og hvilken rang man har som den bedste på hver enkelt udfodring. Men lad os være ærlige, dette spil er ikke et man køber eller spiller for at ‘nyde udsigten’. Man spiller for at vinde! Og heldigvis kan man da få masser af trofæer, i form af pins, i spillet, som man kan nyde i som ‘pin collection’, hvis man da vil nyde en eller anden form for udsigt. Min største kritik af spillets præsentation er det spilleområde, spilleren har til rådighed på skærmen er alt, alt for småt. Der er masser af spildt plads på skærmen når man er inde for at klare en udfordring, og desuden tager ens ‘personal best’ replay-skærm lige så meget plads som selve spilleområdet. Her havde det klart været en fordel at kunne justere spillet til ens egne præferencer, men det er ikke muligt. Mine gamle øjne har i hvert fald svært ved at justere sig til det lille område på skærmen man kan spille, lige meget om jeg spiller på TV’et eller i håndholdt tilstand. Hvis man blot kunne få lov til at gøre replay-skærmen mindre, eller fjerne den midlertidigt ved et knaptryk eller en indstilling. Valget er sikkert blevet lavet fordi det er vigtigt at se sin ‘personal best’, så man kan forbedre sig, men implementeringen er ikke særligt elegant. Endnu mere irriterende er så at man i ‘World Championships’ har valgt at fjerne ‘personal best’ skærmen, og derfor får et langt større spilleområde.


Konklusion
‘Nintendo World Championships: NES Edition’ gør præcist hvad det sætter sig for at gøre. At skabe et kompetitivt, speedrun-baseret spil, med udgangspunkt i de gamle NES-klassikere. Personligt synes jeg spillet hurtigt bliver ensformigt og kedeligt - hvorfor jeg i forbindelse med denne anmeldelse ofte kun har spillet det 10-20 minutter ad gangen. Det fungerer det skam også fint til, men pointen er stadig at det hurtigt bliver kedeligt. Spillet mangler desuden et direkte leaderboard, hvor man kan sammenligne sine resultater med sine venners. Den ene online mode, hvor man kan komme på et leaderboard, er desværre ikke en god nok erstatning. Brugergrænsefladen har også nogle problemer, i og med at spilleområdet er alt for småt i den hovedsagelige spillestilstand i spillet, nemlig Speedrun mode.
Jeg sammenlignede spillet en smule med NES Remix-serien tidligere. Og der er masser af DNA, som ‘Nintendo World Championships: NES Edition’ deler med de spil. Mange af udfordringerne minder endda om dem man finder i NES Remix - men selve ‘Remix’-delen mangler. Jeg har længere oppe redegjort hvorfor det giver mening, at den del ikke er med, men det gør bare at spillet mangler variation i sidste ende. Det kunne have været rigtig sjovt at have en række ‘Remix’ udfordringer, som var nye for alle. Jeg er måske også bare mere til NES Remix, og har ikke den store interesse i at spille 1 til 1 gengivelser af NES-spil i 2024 - og hvis jeg har, så foretrækker jeg at tænde op for NES App’en på min Switch. Men savner du at konkurrere speedrun-udfordringer i NES-spil med andre spillere, så er dette spil helt sikkert noget for dig.

1
1ups givet

3/5

Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Tom Mario Stjerne Tom Mario Stjerne
Anmeldelsesemblem
Festspil
Anmeldelsesemblem
Særdeles udfordrende

Kommentarer:

Nintendo World Championships: NES Edition

Nintendo World Championships: NES Edition
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
18-07-2024