KuvertTales of the Shire: A The...

KuvertN-cast #231: Vi designer ...

KuvertMarvel vs Capcom Fighting...

KuvertGameplay-trailer for The ...

KuvertNy trailer for SpongeBob ...

KuvertEmio - The Smiling Man: F...

KuvertCastlevania Dominus Colle...

KuvertDead by Daylight får Cas...

KuvertNintendo eShop highlights...

KuvertN-club streamer for en ve...

KuvertSwitch 2 - rygter og disk...

KuvertPokémon Unite

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertLegend of Zelda: Echoes o...

KuvertSony og Microsofts næste...

KuvertSplatoon 3

KuvertAlternative nyheder

KuvertFilm med videospilsrefere...

KuvertMario & Luigi: Brothershi...

KuvertPokémon GO

KuvertTilbudstråden

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

KuvertK> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

SteamWorld Dig (3DS eShop)

SteamWorld Dig (3DS eShop)

Skrevet af Grauling - 10-10-2013 16:05

I SteamWorld Dig tager du rollen som robotten Rusty, der er kommet til en gammel mineby, hvor hans onkel er omkommet, efter en mystisk ulykke nede i hans mine. Det er nu op til Rusty at udforske minen, og finde ud af hvad der foregår nede i den mørke mine.

Ved første øjekast virker SteamWorld Dig måske ikke som et fantastisk spil. Historien virker ikke særligt fangende, og grafikken virker måske lidt rusten (no pun intended), men efter få minutters spilletid, bliver man fuldstændig hooked på spillet. Man bliver grebet af at finde de mange skjulte skatte, så som forskellige krystaller og andre værdifulde sten, der kan sælges, så man kan få bedre mineudstyr.




Tempoet i spillet er fantastisk. Jo længere ned i undergrunden man kommer, jo hårdere bliver jorden, hvilket betyder at man skal bruge flere slag med sin Pickaxe. Men så snart man tænker "får man mon ikke snart noget der gør minearbejdet nemmere?", bum så går der ikke mange sekunder, før man får en opgradering til sin Pixaxe.

Ved at udforske minerne, får man lige så stille flere og flere nye evner. Ved at finde ens onkels hemmelige skjulesteder, får man fx udskiftet sin Pickaxe, med en dampdrevet boremaskine, og et steampunch der kan hjælpe en, når man kæmper mod de fjender der gemmer sig i de mørke miner.

Jo længere ned i mørket man kommer jo, flere universer støder man på. Alle med deres forskellige udfordringer, man skal bekæmpe. De forskellige fjender giver god modstand, og tit og ofte skal man faktisk vurdere om man overhovedet vil kæmpe mod disse monstre, eller om man skal gå tilbage, og grave en ny tunel uden om faren. Dør du i spillet, mister du nemlig alle de skatte du har samlet på vejen, og bliver transporteret hele vejen tilbage til toppen af minen. Dine skatte vil kunne findes der hvor du døde, men der kan ofte være en lang vej hen til der det sted. Heldigvis kan man finde nogle teleports, hvilket betyder at du ikke behøver at tage hele vejen fra begyndelsen af minen, ned til det sted du døde.




Spillets grafik er ikke overvældende, men er faktisk meget fin i det store hele. Der er nogle fede animationer her og der, og især det sidste univers er virkelig lækkert at se på. 3D effekten gør hvad det skal. Det giver minen og de andre landskaber en fin dybde, hvilket for mig er helt fint da spillet forgår i 2D.

Det gode:
Udforskningsdelen ved spillet er klart det fede ved dette spil! "Hvad er der mon lidt længere nede?" siger man hele tiden til sig selv, og man kan hurtigt få noget tid til at gå med denne titel. Der er nogle gode puzzles ved de hemmelige skjulesteder, og fjenderne er faktisk farlige, så man bliver nødt til tænke hurtigt, hvis man ikke vil miste alle ens ting.

Det dårlige:
Det kan godt være lidt irriterende at dø, og skulle gå en lang distance for at komme hen til der hvor man døde. Det er dog muligt at købe teleports, men der skal man betale med nogle meget sjældne objekter, som man ikke særlig tit støder ind i. Disse objekter skal man også bruge til de allervigtigste opgraderinger, så man bliver lidt nødt til at vælge om man vil have det bedste mineudstyr, og bide i det sure æble og løbe et halvt maraton for at komme til det sted man slap, eller have en masse teleports men have dårligt udstyr. Spillets længde er på cirka 5 timer, hvilket er meget fint for et eShop spil. Problemet er, at når det største drive ved spillet er udforskningsdelen, er der ikke så meget genspilningsværdi.




Konklusion:
SteamWorld Dig er et rigtig fedt spil! SteamWorld Dig har en god balance. Med sit simple gameplay har det både kunne underholde mig i flere timer i træk, eller en kort periode på vej hjem fra byen. Det er utrolig underholdende at udforske minen og lede efter skatte, opgraderinger og andre hemmeligheder. Der er dog enkle irritationselementer ved spillet, men der er småting når man kigger i det store perspektiv. Jeg vil hvert fald ikke have noget imod, hvis der kom en efterfølger til spillet, som slutningen af spillet lidt ligger op til.

3
1ups givet

4/5

Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Mario stjerne Tom Mario Stjerne
Anmeldelsesemblem
Nemt at gå til
Anmeldelsesemblem
Særdeles udfordrende

Kommentarer:

KJ85

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

10-10-2013 16:27

Anmeldelsen af SteamWorld Dig er nu oppe, så gør lige folk opmærksomme på den.

Synes det lyder spændende og må nok hellere få investeret i det Smiley
0
1ups givet
Grauling

#2 - Grauling

Level: 23 (Skree)

10-10-2013 16:43

Mangler lige de sidste detaljer på videoanmeldelsen. Kommer i løbet af de næste par dage Smiley
2
1ups givet
O-train

#3 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

10-10-2013 18:37

Uh kunne godt tænke mig at spille det her, jeg er bare lige lidt optaget af andre spil, og havde købt Liberation Maiden i stedet (bad choice Smiley - selvom det nu var okay hehe).

Fin anmeldelse, glæder mig til videoen!

Er igang med at spille Wind Waker på fuld skrue, hvis i kunne tænke jer en anmeldelse, nu da vi ikke kan få et eksemplar, så må i gerne sige til (eller like den her kommentar, og gem orderne til Asger's review Smiley )
3
1ups givet
KJ85

#4 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

20-10-2013 15:12

Er selv hoppet igang med det her spil nu, og må indrømme, at det er en af de absolut bedste eShop-udgivelser til 3DS'en.

Man står simpelthen ikke stille på noget tidspunkt, og der er altid noget at bruge sine dollars på. Af den årsag farer man heller ikke bare af sted, men bruger tid på at grave flere gange på hvert niveau, så man kan finde flere mineraler.

Jeg er selv lige kommet til det andet område i spillet, og har været godt underholdt hele vejen.

Der er tilbud på spillet til og med i dag, så skynd jer at købe det, hvis I er interesserede Smiley
2
1ups givet
O-train

#5 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

20-10-2013 15:55

Ah så lad gå da! Har sgu flere e-shop titler end egentlige spil. Meget overrasket over hvor gode spillene er.
0
1ups givet