Drawn to Life: The Next Chapter (DS)

Skrevet af Kristian Mols - 26-11-2009 22:30

Du er i spillet "The Creator" dvs. Gud. Som med sine magiske penselstrøg kan vække figurer og ting til live. Handlingen er nogenlunde simpel, du starter på en ø, hvor raposa-folket (nogle små katte-lignende væsner) bor og tilbeder dig. En af disse små nuttede dyr viser sig at være ond, han stjæler alt farven fra verdenen og bortfører de små raposas. Det hele er meget sødt og børnevenligt, men det behøver jo ikke være en skidt ting.

De små tegne-platforme puzzles er nu meget underholdende... Men lidt for nemme

Din første opgave i spillet bliver at tegne din helt. Her døde oplevelsen for mig fuldstændigt. Det er rigtig svært at få noget pænt ud af dine skriblerier på touch skærmen, den forstår ikke hvor stylussen er helt præcist, og den mindste bevægelse kan ødelægge dit mesterværk. Hvis du virkelig vil have noget pænt ud af det, er du faktisk nød til at zoome ind og gå rigtig, rigtig langsomt frem... Rigtig langsomt.
Du kan kun fortryde én gang og det er mega irriterende da du burde kunne gøre det til uendeligheder da viskelæderet ikke er mere brugbar en blyanten.
Hvis du så endelig får lavet dig en udmærket grundfigur kommer du til farvelægningen. Som er ligeså dræbende som tegningen, det bliver ikke særligt flot medmindre du bruger timer på det! Hele tegnedelen er dog ofte unødvendig da man bare kan bede spillet om at tegne for sig. Men hov hvad var meningen med spillet så? Måske er det sjovt at rede verdenen som en stor fed p... pind.

Ja flot ser det ud, men tro mig... Det tager timer!

Ud over tegnedelen er spillet en blanding af platform og en rpg-måde at fortælle historien på. Platform banerne er meget nemme og varierer ikke så meget. Plus at du har evigt liv...Fedt? Ja men ikke særligt udfordrende. Hvis du bare har lidt erfaring indenfor platform genren bliver det hurtigt nemt og kedeligt.
Historien bliver fortalt i alt for kedelige, lidt for barnlige og alt for lange historiestykker som du hurtigt bliver træt af og de lange tekststykker afskrækker desværre også den mindste målgruppe. Det sjoveste i spillet er faktisk at gå på jagt efter de små raposas som er nogenlunde godt gemt i verdenerne. I de forskellige verdener er der så ting du skal tegne for at nå videre, som fx platforme og åkander, det ender dog bare som en irriterende mellemsekvens som skal overstås og du ender ofte med at trykke på auto-draw funktionen.

Er det en fugl? Nej! Er det et fly? Nej! Er det et... Hvad dælen er det?

Grafikken er udmærket men ikke noget særligt, man kan ikke klage, men bestemt heller ikke juble af fryd for nyskabelsen. De små raposas er søde og unikke, de minder om noget fra Hamtaro og det hele er sødt og nuttet, men ikke noget der presser den håndholdte.

Lyden er derimod en af spillets plus-sider, soundtracket er i den grad over middel og jeg fløjtede faktisk med et par gange undervejs. Desværre bliver de samme melodier genbrugt lidt for ofte.

Ikke just survival horror, men meget sødt

Konklusion
Drawn to Life: The Next Chapter, virker som et spil der ikke helt ved hvad det vil. Det prøver at være nyskabende, men det lykkes desværre ikke da touch-skærmen simpelt hen ikke er god og præcis nok til skøntegning.
Det vil også gerne være et spil for de mindste men de lange, lange tekststykker ødelægger lidt det billede.
Det vil også gerne være et platformspil, og det klarer det så udmærket, 5th Cell burde nok have holdt sig her og så forbedret den side af spillet da der er potentiale.
Det værste er dog sværhedsgraden der er så lav at min mormor kunne klare sig i søvne og samtidig nå at strikke en sweater. Derfor kan jeg ikke anbefale spillet til andre end den yngste målgruppe.

Kommentarer: