Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Professor Layton and the Lost Future (DS)

Skrevet af Mr. Mario - 03-12-2010 16:42

Spillet starter ligesom sine forgængere med, at Professor Layton og Luke bliver kastet ud i endnu et mysterium. Denne gang har vores to protagonister fået et mystisk brev. Brevet er et nødkald til professoren, hvilket efterhånden ikke er så mystisk i serien, men det mest mystiske ved brevet er datoen. Brevets dato viser nemlig, at det er skrevet ti år ud i fremtiden og afsenderen er minsandten ingen mindre end Laytons assistent, Luke. Og selvsamme dag er Layton og Luke inviteret til en demonstration af en tidsmaskine, hvor selveste premierministeren bliver udpeget som den heldige prøvekanin, men maskinen springer i luften og videnskabsmanden bag maskinen samt premierministeren forsvinder – ingen spor af deres ligrester. Hermed er der lagt i ovnen til endnu et mysterium for Layton og co., der tilmed strejfer professorens kærlighedsliv.



Så kan endnu et mysterium gå i gang!


Med det mystiske brev i hånden, bliver Layton og Luke guidet ti år frem i tiden. Her bliver du i selskab med de to hovedpersoner m.fl. udsat for i alt over 165 gåder i diverse afskygninger igennem hele spillet, hvilket er endnu flere end forgængerne. Gåderne er endnu engang kommet til verden i samarbejde med professor Akira Tago, så de er lige så hjernevridende som i de tidligere spil, og sværhedsgraden af gåderne varierer igennem hele spillet. Selvom gåderne er nye, er det dog stadig den samme baggrundsmusik der kører i baggrunden når du løser gåder, som i de tidligere spil, hvilket bestemt ikke er negativt, da den på ingen måde er stressende. Er gåderne for svære kan du endnu engang gøre brug af hint coins, der er spredt rundt omkring i spillet. Ligeledes er spillet også fyldt med små tegnefilmsklip, så alt er ved det gamle.
Vil det så sige, at man ikke skal forvente noget nyt? Både ja og nej, for Professor Layton and the Lost Future har godt nok ikke noget vildt nyt at byde på, da titlen kun skiller sig ud fra de forrige ved at det selvfølgelig indeholder en ny historie, et nyt sted, nye personer og så tre nye hjernevridende minigames a la dem vi kender fra de forrige, som f.eks. tesættet i Pandora's Box.



Layton og Luke i Londons fremtidige gader


Spillet byder på mere end 20 timers underholdning, hvis du har i sinde at gå på jagt efter alle gåder i spillet for at løse dem. Det kan dog tage en del tid før historien bliver spændende, hvis du fokuserer for meget på at finde alle gåderne, men du skal samtidig også have løst x-antal gåder for at komme videre enkelte steder. Så finder du ikke den rette balance mellem gådejagt og progression, kan historien desværre gå lidt i stå, hvilket er ærgerligt, da vi har at gøre med en af de bedste Layton-historier til dato. Når du så har løst alle de over 165 gåder der er i spillet, har du endnu engang mulighed for at koble din DS til nettet og downloade en ugentlig gåde.
Langt størstedelen af gåderne kræver dog at man er ferm til engelsk og er man ikke det, er Professor Layton and the Lost Future ikke et ideelt køb. Da alle elsker gåder, ville det bestemt have pyntet, hvis der var mulighed for at spille spillet på dansk frem for engelsk, så endnu flere kunne få glæde af spillet.



Slide puzzles er blot én af de typer gåder du støder på i spillet


Udover at spillet er fyldt med små tegnefilmsklip, består resten af spillets grafiske side af tegnede 2D-tegninger og tegnestilen er selvfølgelig den samme som i de tidligere, så du kan igen forvente karakterer i diverse afskygninger. Er grafikken i de tidligere spil din smag, vil du også kunne lide den her, da der ikke ligefrem er sket nogle ændringer rent grafisk, andet end at der selvfølgelig er nye omgivelser og nye karakterer.
Der er som i de tidligere spil også her lagt stemmer til de små tegnefilmsklip samt nogle af dialogerne i spillet, og de er selvfølgelig med til at give de vigtige karakterer i spillet mere personlighed. Selvom enkelte melodier fra de forrige spil er blevet genbrugt, indeholder spillet dog også en masse nye melodier, så genbrugen er minimal - og de nye melodier hjælper bestemt til med at skabe den rette stemning de forskellige steder i spillet.



Mine damer og herrer, selveste tidsmaskinen


Konklusion
Professor Laytons nye eventyr er alt i alt endnu en fantastisk (og yderst indviklet) affære fyldt med overraskelser, når mystikken for alvor sætter ind, og historien kommer tilmed til at tangere professorens kærlighedsliv. Spillet er som sine forgængere fyldt til randen med gåder i alle afskygninger, og de efterhånden velkendte små tegnefilmsklip. Elsker du gåder, er du med dette spil i din DS sikret underholdning i mere end 20 timer. Og gådernes sværhedsgrad varierer selvfølgelig igennem hele spillet, og leverer derfor udfordring til alle, der vel at mærke er ferme til engelsk. Professor Layton and the Lost Future er altså endnu et vellykket point and click-spil til DS'en, der kan motionere de små grå.


0
1ups givet

5/5


Hjernegymnastik

Kommentarer:

#1 - Zalman

Level: 28 (Skeeter)

03-12-2010 19:01

God anmeldelse, men jeg kan ikke se, hvordan "endnu ikke lokaliseret" er et minus. Det har intet med selve spillet at gøre. Men stadig, god anmeldelse. Er endnu ikke hoppet på Layton-vognen, men Professor Layton VS Ace Attorney gør mig en smule interesseret i serien.
0
1ups givet

#2 - Mr. Mario

Level: 23 (Skree)

03-12-2010 19:15

Spillet kunne simpelthen glæde mange flere danskere, hvis det kom med dansk tekst. Alle elsker jo gåder.
0
1ups givet

#3 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

03-12-2010 21:45

Det er da noget mærkeligt noget at vurdere det på den måde. Jeg har sgu spillet alle mine spil på engelsk siden jeg var 5 år Smiley Meget af det engelsk jeg kan i dag, er bygget på videospil, så den kan jo også vendes om: Det er et plus, at børn lærer engelsk af spillet.
0
1ups givet

#4 - Zalman

Level: 28 (Skeeter)

03-12-2010 21:51

Men det ville netop ikke give mening at skrive i en anmeldelse, præcis som at det ikke giver mening at skrive "endnu ikke lokaliseret". Når jeg læser en anmeldelse vil jeg vide, hvad der er galt med spillet. Jeg vil ikke vide, at der ikke er en dansk oversættelse, for det sprog er jo praktisk talt lige meget. Hvad hvis jeg vil spille det på den originale, engelske måde? Hvad er der så galt med spillet? Intet andet? Hvad er det så der gør, at spillet ikke fortjener et 10-tal?
0
1ups givet

#5 - L3G3ND

Level: 12 (Fire Keese)

03-12-2010 21:55

^ Jeg er helt enig ^

Det er lidt irriterende, det virker som om anmelderen er desperat for at finde en grund til ikke at give det karakteren 10, når han/hun bruger sådan nogle argumenter. (Men en god anmeldelse, hehe Smiley)
0
1ups givet

#6 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

03-12-2010 22:30

Zalman - Din pointe er meget god, men i din seneste kommentar får du det til at lyde som om at alle anmeldelser skal være skræddersyede efter hvad den enkelte person vil have at vide, og ikke have at vide Smiley

Om spillet kan spilles på dansk eller engelsk (eller et helt tredje sprog) kan for mange være meget relevant Smiley Jeg er fuldt ud enig i, at det som sådan ikke er en del af selve spillet og dets gameplay - og at det, for dig og mange andre, heller ikke er en vigtig faktor overhovedet, men det er egentlig blot en smagssag.

Hvorfor spillet ikke fortjener et 10-tal - kig på karaktererne. De negative punkter skal så vidt muligt være bestemte. Så selvom vi f.eks. har en 7'er i grafik, så ville det være forkert at skrive "Bedre grafik kunne være rart", da det ikke er noget som har haft en negativ effekt på anmelderen, grafikken er ganske enkelt bare ikke god nok til et 10-tal. En præcis uddybning af dette kan findes i selve anmeldelsen Smiley

Håber mit svar var uddybende nok - men det kan jo være at Anders har noget helt andet at sige Smiley For øvrigt en god anmeldelse af endnu et Layton-spil der, tilsyneladende, er fabelagtigt. Jeg har endnu til gode at prøve ét eneste af dem.
0
1ups givet

#7 - M60dk

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2010 22:40

En ting jeg synes de har forbedret efterhånden er at puzzlesne er mere integrerede i historien. Der er dog stadig mange af de dér "jeg vil gerne tale med dig hvis du lige hælper mig med den her gåde", som jo også er en del af spillenes lidt cheesy charme.
For mig er det eneste minus ved spillet at Flora's stemme er unaturlig og møg irriterende nå de andre stemmer generelt er ret gode, men hun taler heldigvis ikke så meget.
0
1ups givet