Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club (Switch)

Skrevet af Zone - 07-09-2024 15:05

Mens Mario, Zelda og Pokémon kører derudaf for fulde blæs og tjener kassen, så vælger Nintendo alligevel nogle gange at lave spil, som kun en brøkdel af deres spillere kender til. Tilbage i 2021 udsendte Nintendo to remakes af to gamle visual novels, der kun blev udgivet på Famicom-konsollen (den vi kalder NES) i Japan. Der var tale om Famicom Detective Club: The Missing Heir og Famicom Detective Club: The Girl Who Stands behind. Spoler vi så tiden frem til juli 2024, kommer der en mystisk trailer op på Nintendos youtube-kanal - et 18+ spil med en creepy mand med en papirspose på hovedet, hvor der er tegnet et smilende ansigt. Til mange store overraskelse viste det sig selvfølgelig at være et splinternyt spil i Famicom Detective Club-serien ved navn Emio - The Smiling Man. I denne anmeldelse kigger jeg på om Nintendo har lavet en god visual novel og om det er noget for dem der ikke er til visual novels.


Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club er en efterfølger til de to første spil i serien, og foregår i samme fiktive univers, hvor flere figurer går igen, ikke mindst den hovedperson, man selv kan navngive - en 19 årig japansk detektiv der arbejder for Utsugi Detective Agency. De to remakes blev udviklet af ‘MAGES’, en af de mest profilerede udviklere af visual novels. Det er også 'MAGES' der står bag dette tredje spil i serien, men er lavet i tæt samarbejde med Nintendo. Emio føles både som en del af serien, men også en værdig, moderne efterfølger til de originale NES-spil, der på mange måder forbedrer nogle af de problemer originalerne har - selv i remake-format. Metroid-skaber Yoshio Sakamoto var forfatter på de oprindelige spil og vender tilbage som en af forfatterne på Emio også.



Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club er som nævnt en visual novel. Personligt spiller jeg meget sjældent visual novels og det kan være svært ikke at sammenligne genren med mere aktive spilformater. Derfor vil jeg nu prøve at definere hvordan jeg vurderer om en visual novel er god. Den endelige score vil i højere grad tage højde for de parametre frem for at fokusere på hvad spillet ikke er. En visual novel er en interaktiv historie fortalt gennem tekst og billeder. Nogle gange kan spillere influere historiens gang gennem flere eller færre ‘valg’ de kan tage og derved udforske forskellige ‘ruter’. Historien betyder derfor uhyre meget når man anmelder en visual novel, da den skal holde spilleren fanget gennem visuelle og tekstuelle virkemidler, frem for engagerende gameplay. På lydsiden vil aspekter som musik og stemmeskuespil vægte højt. Derfor vil jeg vurdere spillet på hvor velskrevet historien er, hvordan historien er struktureret, hvor flot spillets visuelle udtryk er, hvor god musikken er samt kvaliteten og kvantiteten af spillets stemmeskuespil.

Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club lægger mindre vægt på valg og ruter, end så mange andre visual novels. Historien er fortalt lineært, men fra det synspunkt af at man er detektiv. Man skal derfor bruge masser af tid på at interviewe relevante personer, sammensætte deduktioner og undersøge sine omgivelser. Men essentielt set er Emios historie meget lineær. Man skal altid vælge bestemte talepunkter for at fremskride historien, og det er ikke muligt at overse vigtige plotpunkter - medmindre man decideret ‘skipper’ teksten. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at spillets historie er meget lineær og man derfor som spiller ikke har meget indflydelse, men det vejer historien heldigvis op for. Man har til gengæld også lidt mere frihed til at udforske spillets forskellige baggrunde eller skærme, da man stort set altid kan være at kigge rundt i ens omgivelser og trykke på objekter eller interessepunkter, der fanger ens opmærksomhed.



Det største problem man kan støde på er at man nogle gange sidder fast, fordi man ikke kan gennemskue lige præcis det talepunkt man skal vælge eller tænke sig til at trykke på det rette objekt i baggrunden på det rigtige tidspunkt. Det kan desværre ske et par gange, men det var et meget større problem i de forrige spil. Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club er langt bedre til at lede spilleren hen til at vælge det rette menupunkt, gennem dialog, end sine forgængere - en klar forbedring. Man kan i øvrigt også til hver en tid gå ind i sin ‘notesbog’, hvor hovedpersonen har skrevet noter omkring alle de karakterer han møder, hvis man har brug for en genopfriskning.

Som nævnt er spillets historie heldigvis rigtig god. Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club handler om en sag, hvor en morder slår sine ofre ihjel ved at kvæle dem, og derefter trækker en papirspose med et tegnet smilende ansigt over ofrenes hoveder. I spillet er sagen tæt knyttet til en vandrehistorie om ‘Emio - The Smiling Man’, som viser sig for grædende piger. Han fortæller dem så, at han kan give dem ‘et smil, der varer for evigt’, inden han slår sine ofre ihjel, på den ovennævnte fremgangsmåde. Spillet starter med at et offer er blevet fundet på den beskrevne måde, men hurtigt finder man ud af at der har foregået en række seriemord 18 år før spillets begivenheder, mens der samtidig er ting der ikke liner op med den forhenværende seriemorders Motive Operandi (M.O.) eller fremgangsmåde. Det er op til hovedpersonen, den 19 årige detektiv, du selv navngiver, og hans kompagnoner at løse mysteriet. Han får både hjælp af den jævnaldrende kvindelige detektiv, Ayumi, og hans detektivmester Utsugi, som ejer det detektivbureau, man arbejder for. Man spiller hovedsageligt gennem historien som hovedpersonen, men i visse sekvenser skifter man til at spille som Ayumi. Jeg ville gerne gå i flere detaljer, men jeg synes simpelthen at folk selv skal spille igennem de mange twists, som spillet har. Så hvis min overfladiske introduktion af historien ikke er nok til at fange din opmærksomed, så stol på mig, når jeg siger det bliver meget mere spændende.



Historien er creepy, spændende og yderst forstyrrende - så den 18+ rating, som spillet har fået, er mere end fortjent. På mange punkter er spillets historie fuldt på niveau med de krimiserier man kan finde i anime- og TV-serie formaterne og kan bedst beskrives som noget taget ud af en episode af Barnaby eller MAGES’ egen ‘Steins;Gate’ der både findes, som anime eller visual novel. Det er derfor en historie der henvender sig til detektiv og krimifans - også selvom man aldrig har spillet en visual novel.

[Tilføjet 11/9 2024]
Emio - The Smiling Man er et spil du må og skal gennemføre helt, for at få den ultimative belønning. Spillets slutning er noget af det mest gribende, rørende og rædselsfulde jeg nogensinde har oplevet i en historie i et Nintendo-spil og det har givet mig fornyet respekt for Sakamotos evne til at skrive historier. Jeg vil igen ikke sige for meget, da det er noget man som spiller selv skal opleve, men hvor må jeg bare understrege vigtigheden i, at man gennemfører rejsen, og bliver siddende efter rulleteksterne, gennem Emio - The Smiling Man.

Spillets historie understreges af en fuldkommen eminent visuel præsentation - noget de to remakes af de originale Famicom Detective Club især også præsterede. Spillets karakterer og scener er tegnet i en skøn og farverig anime-stil, men sans for detaljer - selv i de mest grusomme og creepy scener. Karakterernes designs er ligeledes flotte og udtryksfulde og du er sjældent i tvivl om hvem der er hvem. Spillets grafik er klart højdepunktet i spillet og er en fryd at se på og opleve. Når Emio - The Smiling Man, fremstår på skærmen, mens hans vandrehistorie forklares, løber det én koldt ned af ryggen - så det er ikke et spil man nødvendigvis skal spille lige inden sengetid. Spillets lydside høster også meget ros fra mig. Musikken passer rigtig godt til de forskellige lokationer og situationer og er ikke noget man bliver irriteret over at høre på i længere tid. Men der hvor lydsiden i sandhed brillerer er stemmeskuespillet. Hver eneste sætning i spillet er indspillet af japanske stemmeskuespillere, så på kvantitetsparametret bonger det helt ud. Men det gør spillet også, når det kommer til kvaliteten af stemmeskuespillet. De valgte stemmer, samt kvaliteten af indspilningerne, er af højeste kaliber og giver i den grad noget til stemningen og er en fryd for øregangene. Det eneste kritikpunkt her kunne være at spillet ikke tilbyder engelske stemmer. Alt i alt høster præsentationen af spillet dog rigtig mange point - især fordi det er så uhyre vigtigt i en visual novel.



Konklusion
Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club er en fremragende visual novel. Den gør ikke noget i forhold til at lade spilleren udforske forskellige ruter, som mange andre visual novels, men den simulerer oplevelse af at være detektiv helt eminent, mens den fortæller en lineær historie der er virkelig creepy, spændende og forstyrrede - på de helt rigtige måder for fans af krimi. Spillets slutning er en fuldkommen overvældende størrelse, som man absolut må opleve, hvis man har købt spillet. Man kan desværre godt sidde fast i spillet til tider, når man ikke kan finde det rigtige menupunkter der fremskrider historien, men det er langt fra ligeså slemt som i tidligere spil i serien. Der hvor spillet i den grad høster point er på sin præsentation - ikke mindst det visuelle udtryk. Spillet har en sprudlende, flot grafik, der er tegnet i detaljeret anime-stil. Baggrunde og karakterer ‘popper’ ud af skærmen - ja, også den titulære Emio - The Smiling Man, som sender kuldegysninger ned af ryggen. Også på lydsiden klarer spillet sig rigtig fint. Musikken er fin nok, men ikke noget man fanger sig selv i at nynne når spillet er slukket. Stemmeskuespillet er til gengæld af virkelig høj kaliber og hver og eneste sætning er indtalt på japansk. Eneste ulempe er at spillet kun har japanske stemmer, så hvis man har problemer med at læse engelsk uden at høre det samtidig, er spillet desværre ikke så tilgængeligt. Alt i alt er Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club en veludført visual novel, der er en smule mere moderne end sine forgængere, men også stadig meget tro mod dem. Vi er ikke ude i en revolution af visual novel-genren, men kvaliteten er til at tage at føle på og man mærker at det er 'MAGES' der står bag. Er du ikke til visual novels, så bør du måske springe denne titel over, men hvis denne anmeldelse har pirret din interesse så prøv spillets gratis demo og se om du bliver hooked! Har du brug for et spil, der skruer ned for tempoet, og hvis du gerne vil opleve en spændende krimi på din Switch, så er Emio - The Smiling Man: Famicom Detective Club en vinder!

4/5

Forbeholdt niche gamere

Hjernegymnastik

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer:

#1 - Zone

Level: 30 (Blooper)

11-09-2024 15:38

Jeg har lavet nogle rettelser i min anmeldelse.

1. Det viser sig at MAGES stadig eksisterer og har været med til at udvikle dette spil. En fantastisk nyhed!
2. Jeg har rettet 'visuel novelle' til det engelske udtryk 'visual novel'. Den rette danske oversættelse (i hvert fald hvis man oversætter direkte) ville nok være 'visuel roman'. Her føler jeg måske det engelske udtryk har et bedre flow.

Derudover har jeg tilføjet et lille segment omkring spillets slutning. Der er ingen spoilers, bare rolig, men jeg følte ikke anmeldelse var komplet uden at skrive nogle få ord om den. Jeg har overvejet om karakteren skulle hæves, men har i sidste ende valgt at lade den stå som en 4/5.