Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

LEGO afslører tre nye LE...

Overblikstrailer for Prin...

Snufkin: Melody of Moomin...

Splatoon 3

Legend of Zelda: Tears of...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Outage af Facebook, Insta...

Nintendo Switch

Pokémon GO

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Mario Tennis Aces (Switch)

Skrevet af Nemy - 20-06-2018 14:00

Introduktion
Nintendos Mario er formentlig blandt de mænd i verden, som har flest jobs og interesser. Fra golf til go kart. Der er nærmest ikke den sportsgren, som Mario ikke har kastet sig ud i. I seneste skud på stammen besøger Mario en sportsgren han har prøvet en del gange før, nemlig tennis. Der er selvfølgelig tale om Mario Tennis Aces, der er Nintendos bud på, hvordan tennis skal spilles på Nintendo Switch.



Mario Tennis Aces er som mange andre af Nintendos kompetetive spil let at gå til, men svært at mestre. De fleste vil kunne samle ketcheren op og forstå mekanikken i løbet af en enkelt kamp. Møder man en, der har spillet flere timer vil man dog hurtigt se klasseforskel. Dette vil du bl.a. kunne se i den Let’s Play-serie vi har lavet fra spillet, hvor KristianH får numsen på komedie, men det var et sidespor. Styringen er relativt simpel. Du bevæger din figur rundt med venstre stick og slår ved at trykke på en af de 4 primære knapper, som hver har sin egen type slag. Det ville selvfølgelig ikke være et Mario sportsspil, hvis ikke der var et tvist, og det er der naturligvis også her. Som du spiller dig igennem kampen kan du optjene energi, du kan bruge på forskellige måder. En af dem er at kunne sætte hastigheden ned så spillet går i slow motion. På den måde gør det det lettere for dig at nå bolde, du ellers ikke ville kunne nå at reagere på. Undlader du at bruge energi i en rum tid vil du også kunne spare op til din figurs ultimate. Dette er et power shot, der er ekstra svært for modstanderen at blokere.

Et andet element at tage højde for er din ketchers holdbarhed. Din ketcher har en foruddefineret holdbarhedstæller. Denne går ned i takt med du blokerer hårde skud forkert eller slår forkert på et power shot. Går ketcheren i stykker taber du kampen. En strategi kan derfor indimellem være at lade være med at gå efter et power shot, hvis du ikke er sikker på, at du kan nå at blokere det korrekt.

Online-delen i Mario Tennis Aces er desværre en skuffende affære. Med mangelfuldt matching system er det ikke muligt at spille med venner og parringen mellem dig og modstandere virker til tider alt for tilfældige. Således lykkedes det mig i første bracket flere gange at møde folk med uanede mængder point selvom jeg nærmest ikke havde nogen.



Adventure mode er spillets primære singleplayer del. Narrativen er som ofte ret simpelt i et Mario-sportspil. Waluigi og Wario kommer forbi en tenniskamp med en forbandet ketcher, der i de forkerte hænder kan betyde verdens undergang. Som den uheldige bror bliver Luigi forbandet, og Mario begiver sig nu ud sammen med Toad, for at stoppe Waluigi og Wario og i samme ombæring redde Luigi. Som du nok har gættet sker dette via tennis. Det fungerer således, at du på er Mario Party-lignende felter bevæger dig mellem de forskellige baner, der spænder gennem en række verdener, med forskelligt tema. Oveni hatten er implementeret et level-system. Som du spiller banerne igennem optjener du XP, som gør, at du kan stige i level. Du går ganske vist op i forskellige egenskaber, men det føles fuldstændig ligegyldigt. Jeg følte på intet tidspunkt, at det gjorde en forskel om jeg havde været 10 levels højere eller lavere når jeg skulle klare en bane.

I hver verden er der en række gåder, fjendekampe og almindelige kampe sluttende med en boss-fight. Variationen i de forskellige verdener fungerer godt og sørger for, at du skal tænke i nye baner løbende. Jeg er dog glad for, at kampagnen ikke spænder over flere verdener, da jeg så frygter, at det ville blive for ensformigt på sigt. Længden er derfor ganske tilpas og giver samtidig lyst til mere, som gør at man hurtigt kaster sig ud i multiplayer.



Er du til mere singleplayer efter adventure kan du også give dig i kast med turneringsmode. Her findes der 3 forskellige turneringer med stigende niveau. De fungerer som knock-out, hvor du starter i kvartfinalen og så kæmper dig til finalen. Det er sjovt nok at gennemgå, men jeg savnede en form for achievement-system, hvor jeg låste op for nye ting ved at klare turneringerne. Det kan selvfølgelig være, at man får dette ved at gennemføre turneringerne med alle figurer, men i så fald savner jeg en progress bar eller lignende, der fortæller mig dette. Hvis du har lyst til rigtigt at svinge ketcheren er der også Swing-mode. Denne mode er spillets motion-controls mode. Her bruger du Joy-Cons og slår ved at svinge disse. Et ganske sjovt casual-afbræk, selvom undertegnet foretrækker at spille med procontrolleren.

Singleplayerdelen er en fin introduktion til Mario Tennis Aces, men det er dog som altid i multiplayer, at et Mario sportspil kommer til sin ret. Lokal multiplayer spilles i splitscreen og fungerer ganske fint. Hver kamp er forskellig (medmindre du spiller med KristianH, se vores kommende Let’s Play for mere) og det er netop det, der gør oplevelsen fantastisk. Lige én kamp mere bliver hurtigt den mest brugte sætning og den ene revanche efter den anden bliver spillet. Det er muligt at spille op til 4 spillere og er således muligt både at spille single og double kampe. De mest hektiske kampe er naturligt dem, hvor der er 4 spillere involveret, og det er især her, at venskaber kan blive ødelagt den næste times tid eller to.

Visuelt leverer Mario Tennis Aces langt fra den mest prangende oplevelse på Switch, men det er heller ikke nødvendigt i et spil som dette. Spillet flyder både i docked og håndholdt mode og leverer en god visuel oplevelse. Der har været joket med, at man er tilbage til Gamecube-dagene visuelt, men det vil jeg ikke mene er tilfældet. Figurerne står skarpe og som du ville forvente det i et sportsspil som dette anno 2018.



Konklusion:
Mario Tennis Aces er et godt eksempel på, hvordan et Mario sportsspil bør være. Spillet genopfinder ikke den dybe tallerken, men spiller på de strenge, som har virket før. En lidt tynd singleplayerdel reddes af en sjov multiplayerdel. Det er ikke raketvidenskab, men formularen er sjov og bliver ved med at være det så længe du har nogen at spille med. Mario Tennis Aces er et frisk pust på en scene, der har manglet multiplayeroplevelser i år.

3
1ups givet

4/5


Familiesjov

Festspil

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - Retrolasse

Level: 14 (Inkling)

20-06-2018 17:07

Jeg er virkelig splittet omkring denne titel. Spillede demoen nogle timer med min fætter og var egentlig rigtig godt underholdt undervejs. Jeg er dog efterladt med en følelse af, at det hurtigt kan blive en ensformig affære, ligesom alle de andre tennisspil, jeg har haft i hænderne. Dertil er tennis simpelthen et for simpelt spil. synes jeg.

Kan det underholde mig i 20-25 timer er det såmænd også fint. Jeg afventer nok lige et køb - og glæder mig til at høre andres besyv om spillet. Hele indpakningen ser meget appetitlig ud Smiley
0
1ups givet

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

20-06-2018 17:55

Fin lille anmeldelse. Mange anmeldere revser spillets adventure-mode for at være for kort og kedeligt, men det er jo også svært at koge for meget suppe på det, tænker jeg, uden at det bliver underligt.

Jeg samler nok spillet op, når jeg ser det til en meget god pris - jeg er ikke fan af Marios sportsspil generelt, og er enig med Retrolasse i, at Tennis godt kan være lidt for simpelt til at være sjovt i længden, i hvert fald digitalt tennis.
1
1ups givet

#3 - Dennis Høj-Suhr

Level: 26 (Octopi)

20-06-2018 20:18

øv havde set frem til en god lang story-del, men synes spillet var rigtigt sjovt da jeg spillede demo'en.

Glæder mig til at blive bedre til de mange tekniker der er i spillet, overlever nok en lidt tynd singleplayerdel Smiley
0
1ups givet

#4 - Krisp

Level: 18 (Twhomp)

21-06-2018 08:25

Det lyder lidt ærgerligt med story delen, da det nok primært har været den jeg ville købe spillet for. Jeg synes demoen var ok sjov online, men jeg ved ikke hvor længe det holder.

Kunne godt finde på at købe spillet når det kommer på tilbud engang, men lige nu springer jeg over. Jeg går også og venter på Crash udkommer d. 29., så der bliver nok at se til. Smiley
0
1ups givet

#5 - Kanin

Level: 23 (Skree)

21-06-2018 10:41

Havde sgu en masse sjov med Mario Tennis på N64eren og det her virker som en fantastisk efterfølger til klassikeren. Overvejer at tage have spillet med på sidelinien i Switch'n'Play kommende Mario Kart turnering.
0
1ups givet